Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 5. februar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (L 41 - spørgsmål 6), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Udvalget.
Spørgsmål nr. 6:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. februar 2008 fra Holger Kallehauge vedrørende diskrimination, jf. AMU L 41 – bilag 6.â€
Endeligt svar:
Holger Kallehauge har skrevet til statsministeren. Jeg går derfor ud fra, at Holger Kallehauge også vil modtage et svar derfra.
Jeg har noteret mig Holger Kallehauges ønske om udvidelse af den materielle beskyttelse mod forskelsbehandling. Henvendelsen giver mig i øvrigt anledning til at bemærke følgende:
Formålet med lovforslaget er at skabe en mere ensartet adgang til at få behandlet klager over forskelsbehandling. Derimod har det ikke været hensigten at udvide den materielle beskyttelse mod forskelsbehandling.
En ændring af lovforslaget, som Holger Kallehauge efterspørger, vil derudover være en meget omfattende og fundamental ændring af forslaget. Dette finder jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for.
Ligebehandlingsnævnets kompetence beror på de diskriminationsforbud, som allerede er fastsat i gældende lovgivning. Såfremt der på et senere tidspunkt lovgives om diskriminationsforbud på andre områder, vil det være oplagt at indtænke håndhævelsesmuligheder. Herunder også om det skal være muligt at få behandlet en eventuel klage i Ligebehandlingsnævnet.