Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 30. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 148), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 4:

”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der undtager nystartede for udvidelsen af arbejdsgiverperioden.”

 

 

Endeligt svar:

De oplysninger, der fremgår af spørgsmålet er ikke tilstrækkelige til at kunne formulere en præcis bestemmelse.

 

Det har derfor været nødvendigt at lægge en forudsætning ind om, at det i loven defineres, at en nystartet er en arbejdsgiver, der alene har én medarbejder ansat, og hvor medarbejderen er ansat inden for det seneste år. Det er endvidere forudsat at ændringsforslaget er en generel undtagelse og ikke kun omfatter arbejdsgivere, der har tegnet en forsikring.

 

A. Generel undtagelse i sygedagpengeloven

En bestemmelse om en generel undtagelse kunne placeres som et nyt 2. punktum i sygedagpengelovens § 30, stk. 1, og kunne f.eks. have følgende ordlyd:

 

 ”§ 30. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 21 kalenderdage fra 1. fraværsdag. En lønmodtager, som er ansat hos en nystartet arbejdsgiver og som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har dog alene ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 15 kalenderdage. Arbejdsgiverperioden forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el. lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.”

 

Det vil endvidere være nødvendigt med en ændring i bestemmelsen om finansieringen af forsikringsordningen for private arbejdsgivere i lovens § 55, stk. 3:

 

B. Ændring af sygedagpengeforsikringen

Justeres arbejdsgiverperioden i sygedagpengelovens § 30, stk. 1, for alle nystartede, vil det for forsikringsordningen betyde, at de nystartede i det første år, de er medlem, betaler en mindre præmie end de øvrige arbejdsgivere i ordningen, da de nystartede alene skal forsikre sig for 15 dage mod de øvrige arbejdsgiveres 21 dage.

 

En sådan justering betyder, at der skal ændres i sygedagpengelovens § 55, stk. 3. Det fremgår af denne, at de samlede præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen. Staten dækker således 30 pct. af udgifterne til ordningen.

 

Foretages ovennævnte justering vil det medføre, at det enten bliver staten, der skal dække omkostningerne i de sidste 6 dage eller de øvrige arbejdsgivere i forsikringsordningen, der skal dække omkostningerne for denne periode. Fastholdes 70/30-forholdet, som nævnt ovenfor, vil det betyde, at de øvrige arbejdsgivere i forsikringsordningen skal finansiere den lempelse, der er for nystartede. Ændres der på 70/30 forholdet vil det betyde, at staten skal øge tilskuddet til ordningerne.

 

Det har ikke været muligt inden for de givne tidsrammer at beregne, hvor stor en eventuel præmiestigning det vil betyde for de øvrige arbejdsgivere, eller hvor meget staten eventuelt skal øge sit tilskud.

 

Forudsat det er staten, der ved tilskud skal dække de øgede omkostninger til ordningen, kunne sygedagpengelovens § 55, stk. 3 have følgende ordlyd:

 

”De samlede præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen, dog bemyndiges ministeren til at fastsætte en særlig fordeling for nystartede arbejdsgivere i henhold til definitionen heraf i §...”

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen