|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 6. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 28 (L 147 - bilag 22), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra 3F, jf. L 147 – bilag 22.â€
Endeligt svar:
3F har fremsendt talmateriale baseret på de 15 afdelinger, hvor der er flest kvinder, der har modtaget supplerende dagpenge i mere end 30 uger indenfor 2 år, i forhold til samtlige kvindelige 3F-medlemmer. Tallene viser, at lovforslagets nye tidsbegrænsning i højere grad berører 3F-medlemmer i udkantsområderne, og at kvinderne udgør en relativt større andel af de omfattede personer end mænd.
Jeg har i svarene på spørgsmål 2, 5, 8, 9, 26 redegjort nærmere for regionale forskelle, herunder særlige industriers forhold og brug af arbejdskraft i disse områder, samt kvindernes forhold og brug af supplerende dagpenge.
Det fremgår af ligestillingsnotatet og af svaret på spørgsmål 9, at flere kvinder end mænd vil blive omfattet af ændringerne i reglerne om supplerende dagpenge. Ganske som tallene fra 3F viser. Det er ikke overraskende, da også flere kvinder end mænd er deltidsbeskæftigede. Således var 7 ud af 10 deltidsbeskæftigede i 2006, kvinder.
Som tidligere anført mener jeg, at begrænsningen af retten til supplerende dagpenge vil tilskynde arbejdsgivere og arbejdstagere yderligere til at udbyde og efterspørge arbejde på fuld tid. I en tid med mangel på arbejdskraft, skal fuldtidsarbejde være en måde, hvorpå arbejdsgiverne kan fastholde og tiltrække arbejdskraft. Og det vil især gavne kvinderne.
Det er også rigtig, at der er lokale forskelle i forhold til, hvor i landet og hvor mange personer, som berøres af lovforslaget. I den sammenhæng må jeg slå fast, at efter de gældende regler om rådighed skal ledige – herunder personer der modtager supplerende dagpenge – stå til rådighed og søge fuldtidsarbejde, som de kan varetage. Hvis de ikke kan få fuldtidsarbejde i lokalområdet, må de søge arbejde i andre områder. Ledige skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.
Jeg henviser i øvrigt til mine svar på spørgsmål 1, 18 og 21 samt mit svar på spørgsmål nr. S 869.