Dato:

16. maj 2008

Kontor:

Udlændingelovs-kontoret

J.nr.:

2007/4009-71

Sagsbeh.:

ATO

Fil-navn:

Besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 27 ad L 132 stillet af Folketingets udvalg for udlændinge- og integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 6. maj 2008.

 

Spørgsmål:

”Under henvisning til Ritzaus telegram af 4. maj 2008 om "SAS-sagen" bedes mi-nisteren tilvejebringe de oplysninger, som ministeren nævner er nødvendige for, at hun kan lægge sig fast på, hvor stor en andel af kabinepersonalet, der kan være lo-kalt ansat og fritaget for arbejdstilladelse og på baggrund af de indhentede oplys-ninger overfor udvalget tilkendegive, hvilken eller hvilken omtrentlige procentsats ministeren mener skal fastsættes i udlændigebekendtgørelsen.”

Svar:

De oplysninger, der vil indgå ved vurderingen af dette, vil for eksempel være oplysninger om, hvor stor en andel af passagererne på de oversøiske ruter, der udgøres af lokale passagerer, der efterspørger lokalt ansat kabinepersonale.

 

Oplysningen fra SAS om, at omkring halvdelen af passagererne på SAS’ rute til Beijing udgøres af kinesere, vil således indgå i vurderingen, jf. min besvarelse af spørgsmål 14.

 

Jeg vil ikke allerede nu lægge mig fast på en endelig procentsats, men jeg drøfter gerne spørgsmålet med de partier, der stemmer for forslaget.