Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 9. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 38 (L 147 - bilag 25), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 38:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Marianne Bach Danielsen, jf. L 147 – bilag 25â€
Endeligt svar:
Lad mig starte med at sige, at supplerende dagpenge er en kompensation for kortvarig, delvis ledighed. Reglerne er generelle og gælder for alle forsikrede medlemmer, uanset hvor man bor og hvilken uddannelse eller arbejde man har. Ændringer i reglerne har ikke til formål, at ramme bestemte grupper, områder i landet eller brancher.
Jeg er enig med Marianne Bach Danielsen for så vidt angår, at en række institutioner permanent bruger hjælpere og vikarer, som er afhængige af at få supplerende dagpenge. Det mener jeg er uhensigtsmæssigt i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, og både virksomheder og offentlige institutioner har svært ved at få besat ledige stillinger.
Det er lige præcis dette forhold, som lovforslaget skal rette op på. Når der er ledige fuldtidsstillinger, er vi nødt til at sikre, at reglerne om supplerende dagpenge ikke fungerer som offentligt tilskud til permanente deltidsansættelser. Vi har som samfund ikke råd til, at personer, som kan og vil arbejde på fuld tid, arbejder permanent på deltid med offentligt tilskud.
Jeg mener ikke, at løsningen består i at fastholde de gamle regler om supplerende dagpenge eller at undtage bestemte grupper fra de nye regler, som fx vikarer eller hjælpere i de omtalte institutioner.
Vi skal derimod sørge for, at vi har nogle regler, som tilskynder arbejdsgiverne til at planlægge og tilrettelægge brugen af arbejdskraft optimalt. Fuldtidsarbejde skal være en måde, hvorpå arbejdsgiverne, herunder offentlige institutioner, kan fastholde og tiltrække arbejdskraft.
Derfor indgik netop spørgsmålet om fuldtidsarbejdet også i de trepartsaftaler, som regeringen indgik i sommeren 2007 med KL, danske Regioner, LO, FTF og AC. Det blev slået fast, at parterne har som fælles mål, at de deltidsansatte i den offentlige sektor, som ønsker det, får mulighed for at arbejde på fuld tid eller i flere timer.
Og arbejdet med at omsætte denne målsætning til virkelighed er i gang. Der er blandt andet indgået udmøntende aftaler på både det regionale og kommunale område. Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 21.
Det er den vej, som jeg mener, vi bør gå.