Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 17. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L 147), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
â€Ministeren bedes kommentere pressemeddelelsen fra Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening, â€Fiskevirksomheder straffes af nye dagpengereglerâ€, jf. L 147 - bilag 9â€
Endeligt svar:
Formålet er at sikre, at supplerende dagpenge er en midlertidig ydelse, som et medlem kan modtage i forbindelse med kortvarig, delvis ledighed eller som indgang til arbejdsmarkedet på fuld tid.
I en tid med mangel på arbejdskraft er det afgørende, at reglerne om supplerende dagpenge understøtter, at arbejdsgivere planlægger og tilrettelægger brugen af arbejdskraft optimalt. Derfor er der behov for et opgør med de nuværende regler, som har givet mulighed for at bruge supplerende dagpenge som en permanent støtteordning til deltidsansættelser.
Vi har harmoniseret reglerne, sådan at der fremover gælder samme regler for alle, uanset hvor eller hvordan man er ansat. Det synes jeg er et godt princip – det giver lige vilkår for alle og enkle regler, som er til at forstå og administrere.
Derfor mener jeg heller ikke, at der er grundlag for at give enkelte brancher dispensationer fra de nye regler. SÃ¥danne dispensationer ville betyde, at vi skulle stille bestemte grupper af arbejdstagere og brancher bedre end andre.
I forhold til hjemsendelser, vil jeg henvise til mit svar på spørgsmål 2, hvor jeg kommenterede en henvendelse fra 3F Thy-Mors vedrørende hjemsendelser i fiskeindustrien, og blot tilføje, at vi med de ny regler ikke afskaffer supplerende dagpenge. Jeg mener, at der med de nye regler om ret til 30 uger med supplerende dagpenge inden for 104 uger stadig er betydelig fleksibilitet for både arbejdsgivere og arbejdstagere, også i forhold til hjemsendelser.