UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

Nordgruppen                                                                                      Den 15. april 2008

 

 

 

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 8. april 2008

 

 

Spørgsmål 462:

”Er der nogen juridiske virkninger af præamblen i TEUF? ”

 

Svar:

Præamblen i TEUF angiver, hvilke mål medlemsstaterne ønsker at opnå ved oprettelsen af traktaten. Disse mål er specificeret i traktatens enkelte bestemmelser og skal endvidere udmøntes i sekundær lovgivning. Præamblen kan således give vejledning, når traktatens bestemmelser og sekundær lovgivning skal fortolkes og anvendes i praksis, men har ingen selvstændig juridisk virkning.