|
|
J.nr. MST-103-00001 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 18 ad L 118 og L 119 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 18     
Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde ændringsforslag, således at udbringning af spildevandsslam omfattes af bestemmelserne vedrørende
udviklingsskader på lige fod med slagger og byggeaffald og sørge for, at det af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen vil fremme reduktion af forurening ved kilden og derfor vil virke forebyggende, jf. direktivets og lovens formål, idet bestemmelsen vil kunne medvirke til at fremme energiudnyttelsen af slam og til, at det alene er det, der ønskes udbragt på markerne, der bliver bragt ud?
Svar
Â
Nedenfor følger ændringsforslag til L 118, der ændrer på ansvarsfordelingen i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, der er forårsaget af anvendelse af spildevandsslam.
Det bemærkes, at fordelingen af ansvaret mellem producent og bruger af spildevandsslam (og andre affaldsstoffer) til jordbrugsformål bl.a. er foreslået med henblik på at undgå en væsentlig negativ påvirkning af genanvendelsen af spildevandsslammet. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at de danske krav til kvaliteten af slam er restriktive, og at det derfor anses for nær usandsynligt, at en forskriftsmæssig anvendelse af slammet kan medføre skader.
Jeg vil samtidig tilkendegive, at jeg ikke kan støtte ændringsforslagene.
Grundlæggende er genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord både miljømæssig og samfundsøkonomisk fornuftigt, når slammet opfylder de fastlagte kvalitetskrav. Vigtige næringsstoffer bliver udnyttet og erstatter handelsgødning, og genanvendelse af slammet giver et stærkt incitament til at fjerne kemikalier fra spildevandet. Muligheden for at genanvende spildevandsslam på landbrugsjord og slambekendtgørelsens skrappe grænseværdier har været en væsentlig drivkraft for kommunerne til at spore kilderne til forurening af spildevandet med tungmetaller og andre kemikalier. Denne indsats har betydet, at indholdet af tungmetaller og visse miljøfremmede stoffer i spildevandsslam har været faldende over en årrække.
For så vidt angår forbrænding af spildevand bemærker jeg, at det fortsat er sådan, at spildevandsslam sammenlignet med f.eks. halm har en lav brændværdi, hvilket gør det mindre attraktivt til energiproduktion.
Til § 1
Af ……….., tiltrådt af ………………:
1) I den under nr. 5 foreslÃ¥ede § 73 b, stk. 3, indsættes efter â€affaldsstofferâ€: â€med undtagelse af spildevandsslam,â€.
[Fordeling af ansvaret mellem bruger og producent/importør ved anvendelse af spildevandsslam udgår]
Til § 2
Af ……….., tiltrådt af ………………:
2) I den under nr. 3 foreslÃ¥ede § 38 b, stk. 3, indsættes efter â€affaldsstofferâ€: â€med undtagelse af spildevandsslam,â€.
[Fordeling af ansvaret mellem bruger og producent/importør ved anvendelse af spildevandsslam udgår]
Til § 5
Af ……….., tiltrådt af ………………:
3) I den under nr. 3 foreslÃ¥ede § 54 b, stk. 3, indsættes efter â€affaldsstofferâ€: â€med undtagelse af spildevandsslam,â€.
[Fordeling af ansvaret mellem bruger og producent/importør ved anvendelse af spildevandsslam udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Med de foreslåede ændringer fjernes den hidtil foreslåede fordeling af ansvaret mellem bruger og producent/importør i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare herfor, der er forårsaget af anvendelse af spildevandsslam.
Det betyder, at den ansvarlige for driften vil være ansvarlig for en miljøskade forårsaget ved anvendelse af spildevandsslam, og at der ikke er mulighed for at fordele dette ansvar mellem bruger og producent/importør. Herefter vil spildevandsslam være reguleret på samme måde som slagger og byggeaffald.
Den foreslåede ændring vil være med til at fremme reduktion af forurening ved kilden og derfor vil virke forebyggende, jf. direktivets og lovens formål. Endvidere vil bestemmelsen kunne medvirke til at fremme energiudnyttelsen af slam og medvirke til, at det alene er det slam, der ønskes udbragt på markerne, der bliver bragt ud.