Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 16. maj 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 96 (Ad L 154).

 

­

 

Spørgsmål nr. 96:

 

”I forlængelse af ministerens besvarelse af L 154 – spørgsmål 16, 72 og 87 ønskes det oplyst, hvorfor ministeren afviser at stille ændringsforslag om at give mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunerne ud fra den begrundelse, at det ”vil kunne medføre betydelige merudgifter”, når ministeren ikke har anden begrundelse end, at ”den gennemsnitlige udgift pr. hjælper til borgerstyret personlig assistance ikke nødvendigvis svarer til udgiften til kommunalt ansat social- og sundhedspersonale”. Forventer ministeren, at der vil blive færre eller flere modtagere af brugerstyret personlig assistance? Mener ministeren, at udgiften pr. hjælper til brugerstyret personlig assistance er større eller mindre end udgiften til kommunalt ansatte hjælpere?”

 

Svar:

 

I lovforslaget er der taget udgangspunkt i de nordiske erfaringer med personlig assistance. I Norge arbejdes der nu bl.a. på at ændre modellen for BPA, så det borgerstyrede element tydeliggøres.

 

Samtidig har det dog også i lovforslaget været nødvendigt at forholde sig til, at udgangspunktet i Danmark er anderledes end i Norge og Sverige. Begge disse lande har haft en udvikling, hvor de foreninger, der i dag tilbyder personlig assistance, er vokset frem som interesseorganisationer, med henblik på at fremme ’Independent Living’ tankegangen. Foreningernes arbejde har medført et politisk ønske om at skabe muligheder for personlig assistance, der kan understøtte det selvstændige liv for den enkelte.

 

I Danmark har vi ikke set en tilsvarende udvikling af brugerstyrede foreninger. Derfor er der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2008 afsat midler til at understøtte etableringen af de brugerstyrede foreninger, som skal kunne tilbyde borgerne BPA-ordninger i fremtiden. Baggrunden herfor er et ønske om at sætte fokus på det borgerstyrede element i BPA ved at understøtte fremvæksten af de brugerstyrede foreninger, hvor de enkelte borgere i høj grad kan medvirke til at fastsætte foreningens grundlæggende værdier, retningslinier m.v.

 

Jeg kan supplerende oplyse, at det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 87, at det ikke er muligt at etablere kommunale BPA-ordninger indenfor den aftalte økonomiske ramme for lovforslaget, idet den gennemsnitlige udgift pr. hjælper til borgerstyret personlig assistance ikke nødvendigvis svarer til udgiften til kommunalt ansat social- og sundhedspersonale.

 

Baggrunden herfor er en vurdering af, at lønomkostningerne m.v. pr. hjælpertime efter servicelovens § 96 er mindre end de tilsvarende udgifter for kommunalt ansat social- og sundhedspersonale.

 

Forslaget må derfor forventes at medføre et DUT-krav fra kommunerne, der ligger udenfor den aftalte økonomiske ramme.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/Karin Ingemann