Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
København, den 23. januar 2008  |
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 17. januar 2008udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 5 ad L 45 - forslag til lov om ændring af lov om fødevarer. (Fødevarekontrol og sanktionsmuligheder m.v.):
Spørgsmål 5:
" Hvordan sikres det, at alle fødevarekontrollanter kan og vil skelne mellem uheldige situationer og bevist omgÃ¥else af reglerne?â€
Svar:
Som jeg også sagde ved førstebehandlingen af lovforslaget, har jeg tiltro til, at alle medarbejdere i fødevarekontrollen bestræber sig på at følge regelsættet mest muligt og håndtere de mange forskellige situationer korrekt. I relation til det ønske om kvalitet og ensartethed, som ligger i spørgsmålet, vil jeg gerne henvise til de dele af forliget, hvor det er tilgodeset, f.eks. elementerne vedr. kompetenceudvikling og metodeunderstøttelse samt styrkelsen af de juridiske kompetencer i fødevareregionerne.
Med hensyn til de styringsinstrumenter, som skal sikre korrekt faglig og juridisk håndtering af det i spørgsmålet nævnte element, har jeg forelagt det for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Fødevarestyrelsens overordnede princip ved valg af sanktion er, at der skal anvendes den sanktion, som skønnes nødvendig for at fÃ¥ virksomheden til at rette op pÃ¥ forholdet. PÃ¥ den anden side mÃ¥ sanktionen ikke være mere indgribende end nødvendigt for at nÃ¥ mÃ¥let.
Det betyder, at der ved hver enkelt overtrædelse skal tages hensyn til alle sagens omstændigheder, for at nå frem til den rigtige sanktion. Et af de væsentligste elementer vil i mange tilfælde være vurderingen af, om der var tale om et hændeligt uheld, om uagtsomhed fra virksomhedens side eller om virksomheden bevist har overtrådt reglerne, dvs. handlet forsætligt.
Et hændeligt uheld vil således ikke kunne udløse en bøde, og normalt vil det heller ikke medføre andre sanktioner, hvis virksomheden selv retter op på fejlen, eksempelvis ved at justere egenkontrollen for at undgå gentagelser.
Både uagtsomme og forsætlige overtrædelser af fødevareloven er strafbare, men om det er aktuelt, vil afhænge af vurderingen af den konkrete sag. Hvis en overtrædelse er begået forsætligt med vinding for øje vil det dog blive anset for en skærpende omstændighed. Det kan også have betydning for valget af andre sanktioner, f.eks. forudsætter den i lovforslaget indeholdte mulighed for påbud om rådgivning, at virksomheden ikke har handlet forsætligt.
Sondringen mellem disse forskellige begreber og deres betydning for sagsopfølgningen er beskrevet i Fødevarestyrelsens kontrolvejledning.â€
Eva Kjer Hansen
/Lisbet Nielsen