Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 31. januar 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 5 (L 41 - spørgsmål 5), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Udvalget.

 

 

Spørgsmål nr. 5:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. januar 2008 fra Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, jf. L 41 – bilag 5.”                

 

 

Endeligt svar:

Jeg har med glæde noteret mig, at Klagekomitéen overordnet set finder det positivt med et fælles ligebehandlingsnævn for alle diskriminationsområderne.

 

Klagekomitéen finder imidlertid grundlag for at knytte nogle bemærkninger til spørgsmålet om Ligebehandlingsnævnets manglende adgang til at tage sager op af egen drift. Et spørgsmål som også var oppe at vende i forbindelse med 1. behandlingen af dette lovforslag.

 

Klagekomitéen fremhæver på baggrund af komitéens egne erfaringer en række fordele, som vil være forbundet med at give Ligebehandlingsnævnet kompetence til at tage sager op af egen drift. Som eksempel nævnes, at flere diskriminationsspørgsmål vil blive taget op, at der knytter sig en præventiv effekt til egen-drift kompetence, og at en egen-drift kompetence vil øge nævnets synlighed.  

 

Klagekomitéen finder, at der er tale om en svækkelse af det nye nævn sammenholdt med Klagekomitéen, når Ligebehandlingsnævnet ikke får adgang til at tage sager op af egen drift.

 

Jeg er ikke enig med Klagekomitéen i dette synspunkt.

 

Det er min opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet største styrke ligger i, at nævnet kan træffe afgørelser og tilkende godtgørelser. Tanken med Ligebehandlingsnævnet er, at det skal være et nemt og gratis alternativ til en mere tung og langvarig domstolsprøvelse. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at man ikke sammenblander den mere ombudsmandlignende funktion med den domstolslignende funktion, hvor nævnet skal kunne træffe afgørelser. Både dem, der klager, og dem, der bliver klaget over, skal kunne have tillid til, at nævnets afgørelser er 100 procent juridisk korrekte.

 

Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, at Institut for Menneskerettigheder som led i Instituttets oprettelsesgrundlag er udpeget som det danske uafhængige ligebehandlingsorgan om race og etnisk oprindelse, og at instituttet bl.a. har til opgave, at indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

 

Institut for Menneskerettigheder er altså i denne sammenhæng en form for ”vagthund”, og vil kunne indlede undersøgelser af sager om forskelsbehandling, fx hvor kommuner imødekommer en borgers ønske om såkaldt ”hvid hjemmehjælp”.

 

Det er min umiddelbare opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet sammenholdt med Instituttets generelle kompetence må formodes at kunne udfylde den samme rolle som Klagekomitéen har haft på det etniske område.

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen