Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 (L 38), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

Barbara Bertelsen

 

Spørgsmål nr. 2 (L 38) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Kan en supporter, der under en kamp, eller når spillerne løber på banen, tænder et romerlys, optages i registeret?”

 

Svar:

 

1. Betingelserne for, at en person kan få meddelt en generel karantæne er detaljeret reguleret i lovforslagets § 2, stk. 1.

 

Efter § 2, stk. 1, kan en person kun meddeles en generel karantæne, når det er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden, og hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en fodboldkamp omfattet af lovens anvendelsesområde har begået en eller flere udtømmende opregnede lovovertrædelser (nr. 1), og der derudover er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med sådanne fodboldkampe (nr. 2). 

 

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af fyrværkerilovgivningen efter omstændighederne vil kunne danne grundlag for en karantæne. Der kan om baggrunden herfor henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3.

 

Selv om en person f.eks. har overtrådt fyrværkerilovgivningen i forbindelse med en fodboldkamp, vil dette imidlertid ikke i sig selv kunne danne grundlag for meddelelse af en generel karantæne. I medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, vil det således derudover være en betingelse, at politiet kan pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med fodboldkampe. 

 

En konkret vurdering af baggrunden for og karakteren af det relevante strafbare forhold omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 – f.eks. ulovlig brug af fyrværkeri – vil derfor kunne føre til, at der ikke kan meddeles karantæne, fordi der ikke foreligger det fornødne konkrete grundlag for at antage, at den pågældende i fremtiden vil deltage i eller forårsage uroligheder i forbindelse med fodboldkampe.

 

Hvis en person f.eks. kun én gang har begået et strafbart forhold i forbindelse med en fodboldkamp, vil det således være en forudsætning for en karantæne, at politiet kan pege på – andre – konkrete omstændigheder, der sandsynliggør en sådan tilknytning til hooligan-miljøet, at det må antages, at den pågældende på ny vil begå strafbare handlinger i forbindelse med fodboldkampe.

 

Det er i øvrigt et yderligere krav, at politiet – ud over vurderingen af betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2 – altid skal foretage en selvstændig konkret vurdering af, om det overhovedet er nødvendigt at meddele en generel karantæne af hensyn til opretholdelse af ro og orden.

 

Som beskrevet i pkt. 1.1. og 3.4.3. i de almindelige bemærkninger, er det en klar forudsætning bag lovforslaget, at ordningen alene skal rette sig mod det forholdsvis lille antal personer, der tilhører den hårde kerne af hooligans, som aktivt og systematisk opsøger voldelige sammenstød og overfald. Det er derimod ikke tanken, at karantæneordningen skal anvendes over for almindelige tilskuere, der i enkeltstående tilfælde – i fuldskab eller kådhed – begår lovovertrædelser af mere bagatelagtig karakter i forbindelse med fodboldkampe.

 

På grundlag af Rigspolitiets løbende monitering af området forventes der umiddelbart – som situationen ser ud i dag – at være behov for at meddele generel karantæne til i størrelsesordenen ca. 50-100 personer.

 

Det bemærkes i øvrigt, at politiets afgørelser om meddelelse af generel karantæne forudsættes truffet på chargeret niveau, jf. pkt. 3.4.6. i de almindelige bemærkninger.

 

Mere generelt om grundlaget for at meddele generel karantæne kan der i øvrigt henvises til pkt. 3.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt pkt. 4 i den kommenterede høringsoversigt.

 

2. For så vidt angår spørgsmålet om den registrering, som Rigspolitiet forventer at etablere i tilknytning til karantæneordningen, kan der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6 samt til pkt. 9 i den kommenterede høringsoversigt.

 

Som det fremgår heraf, vil de oplysninger, som politiet typisk vil være i besiddelse af til brug for sager om karantæne, hovedsagelig være oplysninger, der findes i de eksisterende registre mv. i politiets regi, herunder navnlig i Kriminalregisteret og politiets sagsstyringssystem, POLSAS.

 

Rigspolitiet forventer i øvrigt, at der etableres en national database, som skal danne grundlag for systematisk indsamling, bearbejdning og analyse af trusler mod den offentlige orden og sikkerhed bl.a. i forbindelse med større offentlige arrangementer, herunder f.eks. fodboldkampe.

 

Som det præciseres i de specielle bemærkninger til § 6, vil en sådan database naturligvis fuldt ud være underlagt persondatalovens regler, herunder om anmeldelse til Datatilsynet.