Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 30. september 2008 |
Idet henvises til anmærkningerne s. 482 øverst ønskes en redegørelse for bevillingsforløbet vedrørende aktivitet i alt, udgifter samt indtægter.
Svar:
Den i forslag til finanslov 2009 i artsoversigten angivne â€aktivitet i alt†for 2006-2012 omfatter en summation af driftsposter, interne statslige overførsler, øvrige overførsler, finansielle poster og kapitalposter inden for hele § 12. Forsvarsministeriets omrÃ¥de. For 2006-2007 er angivet regnskabstal, medens 2008 er budgettal og 2009-2012 er budgetforslag.
Aktivitetsoversigten for 2006-2012 udgør følgende:
Mio. kr. |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
Aktivitet I alt |
21.182,8 |
20.692,5 |
20.734,7 |
21.083,5 |
20.637,8 |
19.984,2 |
19.615,3 |
Udgift |
22.637,2 |
24.309,8 |
21.878,0 |
22.231,0 |
21.180,0 |
21.146,0 |
20.769,6 |
Indtægt |
1.454,4 |
3.617,4 |
1.143,3 |
1.147,5 |
1.172,2 |
1.161,8 |
1.154,3 |
Af Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005-2009 fremgår rammerne for forsvarsbudgettet 2005-2009. Rammerne (i prisniveau 2004) er for 2006 fastsat til 19,3 mia. kr., i 2007 på 19,3 mia. kr., i 2008 på 19,2 mia. kr. og i 2009 på 19,1 mia. kr.
Nedenfor er angivet de væsentligste udsving mellem årene.
Forskellige pris- og lønniveauer. Ovennævnte beløb er angivet i henholdsvis 2006, 2007 og 2008 pris- og lønniveau, medens beløbene for 2009-2012 er angivet i pris- og lønniveau 2009.
Merudgifter til forsvarets internationale operationer indgår i beløbet for 2006 med 916,3 mio. kr., for 2007
med 958,6 mio. kr. og for 2008 med 764,0 mio. kr. I 2009 og følgende år er der ikke på nuværende tidspunkt afsat midler til internationale operationer. Merudgifter til internationale operationer for 2009 optages på ændringsforslag til finanslovforslag 2009.
I finanslovforslaget for 2006 blev medtaget en omflytning af 350 mio. kr. fra 2009 til 2006 med henblik på at skabe overensstemmelse mellem finansloven og forligsøkonomien
I finanslovforslaget for 2008 er medtaget en forskydning i gennemførelsen af bygge- og anlægsarbejder på 250 mio. kr. fra 2008 til 2009.
I 2008 er pÃ¥ forslag til tillægsbevilling medtaget en obligatorisk opsparing (1 pct. af driftsrammen) pÃ¥ 195,7 mio. kr., hvilket beløb er tilbageført i 2009 pÃ¥ forslag til finanslov 2009.Â
I finanslovforslaget for 2009 er medtaget en rebudgettering af 200 mio. kr. fra 2009 til 2010.
I overensstemmelse med sædvanlig praksis er forsvarsbudgettets driftsramme reduceret med 2 pct. (omprioriteringsbidrag) i det yderste budgetoverslagsår efter udløbet af den gældende forsvarsaftale. Rammereduktionen i 2010 er på 351,3 mio. kr., i 2011 på i alt ca. 700 mio. kr. og i 2012 på i alt ca. 1,1 mia. kr.
Beløbene for 2006-2007 afspejler implementeringen af forsvarsforliget, medens beløbene for 2008-2009 angiver den forventede forbrugsafvikling i den resterende del af forligsperioden. Heri indgår bl.a. det forventede brug af lønsum, øvrig drift, materielanskaffelsesprojekter, materielinvesteringer (skibe) og bygge- og anlægsudgifter, herunder strukturtilpasninger 2005-2009.
Det skal afslutningsvis anføres, at de angivne højere indtægter i 2006 bl.a. kan henføres til en ekstraordinær tilbagebetaling af mineralolieafgift på ca. 186 mio. kr. fra SKAT. For 2007 kan de høje udgifts- og indtægtsbeløb henføres til et regnskabsteknisk problem med dobbeltregistrering af udgifter i Statens Koncernsystem. Statens Koncernsystems kontoplan og den tilhørende konteringsvejledning medfører, at der i det udgiftsbaserede regnskab registreres dobbelt, når der i det omkostningsbaserede regnskab registreres, at igangværende projekter er afsluttet. I forbindelse med årsafslutningen 2007 korrigerede Forsvarskommandoen efter anvisning fra Økonomistyrelsen de dobbeltregistrerede udgifter ved at forhøje indtægtskontoen, således at det regnskabsmæssige nettotal er korrekt. Med fradrag af forhøjede indtægtsbeløb udgjorde de faktiske indtægter i 2007 ca. 1,5 mia. kr. Det højere reelle indtægtsbeløb i 2007 kan bl.a. henføres til et øget salg af varer på Forsvarskommandoens område.
Det skal bemærkes, at Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen om at rette henvendelse til Økonomistyrelsen med henblik på at få løst problemstillingen vedrørende dobbeltregistreringer.
De i 2008-2012 angivne forventede indtægter er skønsmæssigt ansat.