Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 159 - Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 - 4 af 17. april 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Kaj-Henrik Ludolph
Spørgsmål 1
Ministeren bedes udførligt redegøre for hvilke beregningsforudsætninger og antagelser, der ligger til grund for det i lovforslaget skønnede provenutab på 15 mio. kr., herunder også grundlaget for antagelsen om, at faldet i antallet af skattepligtige boer forventes årligt at være fra 3.500 til under 2.000 boer. Herunder bedes det oplyst, om der i beregningerne er taget udgangspunkt i, at der efter lovændringen vil være netop 2.000 skattepligtige boer årligt eller hvilket præcist antal, der ellers er lagt til grund?
Spørgsmål 2
Er der indhentet oplysninger hos skattecentrene eller andre af relevans for beregning af provenutabet (bl.a. det nuværende provenu af dødsboskat) og indgår sådanne oplysninger i givet fald som beregningsforudsætninger for det oplyste provenuskøn? I benægtende fald anmodes om begrundelsen herfor.
Spørgsmål 4
I lovforslagets bemærkninger er det oplyst, at der ikke foreligger statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for velunderbyggede skøn for de provenumæssige konsekvenser. Ministeren bedes derfor redegøre for, hvad det er for provenustatistikker, som Skatterevisorforeningen i deres høringssvar henviser til som grundlag for foreningens vurdering af, at der synes at være et misforhold mellem det samlede provenu af dødsboskatten og det skønnede provenutab?
Bemærkningerne i det fremsatte lovforslag L 159 om, at der ikke foreligger tilgængelige statisÂtiske oplysninger, der kan danne grundlag for velunderbyggede skøn for de provenumæssige konsekvenser, vedrører, som det ogsÃ¥ fremgÃ¥r, de foreslÃ¥ede mindre tilpasninger, justeringer og reparationer af de gældende lovbestemmelser.
Det kan dog her tilføjes, at der heller ikke findes fuldt dækkende statistiske oplysninger om dødsboerne, der kan danne grundlag for et sikkert skøn over de provenumæssige konsekvenser af ændringen af skattefritagelsesgrænsen.
Det bemærkes endvidere, at det fremgår af Skatterevisorforeningens høringssvar, at de heller ikke er i besiddelse af statistiske oplysninger på området, men at de baserer deres skepsis over for provenuvurderinger på de tilgængelige provenustatistikker om dødsboskatten fra Skatteministeriets hjemmeside.
I mangel af brugbare detaljerede statistiske oplysninger om skattepligtige dødsboer har Skatteministeriet derfor, som det er sædvanlig praksis, anvendt en række andre statistiske kilder til udarbejdelse af provenuskønnet.
Ud over de statistiske oplysninger om antallet af dødsboer og provenuet af dødsboskatten, som findes i SKATs systemer, er skønnet udarbejdet på grundlag af statistiske oplysninger fra Lovmodellen om indkomst-, fradrags- og formueforhold for personer over 65 år samt fremskrevne statistiske oplysninger om dødsboers størrelsesfordeling fra Arve- og gaveafgiftsundersøgelsen fra 1994. Herudover er der suppleret med udtræk af oplysninger fra en række konkrete boopgørelser i skattecentrene.
På baggrund af disse oplysninger er der udarbejdet en provenumodel, der på den ene side skønner over hvor meget dødsboskat, der mistes fra de boer, der bliver skattefritaget og på den anden side, hvor meget almindelig indkomstskat fra de skattefritagne boer for mellemperioden, der træder i stedet for dødsboskatten. Der er herunder skønnet over, hvor mange skattepligtige boer, der de facto ikke betaler skat i kraft af modregning af bofradraget. Bag beregningerne ligger der antagelser om, at dødsboernes indkomst- og formueforhold afspejler de tilsvarende gennemsnitlige beløbsstørrelser hos kredsen af levende personer over 65 år.
En anden afgørende faktor i provenuberegningen er fordelingen af boerne efter aktiver og nettoformue, samt hvor stor en andel af aktiverne der udgøres af værdien af en ejerbolig, og hvor stor en andel af nettoformuen der består af friværdi i ejerboligen. Også her er der taget udgangspunkt i gennemsnitsstørrelser for disse beløb på forskellige formueniveauer for levende personer over 65 år suppleret med fremskrevne oplysninger om boernes størrelsesfordeling fra Arve- og gaveafgiftsundersøgelsen fra 1994.
Ud fra disse antagelser og efterfølgende beregninger skønnes det, at godt 1.500 ud af de ca. 3.500 skattepligtige dødsboer (2005) vil blive statueret som ikke-skattepligtige som følge af, at værdien af ejerboligen ikke fremover medregnes under aktivgrænsen, og nettoformuegrænsen forhøjes til at udgøre samme beløbsstørrelse som aktivgrænsen.
Provenuskønnet er herefter opgjort som forskellen mellem den skønnede dødsboskat og den almindelige indkomstskat for disse ca. 1.500 dødsboer. Dvs. i realiteten forskellen mellem på den ene side den proportionale 50 pct. dødsboskat med fradrag af mellemperiode- og bofradrag og på den anden side den progressive almindelige indkomstskat, der er opkrævet som forskudsskat i mellemperioden.
Det skønnede årlige provenutab på ca. 15 mio. kr. er således forskellen mellem væsentligt større bruttoprovenuændringer for henholdsvis dødsboskatten og indkomstskatten. På denne baggrund er er provenuskønnet selvsagt forbundet med nogen usikkerhed.
Når Skatterevisorforeningen m.fl. påpeger et evt. misforhold mellem størrelsen af det skønnede provenutab og det samlede provenu af dødsboskatten, skyldes det primært, at skatterevisorerne m.fl. alene tager udgangspunkt i den ene halvdel af provenuvurderingen, nemlig den side, der drejer sig om mistet provenu af dødsboskat fra de skattefritagne boer. Den anden side af regnestykket, der drejer sig om den almindelige indkomstskat, der træder i stedet for dødsboskatten, tages ikke i betragtning.
Desuden relaterer Skatterevisorforeningens m.fl. høringssvar sig til den udgave af lovforslaget, der var sendt i høring. Dels på baggrund af høringssvarene fra bl.a. Skatterevisorforeningen og Dansk Told & Skatteforbund og dels på grundlag af udtræk af oplysninger fra konkrete boopgørelser blev Skatteministeriet opmærksomme på, at den først foreslåede forhøjelse af skattepligtsgrænsen til 10 mio. kr. kunne medføre ikke ubetydelige de facto skattefritagelser for latente skatter, hvorved provenutabet ville blive større end det skøn, der fremgik af høringslovforslaget.
Dette var baggrunden for, at lovforslaget blev ændret inden fremsættelsen, således at det nu indeholder et forslag om, at fast ejendom omfattet af parcelhusreglen holdes uden for opgørelsen af boets aktiver. Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for boets nettoformue til samme beløb som grænsen for boets aktiver.
Er Dansk Told & Skatteforbund, Skatterevisorforeningen eller andre relevante høringsparter blevet hørt over lovforslaget i den form, som det er fremsat i, og har de i givet fald afgivet bemærkninger vedrørende provenuskønnet, jf. at lovforslaget er undergået væsentlige ændringer i forhold til det lovudkast, som oprindeligt blev sendt i høring?
Hverken Dansk Told- og Skatteforbund, Skatterevisorforeningen eller andre af de oprindelige høringsparter er blevet hørt over lovforslaget i den form, som det er fremsat i.
Baggrunden herfor er, at den eneste væsentlige ændring i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovforslag, som har været i høring, vedrører forhøjelsen af grænserne for skattefritagelse, hvor forhøjelsen af grænsen for boets aktivmasse til 10 mio. kr. er opgivet og erstattet af et forslag om, at fast ejendom omfattet af parcelhusreglen skal holdes udenfor. Denne ændring var bl.a. foranlediget af Skatterevisorforeningens høringssvar og tog sigte på at minimere de ikke ubetydelige de facto skattefritagelser for latente skatter, som foreningen havde gjort opmærksom på. Samtidig var det givet, at ændringen ville medføre, at det direkte provenutab vedrørende selve dødsboskatten ville blive formindsket ved, at forhøjelsen til 10 mio. kr. blev opgivet.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, 2 og 4, fremgik det af Skatterevisorforeningens høringssvar, at man ikke lå inde med andre statistiske oplysninger til belysning af området end dem, der tillige havde været anvendt af Skatteministeriet. Der var derfor ingen grund til at forvente, at foreningen – og dermed også Dansk Told- og Skatteforbund - ville være i stand til at levere et mere kvalificeret bud på de provenumæssige konsekvenser af det nye forslag, end man havde leveret vedrørende det oprindelige forslag. Derfor blev det vurderet som unødvendigt at belaste høringspartnerne med endnu en høring.