Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 160 - Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 5-7 af 7. maj 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

 


Spørgsmål 5

Hvor mange personer forventes at få udbetalt det fulde skattenedslag på 100.000 i hver af de relevante år?

Spørgsmål 6

Hvor mange personer forventes at få udbetalt et mindre beløb end 100.000 i hver af de relevante år?

Spørgsmål 7

Hvilke faggrupper og beskæftigelsesformer forventes at få udbetalt et mindre beløb end 100.000 kroner?

 

Svar på spørgsmål 5 - 7:

De ønskede fordelingsmæssige oplysninger om personer, der bliver berettigede til nedslag, fremgår af nedenstående tabel, hvor samtlige 64 årige uden og med skattenedslag er fordelt efter socioøkonomisk status.

Beregningerne viser alene konsekvenserne for den gruppe af erhvervsaktive seniorer, der befinder sig som ”fuldtidsbeskæftigede” på arbejdsmarkedet, og inddrager ikke den gruppe, der ved ændret adfærd forventes at øge det samlede arbejdsudbud blandt de omfattede aldersgrupper.

De fordelingsmæssige konsekvenser er analyseret med udgangspunkt i lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 33,3 af de 64-årige i 2005. Der er blandt denne population af 64-årige udsøgt de personer, der i årene 1998 –2000 i gennemsnit ikke har haft indkomst over loftgrænsen, og i årene 2001 - 2005 dels opfylder indkomstkravet og dels for lønmodtagere tillige kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Afslutningsvis er der foretaget en fremregning og generel opregning til 2010-niveau for antallet af 64-årige, der ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil vokse med næsten 40 pct. frem til 2010.

Det fremgår indirekte af tallene i tabellen, at de fleste nedslagsberettigede personer opnår det maksimale nedslag på 100.000 kr., og for den femtedel af de nedslagsberettigede, der opnår mindre end det maksimale nedslag, udgør det gennemsnitlige nedslag over 87.000 kr.

Blandt gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller skønnes omkring halvdelen af de nedslagsberettigede ikke at kunne opnå det maksimale beløb, mens det for gruppen af lønmodtagere på grundniveau drejer sig om ca. hver femte, der opnår under 100.000 kr. i nedslag. I gennemsnit er der dog tale om nedslagbeløb på over 87.000 kr. for de to grupper.

Blandt personer i de øvrige erhvervsaktive grupper, er der kun relativt få personer, der ikke opnår maksimalt nedslag.

 

64-årige fordelt efter socioøkonomisk status. 2010-niveau.

 

Alle 64 årige

Heraf 64 årige med skattenedslag

Socioøkonomisk gruppe

Antal

Pct.

Alle med skattenedslag

Heraf med skattenedslag under 100.000 kr.

Antal

Pct.1)

Andel af alle 64 årige

pct.

Gns. nedslag kr.

Antal

Pct.1)

Andel af

pct.

Gns. nedslag kr.

Selvstændigt erhv. og medarb. ægtefæller

4.000

5

950

11

24

93.250

495

30

52

87.105

Topledere

700

1

220

3

31

99.545

10

0

4

87.660

Lønmodtagere på

højeste niveau

2.500

3

1.080

13

43

99.570

45

3

4

89.565

Lønmodtager på

mellemniveau

2.000

3

1.250

15

62

99.515

60

4

5

90.010

Lønmodtager på

grundniveau

8.800

11

4.900

58

56

97.400

1.005

60

21

87.325

Andre ude af erhverv /uoplyst

58.700

77

90

1

0

89.870

50

3

55

81.430

I alt

76.700

100

8.490

100

11

97.495

1.665

100

20

87.245

Anm.:      Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 33,3 pct. af befolkningen i 2005.

1)             Procentfordeling på socioøkonomiske grupper indenfor kategorien.

2)             Procentfordeling indenfor den socioøkonomiske gruppe.

 

Det bemærkes, at fordelingen på socioøkonomiske grupper viser personernes tilhørsforhold i det år, de fylder 64 år. En væsentlig del af personerne i de forskellige kategorier skifter socioøkonomisk gruppe en eller flere gange fra det 60. til det 64. år.

For eksempel var 37 pct. af de knap 1.600 erhvervsaktive personer, der i 2001 tilhørte kategorien ”topledere”, på efterløn og yderligere 13 pct. uden for arbejdsstyrken i 2005. Endvidere var 3 pct. blevet selvstændigt erhvervsdrivende, mens ca. 17 pct. var overgået til lønmodtagergrupperne. ”Kun” ca. 30 pct. af gruppen var stadig ”topledere” i 2005. Samtidig blev gruppen af ”topledere” i 2005 suppleret af personer, der i de foregående år tilhørte andre socioøkonomiske grupper.