Kære Søren Refstrup

 

København, den 11. maj 2008

Retsstillings og Internationalt kt. j.nr.: 2008-14320-224


Søren Refstrup

Foreningen - Et Stoffrit Danmark

Løjstrupvej 19

8870 Langå


Tak for dit brev af 30. april 2008, hvormed du på vegne af Foreningen – Et Stoffrit Danmark følger op på mit svar af 16. april 2008 på den henvendelse, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse modtog fra dig den 4. april 2008.

 

I brevet slår du fast, at du med din første henvendelse ikke har haft til hensigt at foreslå brug af Narconons metoder i stedet for substitutionsbehandling og behandling med lægeordineret heroin. Jeg forstår dig således, at du er enig i, at der er behov både for tilbud om substitutionsbehandling og behandling med lægeordineret heroin og for tilbud om stoffri behandling, således som jeg gav udtryk for i mit svar.

 

I svaret gav jeg endvidere udtryk for, at det er vigtigt at have en bred vifte af gode tilbud til stofmisbrugerne, herunder altså også tilbud om stoffri behandling. Jeg forholdt mig imidlertid ikke til de enkelte former for stoffri behandling, endsige deres eventuelle ligheder og forskelle.

 

I dit brev understreger du, at der er meget stor forskel på de enkelte former for stoffri behandling. Du beskriver i den forbindelse de metoder, der kendetegner Narconon, og du opfordrer regeringen til at se nærmere på disse metoder.

 

Jeg kan imidlertid ikke gå ind i en vurdering af hverken Narconons metoder eller de metoder, der kendetegner andre former for stoffri behandling, idet spørgsmål om stoffri behandling – som du er bekendt med – henhører under velfærdsministeren. Jeg kan da også se, at en kopi af dit brev er sendt til velfærdsministeren, som også vil få tilsendt en kopi af dette svar.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Jakob Axel Nielsen

 

 

 

 

 

Kopi: Velfærdsminister Karen Jespersen