UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

Nordgruppen                                                                                      Den 16. april 2008

 

 

 

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 11. april 2008

 

 

Spørgsmål 568:

”I ministerens svar på spørgsmål 433 til L 53 fremgår det, at Danmark ikke har fuld indsigt i hvad EU’s forsvarsagentur arbejder med. Hvordan kan det være, at Danmarks regering accepterer en situation, hvor andre EU‑stater bruger EU til aktiviteter af nogen slags, uden at regeringen har indsigt heri?”

 

Svar:

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 433 har Danmark ikke fuld indsigt i forsvarsagenturet, idet Danmark selv har valgt at sætte sig uden for døren i medfør af forsvarsforbeholdet. Regeringen respekterer selvsagt forsvarsforbeholdet, men forsvarsforbeholdet medfører uhensigtsmæssige situationer. Det er derfor, regeringen i regeringsgrundlaget har tilkendegivet, at det er regeringens hensigt, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til de danske EU-forbehold.