Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 16. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 45 (L 147), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 45:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2008 fra 3F Midtvendsyssel, jf. L 147 - bilag 27.”

 

 

Endeligt svar:

Jeg har tidligere kommenteret en række henvendelser fra 3F om forslaget i relation til bl.a. tagdækkere og kvinder. Jeg henviser derfor til mine tidligere besvarelser på spørgsmål 8, 9, 10, 18, 22 og 28.

 

Til 3F Midtvendsyssels oplysning om, at man har flere medlemmer, som kun har få uger med supplerende dagpenge tilbage, vil jeg blot gøre opmærksom på, at grunden hertil må være, at de er ved at falde for tidsbegrænsningen i de gældende regler.

 

Jeg henviser herved til § 2, stk. 3, i L 147 om, at overgangsordningen for personer, som er omfattet af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge i de gældende regler, først har virkning fra lovens ikrafttræden.

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen