Folketingets Finansudvalg Christiansborg	Finansministeren
	29. september 2008 J.nr. 030-74

Endeligt svar på Finansudvalgets § 35 spørgsmål nr. 5 af 5. september 2008 (L 188)

Spørgsmål:

Der ønskes en beregning af, hvor mange procent topskattegrænsen er steget med sammenlignet med taktreguleringen af pensioner og dagpenge, siden satsreguleringen blev indført.

Svar:

Den automatiske regulering af satserne for overførselsindkomster, herunder pensioner og dagpenge, samt topskattegrænse og andre beløbsgrænser i skattesystemet sker med udgangspunkt i udviklingen i den sammenvejede årsløn ekskl. pensionsbidrag for arbejdere og funktionærer i henhold til DA’s årlige StrukturStatistik. Desuden fratrækkes arbejdsmarkedsbidrag.

For overførslerne gælder, at en del af den samlede regulering udmøntes via et puljebeløb til satspuljen, idet op til 0,3 pct.-enheder af stigningen i årslønnen over 2,0 pct. afsættes til satspuljen.

Satspuljemidlerne anvendes ifølge loven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper og kommer derfor også modtagere af overførselsindkomst til gode.

Der tages udgangspunkt i reguleringen for 1995, fordi en sammenligning af år-til-år ændringer før 1995 er vanskellig at fortolke. I 1994 blev folkepensionen fx bruttoficeret, og kontanthjælpen blev omlagt fra en skattefri ydelse. Endvidere blev dagpenge og topskattegrænse reguleret på forskellige tidspunkter af året.

I perioden 1995-2009 har satsreguleringen i alt været 42,2 pct., hvortil kommer de nævnte puljebeløb, og stigningen i reguleringstallet[1] har i alt været 47,6 pct., jf. tabel 1.

 

Tabel 1
Satsregulering og stigning i reguleringstallet, 1995-2009
		Satsregulering	Stigning i reguleringstallet
		Pct.
	1995-2009	42,2	47,6

 

 

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen