Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 17 (Ad L 154).

­

 

 

Spørgsmål nr. 17:

 

”Kan borgere i Norge og Sverige med BPA overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen, og hvad er i givet fald erfaringen hermed, blandt andet målt i udnyttelsen af denne mulighed?”

 

Svar:

 

Socialdepartementet i Sverige har oplyst, at det fremgår af lovforarbejderne, at kommunerne har et basisansvar for personlig assistance i Sverige. Det indebærer, at kommunerne på borgerens anmodning altid har pligt til at være arbejdsgiver for de personlige assistenter. Dette ansvar er indskrevet i § 9 a i ’Lag om stöd og service til vissa funktionshindrade’.

 

Kommunerne har efter svensk lovgivning desuden et grundlæggende ansvar for personlig assistance, også når brugeren vælger en anden udbyder end kommunen. F.eks. er det kommunerne, der skal sikre vikarbistand i forbindelse med sygdom. Det er oplyst, at kommunerne er meget kritiske overfor sidstnævnte problemstilling. Spørgsmålet indgår i det kommissionsarbejde, der i øjeblikket er i gang med bl.a. at undersøge virkningerne af reglerne om personlig assistance i Sverige.

Socialdepartementet i Sverige har desuden oplyst, at ved reformens ikrafttrædelse i 1994 havde hovedparten af brugerne kommunerne som udbyder af personlig assistance.  I dag er det ca. 50 pct. af borgerne, der bruger kommunerne, 3 pct. ansætter selv hjælpere og de resterende bruger private virksomheder eller kooperativer.

Helse- og Omsorgsdepartementet i Norge har oplyst, at kommunerne i Norge skal tilbyde BPA, og at kommunerne samtidig har ansvaret for, at borgerne får den nødvendige hjælp. Med et nyt forslag om ret til BPA i Norge, som har været udsendt i høring i 2007, vil retten til at vælge udbyder blive placeret hos borgeren. Efter de gældende norske regler er det kommunerne, der vælger, dog med inddragelse af borgeren i beslutningen.

 

Der er ikke fremsendt nyere oplysninger om udnyttelsesgraden fra Norge. Af ’Brugerstyret Personlig Assistance. Erfaringsindsamling om personlig hjælp til mennesker med handicap i Norge og Sverige’ (Videnscenter for Bevægelseshandicap og Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 2007) fremgår dog, at Uloba i 2006 havde 640 andelshavere (brugere), dvs. ca. 43 pct. af det samlede antal brugere, ca. 5 pct. ansatte selv sine hjælpere, og resten havde deres BPA-ordning gennem kommunen. Der er ingen private udbydere af BPA i Norge. Der skal desuden gøres opmærksom på, at nogle kommuner ikke tilbyder borgeren at anvende BPA-ordninger fra Uloba.

 

En brugertilfredshedsundersøgelse fra 2006 viser ifølge ovennævnte erfaringsindsamling, at 92 pct. af Ulobas brugere er meget tilfredse med deres BPA mod 74 pct. af de kommunale BPA brugere.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/Karin Munk Petersen