UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â EUP j.nr. 400.A.2-10-2007
Nordgruppen                                                                                     Den 15. april 2008
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 8. april 2008
Spørgsmål 447:
â€Hvad er forskellen pÃ¥ specialretter, jf. artikel 19 i TEU, og særdomstole efter grundloven?â€
Svar:
Grundlovens § 61, 2. pkt. forbyder nedsættelse af særdomstole med dømmende myndighed. En særdomstol efter denne bestemmelse er en domstol, der nedsættes til pådømmelse af en allerede foreliggende sag. Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at dommere udpeges under hensyntagen til deres indstilling til den konkrete sag, de skal pådømme.
Henvisningen til specialretter i TEU artikel 19, stk. 1, refererer til de specialretter, der er hjemmel til at oprette i henhold til TEUF artikel 257. Det omfatter for eksempel den personaledomstol, som blev oprettet i 2005 med henblik på at træffe afgørelser i personalesager ved EU’s institutioner.
Grundlovens forbud mod særdomstole og henvisningen til specialretter i TEU artikel 19 er derfor væsensforskellige.