Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) (L 97).
Lene Espersen
/
Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 14 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol) (L 97):
â€I den kommenterede høringsoversigt nævner Justitsministeriet, at â€Afsoning pÃ¥ bopælen med elektronisk fodlænke er sÃ¥ledes ikke en strafferetlig sanktion…†Vil ministeren uddybe, hvad ministeren mener med, at elektronisk fodlænke ikke er en strafferetlig sanktion?â€
Svar:
Afsoning af ubetingede domme efter fodlænkeordningen er både efter gældende ret og efter lovforslaget et alternativ til afsoning i fængsel, dvs. en særlig måde at afsone en idømt frihedsstraf på. Afsoning efter fodlænkeordningen besluttes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter domfældelse, og kun hvis den domfældte ansøger herom og vurderes egnet.
Der er således ikke tale om en særlig strafferetlig sanktion, der idømmes af domstolene på samme måde som f.eks. betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.