Til
Folketinget - Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål § 38 nr. 3 af 5. september 2008.
 (Alm. del).
Kristian Jensen
                                                                /Lene Skov Henningsen
                       Â
Ad § 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse
Der ønskes
en redegørelse for baggrunden for den forventede vækst i vejbenyttelsen på -5,7
pct. i 2008 og -1,9 i 2009. jf. anmærkningerne s. 332.
Svar:
Indledende skal det bemærkes, at
budgetteringsforudsætningen i august 2008 for vejbenyttelsesafgiften i 2008 er
-5,8 pct., men ved en fejl er den angivet til -5,7 pct. i FFL09.
Budgetteringsforudsætningen
er den forventede vækst i privatforbruget af energi til brændsel mm., og
forventes at være negativ som følge af stigende priser på energi til brændsel
mm.
Denne forudsætning benyttes, da den indikerer væksten i forbruget af diesel,
som benyttes som brændstof af stort set alle lastbiler i Danmark.
Afgiften betales
ved køb af vejbeviser, der giver rettighed retten til at benytte vejnettet i Danmark
og de øvrige aftalelande - Sverige, Nederlandene, Belgien og Luxembourg - i et
bestemt tidsrum. Vejbeviserne kan købes pr. dag, pr. uge, pr. måned eller pr.
Ã¥r.
Provenuet der konteres på finanslovskonto 38.23.07.10 vedrører udelukkende
danske lastbiler.
Det må forventes,
at købet af vejbeviser tilpasses i forhold til omfanget af den godstransport og
kørsel der udføres, således at der f.eks. ikke købes vejbeviser gældende for et
år til alle lastbiler i vognparken, hvis de ikke alle er i brug hele året. Det
kan meget vel tænkes, at der er en vis ledige kapacitet af lastbiler, der kan
sættes ind i spidsbelastningsperioder.
I takt med at omkostningerne til brændstof stiger, må det forventes at
brændstofforbruget, og deraf omfanget af trafikarbejdet med lastbiler mindskes.
Den forventede vækst i privatforbruget af energi til brændsel mm. er altså en indikator for udviklingen i lastbilernes trafikarbejde, og da indkøbet af vejbeviser følger omfanget af lastbilernes trafikarbejde, så er det ligeledes en indikator for provenuet fra vejbenyttelsesafgiften.
Da budgetteringsforudsætningen dækker privatforbruget i andet end lastbiler og af andre energiprodukter end diesel, er der en vis usikkerhed forbundet med budgetteringsforudsætningen. Provenuskøn på baggrund af budgetteringsforudsætningen korrigeres derfor i forhold til forelæggende regnskabstal.