Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 30. september 2008

(§ 12 - L 188)

(Vedr. FFL 2009 § 12)

 

 

Spørgsmål 4:

Ad § 12. Forsvarsministeriet generelt

Idet henvises til anmærkningerne s. 481 ønskes en redegørelse for bevillingsforløbet vedrørende nettotal for militært forsvar fra 1.820,1 mio. kr. i 2007, 978,7 mio. kr. i 2008 og.1.196,0 mio. kr. i 2009.

Svar:

Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse.

Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:

 

”Tallene dækker over nettotal vedrørende Forsvarskommandoens anlægsbevilling i perioden 2007 - 2009, hvor 2007 er regnskabstal og de øvrige er finanslovstal. Anlægsbevillingen omfatter følgende hovedkonti og beløb:

 

Mio. kr.

2007 (R)

2008 (B)

2009 (F)

§ 12.21.02. Materielinvesteringer, skibe

   1.321,3

753,5

688,6

§ 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder

498,1

192,5

504,9

§ 12.22.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram

-

-

-

§ 12.22.15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram

0,8

32,7

2,5

I alt

1.820,2

978,7

1,196,0

 

 

Det største afløb på materielprojekter relaterer sig til anskaffelsen af de tre patruljeskibe. Afløbet på de øvrige materielprojekter (fleksible støtteskibe, standardfartøjer MK I og MK II og inspektionsfartøjer) forventes at være faldende i perioden og helt afsluttet ved udgangen af 2009.

 

For så vidt angår bygge- og anlægsarbejder skal bemærkes, at udgifterne hertil i 2007 udgjorde ca. 650

mio. kr. og indtægterne fra afhændelse af ejendomme på ca. 150 mio. kr. Indtægterne overføres til § 35, Generelle reserver. Finanslovstallene for 2008 og 2009 omfatter ikke en indtægtsbevilling. I finanslovs-tallet for 2008 indgår ikke det mindreforbrug på 350 mio. kr. i 2007, der på forslag til tillægsbevillingslov 2007, jf. tekstanmærkning 2, er videreført til 2008. Aktivitetsniveauet i 2008 forventes følgelig at være markant højere end den angivne bevilling på 192,5 mio.kr. For oplysninger om enkeltprojekter henvises i øvrigt til ”Oversigt over bygge- og anlægsarbejder” under § 12.21.13 i finanslovene for 2007-2008 og finanslovforslaget for 2009.

 

Som det fremgår af oversigten, påvirkes bevillingsforløbet kun i mindre grad af NATO’s investeringsprogram. Nettotallet for § 12.22.13 er altid 0, idet Forsvarskommandoens udgifter modsvares af tilsvarende indtægter fra NATO. De nationale følgeudgifter i forbindelse med NATO’s investeringsprogram (§ 12.22. 15) udgør kun en lille eller ubetydelig andel af den samlede anlægsbevilling. I 2008 er der primært tale om udgifter til projektet ”Provide Air Command and Control System” (ACCS) i Combined Air Operation Center (CAOC) i Karup.”