Til

                          Folketingets Finansudvalg

 

 

L 188 - forslag til finanslov for 2009.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål § 9 nr. 1 af 4. september 2008.

(L 188  )

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Tina R. Olsen

Spørgsmål 1:

"Der ønskes en redegørelse for resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne i 2006 og 2008 samt en uddybende oversigt over underdeklarationen af personlig indkomst i tidsrummet 2003-2012, jf. anmærkningerne s. 404 og 405."

 

Svar:

Der er på finansloven fastsat tre overordnede effektmål på indsatsområdet, nemlig at underdeklarationen af personlig indkomst (skattegabet) mindskes eller fastholdes på 3,1 pct. af BNP, og at tilfredsheden med og tilliden til SKAT hos henholdsvis borgere og virksomheder opretholdes.

 

Skattegabet måles hvert år, mens kundetilfredshed måles hvert andet år; det ene år for borgere og det andet for virksomheder. Den seneste offentliggørelse vedrører virksomhederne.

 

Indeksundersøgelser - virksomheder

Indeksundersøgelsen – virksomheder er tidligere beskrevet i kvartalsrapporten for den aktuelle situation i SKAT, 1. kvartal 2008, jf. SAU alm. del – bilag 165.

 

Målet på Finansloven om Virksomhedernes holdning til SKAT er et indeks på 0,55 på en skala gående fra -1 til +1. Indekset opgøres ud fra 23 spørgsmål om tilfredshed og holdning til SKAT. Undersøgelsen foretages af en ekstern virksomhed.

 

Indekset er tidligere målt til 0,55 for ToldSkat ultimo 2005, og er nu målt til 0,55 for 2007 for den nye organisation SKAT. Resultaterne af undersøgelserne forelå i henholdsvis 2006 og 2008. De to målinger er blandt andet som følge af overgangen til indsatsstrategien ikke fuldt sammenlignelige. Der er for eksempel sket en væsentlig omlægning i SKATs samspil med virksomhederne både i forbindelse med vejledningsaktiviteter og i forbindelse med kontrol. Omlægningen har betydet, at 3 ud af de 23 spørgsmål er justeret.

 

Et indeks på 0,5 svarer til, at samtlige virksomheder i undersøgelsen angiver, at de er tilfredse. Det opgjorte indeks på 0,55 er derfor et udtryk for en generel stor tilfredshed med SKAT.

 

Til trods for fastholdelsen af indekset på de 0,55, ses der en række positive og negative bevægelser vedrørende de enkelte spørgsmål i forholdt til den tidligere undersøgelse. Målingen viser dermed behov for særligt fokus i relation til tre forhold:

 

• Faldende tilfredshed med kundebetjeningen
• Virksomhederne oplever mindre risiko for at snyd opdages
• SKAT træffer ensartede afgørelser

 

På positivsiden ses der en stigning i tilfredsheden med SKATs informationsmøder og med SKATs vejledningsbesøg ude i virksomhederne.

 

Skattegabet

 

Jeg har tidligere redegjort for skattegabet, herunder blandt andet de seneste to års resultater og kan i den forbindelse henvise til SKATs kvartalsrapporter, 3. kvartal 2007 (SAU alm. del - Bilag 27, 2007/08, 2. samling) og 2. kvartal 2008, (SAU alm. del – bilag 269, 2007/08, 2. samling) [1].

 

Fastholdelsen af underdeklarationen af personlig indkomst (skattegabet) på et lavt niveau kan ses som den overordnede målsætning for SKATs arbejde. Skattegabet er et effektmål, hvor fokus er på den effekt SKATs indsats har, snarere end på måden indsatsen gøres. Målsætningen om at fastholde eller mindske skattegabet på 3,1 pct. er et bevidst meget ambitiøst valgt mål. Værdien af dette mål er først og fremmest, at det giver SKAT et fast overordnet mål for tilrettelæggelsen af sin indsats og ikke mindst udstikker kursen for tilrettelæggelsen af indsatsen som effektbaseret. Hermed sikres, at SKAT holder fokus i sin indsats, selvom den generelle udvikling i samfundsøkonomien også har stor betydning for mål opfyldelsen det enkelte år.

 

Tabel 1 viser udvikling i forskelsværdien som mål for underdeklarationen af personlige indkomster i Danmark (skattegabet) for perioden 2003 til og med 2006 samt måltallene frem til 2012. Skattegabet beregnes som et glidende gennemsnit af de seneste 5 tilgængelige år. For eksempel er tallet for 2006 baseret på årene 2000 – 2004.

 

Tallene vedrørende finanslovene 2009 – 2012 kan ifølge sagens natur ikke opgøres endnu.

 

 

Tabel 1. Udviklingen forskelsværdien som mål for underdeklarationen af personlig indkomst (skattegabet) for perioden 2003-2006

Afrapporteres på finansloven	Beregningerne vedrører året	Faktisk (årlig) værdi – andel af BNP	Femårs glidende gennemsnit – andel af BNP
	2003 (1999 – 2003)	3,3	2,7
2006	2004 (2000 – 2004)	4,3	3,1
2007	2005 (2001 – 2005)	4,7	3,5
2008	2006 (2002 – 2006)	3,4	3,6
2009	2007 (2003 – 2007)	Budget: 3,1
2010	2008 (2004 – 2008)	Budget: 3,1
2011	2009 (2005 – 2009)	Budget: 3,1 Â
2012	2010 (2006 – 2010)	Budget: 3,1Â

 

Note: Forskelsværdien angiver forskellen mellem nationalregnskabets skøn over personlige indkomster og skattestatistikkens tal for de faktiske indkomster.

 

Kilde: Nye beregninger foretaget af SKAT på baggrund af metoden i Gunnar Viby Mogensen, 2003, Skattesnyderiets historie. Udviklingen i underdeklarationen i Danmark i 1900-tallet samt Claus Larsen, 2002, Underdeklaration af personlig indkomst målt ved sammenligning af dansk skatte- og nationalregnskabsstatistik. Speciale ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.