Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 157- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1-5 af 24. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre for hvordan provenutabet på 3,9 mia. kr. fordeler sig på de enkelte kommuner, herunder hvad nettoresultatet er for den enkelte kommune set i forhold til, om den enkelte kommune har sat skatten op, holdt skatten uændret eller nedsat skatten.

Svar:

De ønskede oplysninger fremgår af nedenstående tabel, der for samtlige landets 98 kommuner viser ændringen i den samlede kommune- og kirkeskatteprocent fra 2007 til 2008 og konsekvenserne heraf på den kommunale indkomstskat samt konsekvenserne af den foreslåede kompenserende sænkning af bundskatteprocenten med 0,22 pct.

Af landets 98 kommuner har 71 kommuner hævet kommuneskatten (inkl. kirkeskat) i 2008, 23 kommuner har sat skatten ned, og 4 kommuner har holdt den samlede skatteprocent uændret.

Der er stor spredning på ændringerne i kommuneskatten fra forhøjelser på næsten 2 pct. point for Fanø og Langeland kommuner til nedsættelser på knap ¼ pct.point  i Kolding kommune.

I gennemsnit er den sammenvægtede landsgennemsnitlige kommune- og kirkeskatteprocent steget med 0,233 pct. point fra 2007 til 2008.

I tabellen er alene indregnet stigningen i indkomstskatten til kommune og kirke i 2008, som udgør godt 1,7 mia. kr. Herudover kompenserer bundskattenedsættelsen tillige for stigning i kommunal grundskyld og dækningsafgift.

Den samlede årlige bundskattenedsættelse udgør ca. 1,95 mia. kr. (2008-niveau), således at der i tabellen er indregnet en nettolettelse på indkomstskatten på ca. 0,2 mia. kr., jf. tabellens sidste række. For landets knap 4,7 mio. skatteydere svarer det i gennemsnit til ca. 45 kr.

Da der ikke gives kompensation i 2008, men i stedet kompensation for både 2008 og 2009 i 2009, vil konsekvenserne af lovforslaget i indkomståret 2009 medføre ændringer i bundskatten på det dobbelte af de beløbsstørrelser, der fremgår af søjlen for ”Ændring i bundskat” i tabellen.

Ændring i indkomstskatten som følge af kommunale skatteændringer og bundskattenedsættelse på 0,22 pct.point fordelt på landets kommuner. 2008-niveau.
Kommune	Antal  skatteydere	Ændring i kommune- og kirkeskatteprocent	Ændring i kommune- og kirkeskat	Ændring i bundskat	Netto ændring i indkomstskat	Gns. ændring i skat
	 (1.000)	Pct.point	Mio. kr.	Mio. kr.	Mio. kr.	Kr.
Albertslund	24,5	-0,03	-1,2	-9,9	-11,0	-450
Allerød	20,4	0,02	0,9	-11,8	-10,8	-533
Assens	33,1	-0,01	-0,3	-12,9	-13,2	-398
Ballerup	38,0	-0,08	-5,2	-16,9	-22,1	-583
Billund	21,5	0,23	7,7	-8,7	-1,0	-46
Bornholm	35,9	-0,02	-0,9	-12,5	-13,5	-375
Brøndby	28,9	0,03	1,3	-11,6	-10,2	-354
Brønderslev-Dronninglund	31,1	0,25	11,3	-12,2	-0,9	-28
Dragør	10,8	-0,03	-0,6	-6,0	-6,7	-619
Egedal	32,5	0,00	-0,1	-17,7	-17,8	-544
Esbjerg	96,7	0,03	4,5	-38,8	-34,4	-355
Fanø	2,6	1,98	7,6	-1,0	6,6	2.575
Favrskov	35,8	0,35	19,7	-15,5	4,2	117
Faxe	29,9	0,00	0,0	-12,5	-12,5	-417
Fredensborg	32,8	-0,09	1,2	-16,0	-14,8	-452
Fredericia	41,4	1,03	67,9	-17,1	50,7	1.224
Frederiksberg	81,1	-0,10	-15,9	-39,7	-55,6	-686
Frederikshavn	53,1	0,54	39,5	-19,5	20,0	376
Frederikssund	35,1	0,31	18,0	-16,0	1,9	55
Frederiksværk-Hundested	24,7	-0,06	-2,1	-10,5	-12,6	-510
Furesø	29,6	0,30	32,7	-16,1	16,5	558
Faaborg-Midtfyn	41,8	0,00	0,0	-15,2	-15,2	-364
Gentofte	60,2	0,38	70,2	-39,4	30,8	513
Gladsaxe	52,4	0,03	2,7	-23,1	-20,4	-389
Glostrup	18,1	0,53	16,0	-7,9	8,1	448
Greve	39,4	1,00	74,3	-19,5	54,8	1.392
Gribskov	33,1	0,52	28,8	-15,2	13,6	411
Guldborgsund	53,2	0,85	61,3	-19,6	41,8	785
Haderslev	47,9	0,16	11,4	-18,8	-7,4	-155
Hedensted	35,7	0,67	36,6	-14,6	22,0	617
Helsingør	49,9	0,62	54,7	-23,4	31,3	628
Herlev	22,9	0,05	1,9	-9,9	-8,1	-353
Herning	72,0	0,04	4,4	-28,3	-23,9	-332
Hillerød	38,3	-0,04	-2,9	-19,0	-21,8	-569
Hjørring	56,2	0,12	9,2	-20,8	-11,6	-207
Holbæk	54,8	-0,03	-2,5	-22,6	-25,0	-457
Holstebro	47,9	0,32	22,8	-18,8	4,0	84
Horsens	66,5	0,07	7,4	-27,6	-20,3	-305
Hvidovre	44,0	0,43	30,7	-18,6	12,0	273
Høje-Taastrup	38,8	0,03	1,9	-17,2	-15,3	-394
Hørsholm	20,3	0,70	39,3	-13,6	25,7	1.266
Ikast-Brande	32,8	0,20	9,8	-12,8	-3,0	-90
Ishøj	17,0	0,59	15,4	-7,1	8,3	488
Jammerbugt	30,1	0,40	17,0	-11,4	5,7	188
Kalundborg	42,0	0,01	0,6	-17,1	-16,5	-393
Kerteminde	19,9	0,45	13,9	-8,2	5,7	287
Kolding	75,7	-0,23	-28,1	-31,8	-59,9	-792
København	505,8	0,00	0,0	-190,6	-190,6	-377
Køge	45,8	-0,01	-0,8	-21,3	-22,1	-482
Langeland	11,9	1,87	28,8	-4,1	24,7	2.072
Lejre	21,0	0,32	12,8	-11,0	1,8	86
Lemvig	18,9	0,79	21,3	-7,0	14,3	758
Lolland	40,6	-0,01	-0,5	-14,3	-14,8	-364
Lyngby-Taarbæk	47,4	0,03	3,2	-25,1	-21,9	-463
Læsø	2,0	-0,03	-0,1	-0,6	-0,6	-317
Mariagerfjord	35,4	0,65	32,0	-13,2	18,9	532
Middelfart	30,4	-0,03	-1,3	-12,5	-13,8	-454
Morsø	18,6	1,00	23,9	-6,3	17,6	944
Norddjurs	33,6	-0,09	-4,1	-12,5	-16,6	-495
Nordfyns	23,8	-0,01	-0,3	-9,0	-9,4	-394
Nyborg	26,4	-0,02	-0,7	-9,9	-10,7	-404
Næstved	63,9	0,30	29,0	-26,1	2,9	45
Odder	17,5	0,78	19,7	-7,0	12,8	731
Odense	161,6	0,01	2,4	-61,2	-58,8	-364
Odsherred	28,2	0,05	1,9	-10,3	-8,4	-299
Randers	77,7	0,33	35,9	-29,4	6,5	84
Rebild	23,6	-0,03	-1,1	-9,9	-11,0	-464
Ringkøbing-Skjern	48,2	0,89	69,3	-18,6	50,7	1.051
Ringsted	27,3	1,02	45,5	-11,9	33,6	1.230
Roskilde	65,4	0,73	84,5	-30,6	54,0	826
Rudersdal	46,0	-0,14	-18,7	-28,8	-47,5	-1.033
Rødovre	31,6	0,93	51,6	-14,2	37,4	1.184
Samsø	3,7	0,02	0,1	-1,3	-1,2	-329
Silkeborg	70,9	0,80	91,6	-29,9	61,7	871
Skanderborg	43,6	0,82	61,7	-19,7	42,0	962
Skive	40,3	0,71	42,5	-15,4	27,2	675
Slagelse	64,6	0,04	3,8	-25,5	-21,7	-336
Solrød	17,7	0,79	28,0	-9,5	18,5	1.049
Sorø	21,7	-0,02	-0,6	-9,0	-9,6	-443
Stevns	18,7	0,74	21,1	-8,0	13,1	700
Struer	20,2	0,29	8,4	-7,7	0,7	34
Svendborg	47,9	0,00	0,1	-17,4	-17,3	-364
Syddjurs	34,1	0,06	2,9	-13,1	-10,2	-299
Sønderborg	64,6	0,78	75,7	-25,0	50,7	785
Thisted	37,4	1,00	51,6	-13,6	38,0	1.016
Tønder	35,1	0,96	44,8	-12,3	32,4	924
TÃ¥rnby	34,1	0,43	25,0	-15,5	9,6	281
Vallensbæk	10,7	0,04	0,8	-5,5	-4,7	-438
Varde	41,8	0,60	38,6	-17,0	21,6	516
Vejen	34,8	0,02	1,0	-13,3	-12,3	-355
Vejle	86,7	0,00	0,2	-38,3	-38,1	-440
Vesthimmerland	30,2	0,83	36,3	-11,7	24,7	818
Viborg	76,6	0,22	25,1	-30,8	-5,6	-73
Vordingborg	39,7	-0,03	-1,7	-15,6	-17,3	-436
Ærø	6,1	1,23	8,2	-1,8	6,5	1.066
Aabenraa	51,4	0,47	34,2	-19,2	15,0	293
Aalborg	171,4	0,03	7,7	-67,0	-59,4	-346
Ã…rhus	254,8	0,00	0,0	-102,3	-102,3	-402
Hele landet	4.661,4	0,233	1.724,4	-1.935,3	-210,9	-45
Kilde:  Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for 2005 fremskrevet til 2008 med de seneste budgetteringsforudsætninger fra Økonomisk Redegørelse fra februar 2008. Anm.:  Da beregningerne er baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen, er der nogen usikkerhed på tallene for kommunerne med lave indbyggertal. Note:   Udskrivningsgrundlagene for kommuneskatten – skattepligtig indkomst – og for bundskatten – personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst – er forskellige. Bundskattegrundlaget er størst. Derfor medfører en nedsættelse af bundskatten med 0,22 pct. point et større provenutab end merprovenuet af stigningen i kommuneskatten med i gennemsnit 0,233 pct. point. Endvidere er der i tabellen alene indregnet indkomstskatteændringen som følge af ændrede kommuneskatteprocenter, svarende til ca. 1,7 mia. kr. Herudover kompenserer bundskattenedsættelsen tillige for stigning i kommunal grundskyld og dækningsafgift, jf. også teksten til svaret.

 

Spørgsmål 2:

Kan ministeren bekræfte, at borgere i kommuner, der ikke har sat skatten op, får kompensation for skattestigninger betalt af borgere i andre kommuner, og hvor stor en andel af provenutabet relaterer sig hertil?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at samtlige borgere får kompensation via bundskattenedsættelsen, uanset om den kommune, de bor i, har sat skatten op, ned eller holdt den uændret.

 

Spørgsmål 3:

Kan ministeren bekræfte, at i kommuner, der har sat skatten op, sker der ikke fuld kompensation, og kan ministeren for disse kommuner sige noget mere konkret om underkompensationens omfang?

Svar:

Mit svar på dette spørgsmål er en gentagelse af det, jeg sagde under 1. behandlingen af lovforslaget.

”Sagen er ganske enkelt den, at kommunerne har sat skatten mere op, end det var aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, og for at sikre, at skattestoppet overholdes, bliver bundskatten sat ned. Bundskatten opkræves på samme grundlag som kommuneskatten, og derfor er det en kompensation, som fuldt ud matcher de skattestigninger, der har været.

Er det så lidt ujævnt fordel hen over landet, hvor skatten er blevet sat op, med hensyn til hvem der så får gavn af det, hvor skatten nu bliver sat ned? Ja, det er lidt ujævnt fordelt hen over landet, præcis på samme måde, som hvis Kommunernes Landsforenings selv havde kunnet styre processen og fået kommunerne til at bøje deres budgetter, så den aftale, de indgik, og som de var glade for sidste sommer, var blevet overholdt. Hvis det nu var sådan, at kommunerne selvstændigt havde aftalt, hvem der skulle sætte skatten op og med hvor meget, og hvem der kunne sætte den ned, havde det også været ujævnt fordelt hen over landet, hvem der havde været vindere, og hvem der måtte beskattes lidt hårdere. Det er, præcis som vi har set tidligere, hvor kommunerne jo selv har fundet ud af så at sige at lave omfordelingen fra kommune til kommune, og hvor vi fra statens side og fra regeringens side blot har overvåget, at det samlede skatteprovenu fra kommunernes side ikke er gået op. Det er lykkedes de andre år, det er ikke lykkedes nu, og derfor må regeringen træde til og sikre, at skattestoppet overholdes.

Det vil så betyde, at borgerne i Hørsholm Kommune, hvor skatten fra kommunens side er sat op med 0,7 procentpoint, så at sige får en hjælpende hånd på 0,22 procentpoint, sådan at skattestigningen ikke bliver så voldsom. Og hvis man tager en kommune som Herning, hvor skatten er blevet holdt i ro, vil man som skatteyder i Herning opleve, at der reelt bliver tale om en skattelettelse, hvilket jeg på vegne af nogle skatteydere i Herning skal sige er tiltrængt. På den måde er det faktisk på præcis samme måde som tidligere her sikret, at skattestoppet overholdes.”

 

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes ved beregningseksempler illustrere hvilken betydning nedsættelsen af bundskatten får for skatteyderne inden for forskellige relevante indkomstintervaller og i forskellige kommuner (kommuner der har sat skatten op, holdt skatten uændret og nedsat skatten). I forlængelse heraf bedes redegjort for hvilke generelle virkninger der kan udledes af den konkrete kompensationsmodel, f.eks. om skatteydere med høje indkomster i velhavende kommuner generelt får større økonomisk udbytte end mennesker med lave indkomster i fattige kommuner.

Svar:

I nedenstående tabel er vist eksempler på den samlede skatteændring som følge af kommuneskatteændringen og den foreslåede årlige bundskattenedsættelse på 0,22 pct.point.

Beregningerne er foretaget for personer på forskellige indkomsttrin i Hørsholm, Egedal og Kolding kommuner. I Hørsholm er kommuneskatten i 2008 hævet med 0,70 pct. point, i Egedal er den samlede kommune- og kirkeskatteprocent holdt uændret, og i Kolding er kommuneskatten nedsat med 0,23 pct.point.

Ændring i indkomstskatten som følge af kommunal skatteændring og bundskattenedsættelse for typiske personer på forskellige indkomsttrin i Kolding, Egedal og Hørsholm kommuner. 2008-niveau.
	Indkomst	Kolding kommune Nedsættelse af kommune- og kirkeskat: 0,23 pct.point		Egedal kommune Uændret kommune- og kirkeskatteprocent			Hørsholm kommune Stigning i kommu­ne- og kirkeskat: 0,70 pct.point
	Kr.	Kr.	Pct.	Kr.	Pct.	Kr.		Pct.
Pensionist uden ATP	130.512	÷ 403	÷ 0,31	÷ 197	÷ 0,15	430		0,33
Deltidsansat................	170.000	÷ 465	÷ 0,27	÷ 254	÷ 0,15	387		0,23
Ufaglært arbejder........	200.000	÷ 586	÷ 0,29	÷ 315	÷ 0,16	511		0,26
Ufaglært arbejder........	220.000	÷ 651	÷ 0,30	÷ 355	÷ 0,16	545		0,25
Faglært arbejder..........	250.000	÷ 749	÷ 0,30	÷ 416	÷ 0,17	599		0,24
Faglært arbejder..........	300.000	÷ 951	÷ 0,32	÷ 517	÷ 0,17	805		0,27
Faglært arbejder..........	350.000	÷ 1.144	÷ 0,33	÷ 618	÷ 0,18	983		0,28
Funktionær..................	400.000	÷ 1.190	÷ 0,30	÷ 652	÷ 0,16	1.155		0,29
Højtlønnet...................	600.000	÷ 1.272	÷ 0,21	÷ 670	÷ 0,11	2.286		0,38
Højtlønnet...................	1.000.000	÷ 1.223	÷ 0,12	÷ 707	÷ 0,07	3.903		0,39
Anm.: ÷ = skattelettelse

 

I Egedal kommune, der samlet set holder kommune- og kirkeskatten uændret, medfører bundskattenedsættelsen på 0,22 pct.point en skattelettelse på ca. 200 kr. for en pensionist til ca. 700 kr. for en højtlønnet med en indkomst på 1 mio. kr. For de høje indkomster er skattelettelsen i Egedal kommune begrænset af det skrå skatteloft. Topskatteydere får således ingen skattelettelse på den del af indkomsten, der overstiger topskattegrænsen.

Effekten af det skrå skatteloft slår også igennem i Kolding kommune, der har nedsat skatten med 0,23 pct.point, og hvor der her oveni gives bundskattenedsættelsen på 0,22 pct.point. Den samlede skattenedsættelse udgør her fra ca. 400 kr. eller ca. 0,3 pct. af indkomsten for en enlig pensionist til godt 1.200 kr. eller 0,1 pct. af indkomsten for en person med en indkomst på 1 mio. kr.

I Hørsholm, der har sat skatten op med 0,70 pct.point, bliver nettoeffekten inkl. bundskattenedsættelsen en skattestigning på ca. 0,48 pct.point. Da Hørsholm ikke er omfattet af skatteloftet, slår skattestigningen her fuldt igennem – også for de høje indkomster. Skattestigningen udgør her 430 kr. for en enlig pensionist og ca. 3.900 kr. for en indkomst på 1 mio. kr.

Som det fremgår af disse typeeksempler og endvidere af tabellen i svaret på spørgsmål 1, der viser variationen på nettoskatteændringerne i samtlige landets kommuner, kan der ikke drages nogen entydig konklusion på, at bundskattekompensationen favoriserer borgerne i visse typer kommuner frem for andre.

 

Spørgsmål 5:

Kunne man have fordelt skattelettelserne på en social mere retfærdig måde, f.eks. ved alene at give kompensation til borgere i de kommuner, der har haft skattestigninger, og eventuelt med samme kompensationsbeløb til de enkelte skatteydere uanset indkomstforhold.

Svar:

Ændringer i kommuneskatten har den effekt, at det medfører skatteændringer, der udgør en procentvis andel af indkomsten. Har man en lille indkomst, bliver der i kroner og øre tale om en beskeden skatteændring, mens der bliver tale om en større skatteændring, når der er tale om større indkomster.

Regeringen har således fundet det naturligt og også socialt mest retfærdigt at yde kompensationen for den kommunale skattestigning ved en nedsættelse af bundskatteprocenten, der fordelingsmæssigt har de samme egenskaber som kommuneskatten.