Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 160 - Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer.

 

L 161 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Konsekvensændringer som følge af lov om skattenedslag for seniorer).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1-4 af 5. maj 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

Spørgsmål 1

Ministeren anmodes om at tilsende udvalget en skematisk oversigt, der viser, hvad indkomsten vil være efter skat for 64‑ til 65‑årige personer, der

1) før skat tjener 1 kr. over beløbsgrænsen,

2) før skat tjener 1 kr. under beløbsgrænsen og,

3) før skat tjener fra 300.000 kr. og op til 700.000 kr. fordelt på 25.000 kr. intervaller?

Spørgsmål 2

Ministeren anmodes om at tilsende udvalget en skematisk oversigt, der viser hvad marginalskatten vil være for personer, der ligger i ovenstående nævnte indkomstintervaller?

 

Svar på spørgsmål 1 og 2:

De ønskede beregninger fremgår af tabellen sidst i svaret.

Indledningsvis skal det dog bemærkes, at der ved udformningen af en skatteincitamentsord­ning, der, som den foreslåede, er målrettet en relativ snæver persongruppe, er mange hensyn, der skal tilgodeses.

For at sikre, at skattenedslaget tildeles 64-årige, der har været i fuldtidsbeskæftigelse de seneste 5 år, skal udformningen af ordningen bl.a. tage højde for forskellige aflønningsformer, persongrupper, beskæftigelsesomfang i 5 år, udlandsforhold m.v., for at alle får det korrekte skattenedslag – hverken mere eller mindre.

Herudover er der indsat afgrænsninger og kriterier, der skal opfyldes for at blive omfattet af ordningen. Det drejer sig dels om timekravet for lønmodtagere (baseret på ATP), dels om lønkravet, der gælder for alle (arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget). Endvidere er der fastsat et indkomstloft, således at ordningen er forbeholdt personer med en gennemsnitlig årlig indkomst på under 550.000 kr. fra 57 til 59 års alderen.

Alle disse hensyn og kriterier er fundet nødvendige, men har samtidigt bevirket, at ordningen er blevet kompliceret. Den præcise målretning har også resulteret i, at der i ordningen er indbygget nogle såkaldte tærskeleffekter, der indebærer, at såfremt et af de opstillede krav ikke opfyldes, så bortfalder retten til nedslaget fuldt ud.

Ved den konkrete udformning af ordningen er der foretaget en afvejning af alle effekterne af de indbyggede kriterier. Der er i den forbindelse dels lagt vægt på, at med mindre andet besluttes, er der tale om en midlertidig ordning, dels at en udjævning af de indbyggede tærskeleffekter ville gøre ordningen langt mere kompliceret.

Det er regeringens og aftaleparternes vurdering, at afgrænsningerne og kriterierne er fastsat så tilpas rimelige, at ordningen på trods af de indbyggede tærskeleffekter, vil give de nødvendige incitamenter, der kan tilskynde flere seniorer i målgruppen til at blive på arbejdsmarkedet.

Som det antydes i spørgsmålene, har indkomstloftet på 550.000 kr. for den gennemsnitlige indkomst i de tre år, personen fylder 57, 58 og 59 år, en tærskeleffekt, idet der er tale om en absolut enten/eller afgræns­ning, der bestemmer, om man kan blive berettiget til nedslag.

Da indkomstloftet vedrører gennemsnittet af de indkomster, personen har optjent i det 57. til 59. år, og skattenedslaget udmåles på grundlag dels af indkomsten i det 60. til det 64. år, dels af indkomsten i det 64. og 65. år, altså en tidsmæssig afstand på 5-7 år fra 57-59 års alderen til det 64. og 65. år, hvor skattenedslaget kommer til udbetaling, er det ikke umiddelbart muligt på traditionel vis at beregne marginalskatteeffekten ved en overskridelse af indkomstloftet.

I perioden efter det 57. til 59. år er der også mange andre parametre, der har betydning for den endelige størrelse af det opnåede skattenedslag. Hertil kommer, at nedslaget typisk vil blive udbetalt over to år i forbindelse med årsopgørelserne for de indkomstår, hvor personen fylder 64 år og 65 år.

Det bemærkes endvidere, at for de personer, der fylder 64 år i 2010-2012, og således fyldte henholdsvis 57, 58 og 59 år i 2003-2007, er det ikke meningsfyldt at tale om en marginalskatteeffekt af ændret indkomst, idet der er tale om indkomst vedrørende ”historiske” indkomstår.

Generelt kan det fastslås, at for personer, der fra og med det indkomstår, hvor vedkommende fylder 57 år, til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, har opfyldt alle betingelserne for at være berettiget til skattenedslag, er marginalskatteeffekten af skattenedslaget i de to indkomstår, hvor personen fylder 64 år og 65 år, en reduktion af den gældende marginalskat på 40 pct.point for arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst op til det indkomstbeløb, hvor det beregnede nedslagsbeløb er fuldt opnået. Da skattenedslaget højst kan udgøre 100.000 kr., kan marginalskattereduktionen på 40 pct.point maksimalt opnås op til en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst på 250.000 kr. Ved højere indkomster har skattenedslaget ingen effekt på marginalskatten.

De indkomstbeløb, der er nævnt i spørgsmål 1, ligger alle over 300.000 kr., og skattenedslaget har således ingen effekt på marginalskatten i det 64. år og 65. år for disse personer, jf. tabellen nedenfor.

Hvis det beregningsteknisk antages, at indkomsten også i 57, 58 og 59 års alderen udgør de tilsvarende beløbsstørrelser, vil der for en person, der overskrider indkomstloftet på gennemsnitligt 550.000 kr. (2008-niveau) i de tre år, blive tale om, at vedkommende mister retten til nedslaget. Da indkomstloftet er et absolut loft, er der i disse tilfælde tale om, at der udløses en tærskeleffekt, der kan tolkes som en uendelig høj marginalskat.

 

Indkomst og skat i 2014 for 64-Ã¥rige med og uden skattenedslag (2008-niveau)
Gennemsnitlig indkomst i det 57., 58. og 59. år1)	Indkomst i det 64. år1)	Indkomstskat2) og AM-bidrag	Skattenedslag	Indkomst efter skat og nedslag	Marginalskat af en ekstra tjent krone
Kr.	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.	Pct.
300.000	300.000	111.688	100.000	288.312	42,6
325.000	325.000	123.715	100.000	301.285	49,4
350.000	350.000	136.072	100.000	313.928	49,4
375.000	375.000	149.781	100.000	325.219	63,0
400.000	400.000	165.520	100.000	334.480	63,0
425.000	425.000	181.258	100.000	343.742	63,0
450.000	450.000	196.997	100.000	353.003	63,0
475.000	475.000	212.736	100.000	362.264	63,0
500.000	500.000	228.475	100.000	371.525	63,0
525.000	525.000	244.214	100.000	380.786	63,0
550.000	550.000	259.953	100.000	390.047	63,0
550.001	550.000	259.953	0	290.047	63,0 / meget høj3)
575.000	575.000	275.691	0	299.309	63,0
600.000	600.000	291.430	0	308.570	63,0
625.000	625.000	307.169	0	317.831	63,0
650.000	650.000	322.908	0	327.092	63,0
675.000	675.000	338.647	0	336.353	63,0
700.000	700.000	354.386	0	345.614	63,0
1)     Grundlag for AM-bidrag.          2)     Indkomstskat i 2008-niveau i en gennemsnitskommune med en samlet kommune- og kirkeskatteprocent på 25,5 pct. 3)     Jf. teksten i svaret.

 

 

Spørgsmål 3

Hvad havde jobeffekten af lovforslaget været, hvis man ikke havde haft indtægtsgrænsen på 550.000 kr.?

Spørgsmål 4

Hvor mange personer vil ikke være omfattet af lovforslaget, fordi man har indføjet indtægtsgrænsen på de 550.000 kr.?

 

Svar på spørgsmål 3 og 4:

Den umiddelbare effekt af indkomstloftet skønnes at være, at et par tusinde af en årgang potentielt omfattede personer ikke vil blive berettiget til nedslag som 64 årige.

Arbejdsudbudseffekterne af indkomstloftet er det derimod vanskeligt at skønne over, men det vurderes dog, at der vil være tale om en meget begrænset effekt, idet personer med relativt høje indkomster typisk i forvejen vælger at fortsætte med at arbejde frem til 64-års alderen.

Ved at forbeholde skattenedslaget for personer med en gennemsnitlig årlig arbejdsindkomst på under 550.000 kr. fra 57 til 59 års alderen er ordningen således målrettet personer, der typisk overvejer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i alderen 60-62 år, og for hvem det økonomiske incitament i ordningen forventes at have en markant arbejdsudbudseffekt.

De godt 4.000 helårspersoner, som skattenedslaget skønnes at forøge arbejdsudbuddet med, svarer til godt 3 pct. af det samlede antal efterlønsmodtagere.

Det skønnede løft i arbejdsudbuddet på 4.000 personer kræver f.eks., at 500 eller 2,2 pct. af de godt 22.500 personer, der i dag går på efterløn som 60-årige, og 500 eller 4,8 pct. af de knap 10.500 personer, der i dag går på efterløn som 62-årige, vælger at blive på arbejdsmarkedet indtil de fylder 65.

Det er altså en relativt beskeden adfærdsændring, der skal til, før forøgelsen af arbejdsudbuddet med 4.000 personer realiseres.

Skattenedslagets skønnede virkning på arbejdsudbuddet på godt 4.000 personer, kan således opfattes som et minimumsskøn.