Â
|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            26. april 2008 J nr.             |
|
Energipolitisk Udvalg har i brev af 9. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 108, forslag til ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk, som jeg hermed skal besvare:
"Ministeren oplyste ved førstebehandling, at der er set uheldige eksempler på de aktiviteter, som kommunale selskaber har kastet sig over. Vil ministeren redegøre for, hvilke uheldige eksempler der hidtil har været tale om? Vil ministeren redegøre for, hvilke aktiviteter kommunale selskaber driver i dag under de nuværende regler?"
Det jeg gav udtryk for under debatten var, at det grundlæggende er min opfattelse, at kommuner ikke skal konkurrere med private på områder, hvor det er mest naturligt, at opgaverne løses af det private erhvervsliv. Derfor er det også ønsket med forslaget, at skabe så klare rammer for de kommunale aktiviteter på energiområdet som muligt.
Â
Jeg har ikke en fuldstændig oversigt over, hvilke tilknyttede aktiviteter kommunerne deltager i, men det følger af lovforslaget, at kommunerne senest den 31. december 2008, skal give disse oplysninger til ministeriet, så vi kan få et samlet overblik over aktiviteterne.