Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             21. maj 2008

J nr.              

Energipolitisk Udvalg har i brev af 9. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål L 129 - 1, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 1:

 

"Kan det med hensyn til elafregning lade sig gøre at sidestille el fremstillet på

anlæg, der anvender forgasningsgas, med el fremstillet på anlæg, der anvender

biogas?"

 

Svar:

 

Teknisk set kan det godt lade sig gøre afregningsmæssigt at sidestille forgasningsgas med biogas, men som et led i gennemførelsen af den energipolitiske aftale af 21. februar i år har regeringen fremsat forslag om en forhøjelse af pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas. Aftalen nævner ikke forgasning.

 

I flere høringssvar er der rejst ønske om at forhøje støtten til elektricitet fra forgasning til samme niveau som elektricitet fra biogas. 

 

Der har været positiv interesse blandt partierne bag den energipolitiske aftale for at øge støtten til forgasning. Jeg har derfor anmodet Energistyrelsen om en udredning om støttebehovet og udviklingspotentialet for forgasning med henblik på, at der eventuelt kan indarbejdes et forslag om ændret støtte i VE-lovforslaget i efterårssamlingen i år.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard