Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             27. maj 2008

J nr.              

Energipolitisk Udvalg har i brev af 16. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål L 129 - 14, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 14:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2008 fra Aaen A/S, jf. L 129 – bilag 3."

 

Svar:

 

I henvendelsen af 15. maj 2008 fra rådgivende ingeniører Aaen A/S til udvalget anføres, hvad det betyder for fjernvarmeforbrugerne i Skive, hvis biogas og forgasningsgas ikke sidestilles. I henvendelsen udtrykkes ønske om, at L 129 ændres, således at forgasningsprojektet i Skive får samme afregning som biogas.

 

Som anført i mit svar på spørgsmål 1 til L 129, har regeringen i overensstemmelse med den energipolitiske aftale af 21. februar i år fremsat forslag om en forhøjelse af pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas. Aftalen nævner ikke forgasning. Der ændres således ikke i den hidtidige afregning for forgasningsgas.

 

I flere høringssvar er der rejst ønske om at forhøje støtten til elektricitet fra forgasning til samme niveau som elektricitet fra biogas.  Der har været positiv interesse herfor blandt partierne bag aftalen.

 

Jeg har derfor ifølge aftale med forligskredsen anmodet Energistyrelsen om en udredning om støttebehovet og udviklingspotentialet for forgasning med henblik på, at der eventuelt kan indarbejdes et forslag om ændret støtte i det kommende VE-lovforslag.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard