UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

Nordgruppen                                                                                      Den 15. april 2008

 

 

 

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 8. april 2008

 

 

Spørgsmål 456:

”Vil Unionen indstille en militær aktion, jf. artikel 42 i TEU, såfremt det besluttes i FN’s sikkerhedsråd, eller der ikke længere kan opnås flertal for fortsættelse af en militær aktion med oprindeligt FN-mandat?”

 

Svar:

TEU artikel 3, stk. 5, artikel 21 og artikel 42 understreger, at EU's ageren inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil bygge på grundsætningerne i FN-pagten og folkeretten. Det kan dermed lægges til grund, at EU’s militære operationer vil være i overensstemmelse med folkerettens regler om magtanvendelse.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 237 af 23. maj 2005 (L 137).