UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â EUP j.nr. 400.A.2-10-2007
Nordgruppen                                                                                     Den 16. april 2008
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 11. april 2008
Spørgsmål 559:
â€Ministeren bedes genoverveje spørgsmÃ¥l 196 til L 53, og herunder oplyse om det efter ministerens opfattelse er en misforstÃ¥else, at EF-Domstolen med Vaxholm-dommen har reguleret konfliktretten i Sverige, og at den regulering kan fortsætte i andre medlemslande (herunder Danmark), hvis Lissabontraktaten vedtages uændret?â€
Svar:
Som nævnt i svar på spørgsmål 196 viderefører Lissabon-traktaten EF-traktatens bestemmelser om arbejdsmarkeds- og socialpolitik, herunder EF-traktatens artikel 137, stk. 5, som fastslår, at EU’s egen indsats inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken ikke omfatter områder som strejkeret og lønforhold. Se TEUF artikel 153, stk. 5.
EU kan derfor ikke vedtage lovgivning om strejkeretten. Det forhold, at EU ikke kan lovgive om strejkeretten, indebærer ikke, at medlemsstaterne med henvisning til strejkeretten uhindret kan indføre begrænsninger i udøvelsen af EU’s øvrige grundlæggende rettigheder.
I Laval-sagen fandt EU-Domstolen, at strejkeretten er en grundlæggende rettighed, hvis udøvelse i det konkrete tilfælde måtte afvejes i forhold til tjenesteydelsernes fri bevægelighed. Der er tale om en konkret svensk sag, hvis rækkevidde ikke uden videre kan overføres på danske forhold. I Danmark pågår der et udredningsarbejde herom med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.