|
|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            26. april 2008 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 9. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 108, forslag til ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk, som jeg hermed skal besvare:
"Lovforslaget får betydning for flere af de største elhandelsselskaber i Danmark, da de er ejet af både private og kommunale elkoncerner i forening. Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at store dele af det danske elhandelsmarked får forringet konkurrencevilkårene i en tid, hvor der er ønske om større konkurrence og flere leverandørskift?"
Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er tale om forringelser af konkurrencevilkårene for elhandelsselskaber med kommunal deltagelse. Der er alene tale om, at gældende ret på området præciseres.
Private elhandelsselskaber er ikke underlagt forretningsmæssige bindinger i lovgivningen. De er karakteriseret ved, at de handler med elektricitet, men herudover kan de beskæftige sig med et hvilken som helst forretningsområde, som de måtte finde interessant.
Kommuner er derimod underlagt en generel binding på deres erhvervsaktiviteter, idet de kun kan deltage i erhvervsaktiviteter, som de har en særlig hjemmel til. Elforsyningsloven giver således kommuner hjemmel til at drive eller deltage i elforsyningsvirksomhed, og herunder til at handle med elektricitet. Endvidere tillader § 4, stk. 2 i elforsyningsloven kommunerne i et vist omfang, at deltage i anden virksomhed med nær tilknytning til deres elforsyningsvirksomhed.
Der er altså forskel på, hvad elhandelsselskaber må beskæftige sig med, afhængigt af om de har eller ikke har kommunalt medejerskab, og elforsyningsloven har ikke til formål at åbne for kommunernes deltagelse i erhvervsvirksomhed generelt.
Det ville ske, hvis man stillede alle elhandelsselskaber lige, uanset om de er helt eller delvis kommunalt ejede eller de er privatejede.
En ligestilling vil bryde med de generelle principper for kommunal erhvervsvirksomhed – og i realiteten føre til, at kommunerne via elhandelsselskaberne vil kunne deltage i alle former for erhvervsaktiviteter i konkurrence med det private erhvervsliv, herunder f.eks. egentlig bredbåndsvirksomhed.
Hertil kommer, at en ligestilling vil åbne en adgang for, at de kommuner, der besidder midler fra salg af deres ejerandele i kraftværkerne, via elhandelsselskaberne vil kunne kanalisere disse midler til andre aktiviteter uden modregning i de kommunale bloktilskud.