Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L    31- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 29-31 af 22. januar 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Lise Bo Nielsen
Spørgsmål 29
Ministeren anmodes om nærmere at redegøre for konsekvensen af lovforslagets § 9, herunder om den der udsteder et køberet kan fratrække tabet herpå, hvis den pågældende har haft eller har gevinst på andre finansielle kontrakter omfattet af KGL § 30?
Svar: Jeg kan for en generel redegørelse for konsekvensen af lovforslagets § 9 henvise til lovforslagets bemærkninger til § 9.
Specifikt vedrørende anvendelsen af tab, der opstår på køberetten, kan jeg oplyse, at det fremsatte lovforslag medfører, at de almindelige regler i kursgevinstlovens § 32 finder anvendelse.
Dette medfører, at tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages. Tab på andre finansielle kontrakter kan alene fradrages, i det omfang dette følger af kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3 samt den foreslåede stk. 4.
Det følger heraf, at en fysisk persons tab på en finansiel kontrakt kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Hvis udstederen lider tab på en køberet omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil tabet således kunne fradrages, i det omfang personen i tidligere indkomstår har haft skattepligtige nettogevinster på andre finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster.
Resterende tab kan fradrages i sælgerens afståelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører, jf. den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 32, stk. 4.
Jeg finder, at dette er for gunstigt. Tab på finansielle familieaftaler bør ikke kunne fradrages i andre former for finansielle kontrakter, idet familieforholdet bevirker, at der vil kunne konstrueres tab på finansielle aftaler om fast ejendom. Særligt bør tabene ikke kunne fradrages som følge af tidligere års gevinster på finansielle kontrakter. Personer med gevinster i tidligere indkomstår ville få et incitament til at konstruere et tab på en køberet på en forældrekøbslejlighed.
Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag, således at tab på finansielle aftaler om fast ejendom alene kan fradrages i gevinster på finansielle aftaler om fast ejendom. Resterende tab vil fortsat kunne fradrages i sælgerens afståelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører.
Spørgsmål 30
Ministeren anmodes om at oplyse, hvorledes en indehaver af en køberet til fast ejendom, hvor køberetten er omfattet af reglerne i lovforslagets § 9, vil blive beskattet, hvis indehaveren af køberetten ikke er fuldt skattepligtig i Danmark.
Eksempel.
Godsejer F ejer skoven Skattelunden, der aktuelt har en handelsværdi på 50 mio. kr. Godsejeren udsteder i 2008 en tinglyst køberet til den pågældende skov til køb i de efterfølgende 7 år for 50 mio. kr. til sønnen S, der er bosat i London og ikke fuldt skattepligtig til Danmark.
Svar: Indehaveren af køberetten vil ikke blive beskattet i Danmark, idet der ikke er begrænset skattepligt på finansielle kontrakter for fysiske personer.
Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil beskatningsretten til gevinster på finansielle kontrakter som hovedregel tilkomme bopælslandet. Hvis der indførtes en begrænset skattepligt på finansielle kontrakter, ville Danmark således alligevel ikke kunne beskatte gevinsten, når modtageren er hjemmehørende i et land, som har en overenskomst med Danmark.
Spørgsmål 31
Ministeren bedes oplyse, hvorledes den skattemæssige anskaffelsessum opgøres i det tilfælde, en køber har erhvervet en ejendom på grundlag af en køberet, der bliver omfattet af de foreslåede regler i lovforslagets § 9?
Svar: Køberen, der har erhvervet en fast ejendom på grundlag af en køberet omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil få en skattemæssig anskaffelsessum svarende til handelsværdien. Dette følger af kursgevinstlovens § 33. Ved fastsættelsen af handelsværdien vil vurderingen på udnyttelsestidspunktet som udgangspunkt blive anvendt som udtryk for handelsværdien.