UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

Nordgruppen                                                                                      Den 15. april 2008

 

 

 

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 8. april 2008

 

 

Spørgsmål 533:

”Kan danske dommere vurdere indholdet i en anmodning om udlevering fra andre medlemslande under den europæiske arrestordre?”

 

                                    

Svar:

Der er indhentet svar fra Justitsministeriet, der oplyser følgende:

 

”Hvis Justitsministeriet på baggrund af en europæisk arrestordre træffer beslutning om at udlevere en person til en medlemsstat i Den Europæiske Union, følger det af udleveringsloven, at den pågældende kan forlange at få spørgsmålet om beslutningens lovlighed indbragt for domstolene. Domstolene efterprøver i den forbindelse, om de nærmere betingelser for udlevering til en anden medlemsstat efter reglerne i udleveringslovens kapitel 2 a er opfyldt. Det efterprøves f.eks., om den, der søges udleveret, her i landet eller i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union end den medlemsstat, som har anmodet om udlevering, er dømt eller frifundet for den samme strafbare handling.”