UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

Nordgruppen                                                                                      Den 15. april 2008

 

 

 

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 8. april 2008

 

 

Spørgsmål 529:

”Har regeringen jf. ”Protokol om fastlæggelse af hjemsteder for den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester” diskuteret henvendelsen fra godt en million europæere med ønsket om et enkelt hjemsted for Europa-Parlamentet.  

 

Svar:

”Protokollen om fastlæggelse af hjemsteder for den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester” opregner hjemstederne for EU’s forskellige institutioner.

 

Fsva. Europa-Parlamentet anføres det i protokollen, at ”Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg og afholder dér de tolv månedlige plenarmøderækker, herunder også budgetmøderækken. Yderligere plenarmøderækker afholdes i Bruxelles. Europa-Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles.”

 

Det gælder siden Traktaten om oprettelse af fælles udøvende organer for de tre Fællesskaber (EKSF, EØF, Euratom), der blev undertegnet i Bruxelles 8. april 1965 og trådte i kraft den 1. juli 1967, at fastlæggelsen af institutionernes hjemsteder sker ved overenskomst mellem repræsentanterne for medlemslandenes regeringer.

 

Regeringen har noteret sig kampagnen www.oneseat.eu, der er gennemført for kun at have et enkelt hjemsted for Europa-Parlamentet og støtter generelt, at Parlamentets arbejde - givet det eksisterende traktatgrundlag - kan foregå inden for en ramme, som er så effektiv som mulig.