Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol).

Af justitsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 12.03.2008).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Det forslag fra justitsministeren, vi her har til første behandling, drejer sig om en revision af den såkaldte fodlænkeordning - en udvidelse af ordningen på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet på området, og som man må sige har været gode og positive, både for fængselsmyndighederne og for afsonerne.

Det har hidtil været sådan, at man kunne idømmes fængsel i indtil 3 måneder til afsoning i de såkaldte elektroniske fodlænker, hvis en række betingelser omkring bolig- og beskæftigelsesforhold var opfyldt, og hvis man ansøgte om det. Betingelsen var også, at den pågældende på gerningstidspunktet ikke måtte være fyldt 25 år, og overtrædelsen, som man var straffet for, måtte ikke være en overtrædelse af færdselsloven.

Der har som nævnt været en række gode erfaringer med fodlænkeordningen, og derfor foreslår regeringen nu, at ordningen bliver udvidet, sådan at fodlænkeordningen kan komme til at omfatte alle personer, uanset alder, som idømmes en fængselsstraf i indtil 3 måneder, uanset forseelsen. Det er en positiv udvidelse af den eksisterende ordning, som vi i Venstre hilser velkommen.

Vi må gå ud fra, at det på sigt, når denne ordning bliver kørt ind, og der oparbejdes mere rutine i administrationen af fodlænkeordningen, vil kunne medføre effektiviseringer og rationaliseringer inden for fængselsvæsenet, at kapaciteten udvides, og at omkostningerne relativt set begrænses. Samtidig giver ordningen strafafsonerne nogle bedre muligheder for at undgå at blive en del af det hårde fængselsmiljø. Det vil altså være lettere efter endt afsoning at blive resocialiseret og blive velfungerende i samfundet igen med hensyn til job og uddannelse, ligesom den pågældende strafafsoner ikke vil risikere, at private relationer i forhold til familie og venner lider samme skade, som hvis vedkommende skulle have afsonet i en celle.

Derfor synes vi, at forslaget er ganske fornuftigt. Det er en naturlig forlængelse af de forhåbninger, vi havde til ordningen, da den blev indført, og vi går med glæde videre ad denne vej.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er den socialdemokratiske ordfører, og det er fru Karen Hækkerup.

Jeg kan gøre det ganske kort. Det er en rigtig god ændring, der her bliver lagt op til. Fodlænkeordningen har været en succes, og man må jo sige, at for mennesker, som er blevet idømt en ganske kort frihedsberøvelse, kan det altså være en rigtig god ting, at de kan få lov til at afsone derhjemme uden at komme i kontakt med fængselsmiljøet. Hvis man er derhjemme, kan man opretholde kontakten til sin familie, sin uddannelse og sin arbejdsplads, og det har lige præcis vist sig, at det har en rigtig god effekt, at folk bliver i deres normale omgivelser. Man kan fastholde dem i en god udvikling i stedet for at presse dem ud i noget kriminalitet og ud i at få nogle forkerte venner, når de kommer ind bag de tykke mure.

Det er altså på alle mulige måder en rigtig god ting, at man for mindre overtrædelser får lov til at afsone derhjemme. Der er jo ikke tale om, at det skal være alle, som på sigt skal sidde og afsone derhjemme, der er stadig væk en mening med, at man skal i fængsel. Men ligesom det har været en god ting for unge, at de har kunnet få lov til at afsone fængselsstraffen på deres bopæl og samtidig kunne have kontakt til deres familie og skoleliv, er det en rigtig god idé, at vi udvider ordningen. Det støtter vi varmt, det kan vi på ingen måde have noget imod.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe.

Med lovforslaget ønsker man at ændre den såkaldte fodlænkeordning, således at alle personer, der idømmes en fængselsstraf på op til 3 måneder, kan ansøge om at afsone med elektronisk fodlænke i deres hjem.

I Dansk Folkeparti er vi betænkelige ved lovforslaget, idet der kun er kort erfaring på området, samt fordi det lægger op til at udvide muligheden for, at voldsdømte kan afsone hjemme med elektronisk fodlænke.

Hensigten med fodlænkeordningen var at tilvejebringe et alternativ til fængselsafsoning for velfungerende personer, der blev idømt fængsel for færdselslovovertrædelser, samt for velfungerende unge under 25 år. Det har vi i Dansk Folkeparti støttet, men vi mener, at dette nye lovforslag går for vidt. Alle personer, der idømmes fængselsstraf på op til 3 måneder, uanset alder og uanset forseelsens art, vil med dette lovforslag kunne ansøge om at afsone i hjemmet med elektronisk fodlænke. Dette stiller vi os i Dansk Folkeparti bekymrende over for, idet vi ikke ønsker at udvide muligheden for, at voldsdømte kan afsone i hjemmet.

Vi er som udgangspunkt positive over for brugen af fodlænke som alternativ til fængselsstraf, men vi mener, at lovforslaget går for langt, og vi kan fra Dansk Folkepartis side ikke støtte lovforslaget i dets nuværende udformning, da vi frygter, at det vil være på bekostning af borgernes sikkerhed og tryghed.

Vi har desuden noteret os, at to rapporter om erfaringer med den nuværende fodlænkeordning er på vej. Vi ser fra Dansk Folkepartis side frem til, at rapporterne som ventet foreligger i 2009 og 2010.

Vi kan derfor ikke støtte forslaget, som det ser ud i den nuværende udformning, men vi vil spørge ind til lovforslaget i udvalgsarbejdet, hvor vi bl.a. vil spørge ind til en præcisering af, hvilke forbrydelser der vil kunne afsones med elektronisk fodlænke. Vi vil herefter stille ændringsforslag for at søge at ændre det i Dansk Folkepartis retning.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra fru Karen Hækkerup.

I det materiale, vi har fået omdelt i forbindelse med det her lovforslag, er der bl.a. et høringssvar fra rigspolitiet, som udtaler, at de synes, det er en rigtig god idé, at man ændrer ordningen på den måde, som der bliver lagt op til her, fordi det vil have en kriminalitetsforebyggende virkning. Er det ikke noget, som Dansk Folkepartis ordfører har bidt mærke i?

Jeg kan sådan set være meget enig i mange af de betragtninger, som Dansk Folkepartis ordfører havde omkring betænkelighederne ved det, men er det alligevel ikke, når alt kommer til alt, en rigtig god idé at sørge for, at mennesker, som har fået en meget kortvarig fængselsdom, og som altså ikke er vaneforbrydere, får en chance for at afsone i eget hjem og dermed beholde kontakten til familien og arbejdspladsen, så vi altså på den måde sikrer dem, at de bliver i et liv, hvor de ikke bliver presset ud i yderligere kriminalitet?

Er rigspolitiets brev nået frem til Dansk Folkepartis ordfører, og hvilket indtryk har det i givet fald gjort på ordføreren?

Så er det ordføreren.

Selvfølgelig er rigspolitiets høringssvar også nået frem til Dansk Folkeparti, men det, som har været afgørende for Dansk Folkeparti i den her sag, er, at vi sikrer os, at det ikke er alle dømte, som kan få mulighed for at afsone deres straf hjemme med en elektronisk fodlænke.

For os er det vigtigt at få en præcisering af, hvad det er for en type afsonere, der kan få mulighed for at afsone derhjemme, for vi mener, at der skal være regler for, hvornår man må afsone derhjemme, og hvornår man skal afsone i et fængsel.

Så er det fru Karen Hækkerup for yderligere en kort bemærkning.

Vi har jo under den her regering, der har Dansk Folkeparti som støtteparti, i mange år haft det system, som der bliver straffet efter nu. Socialdemokraterne har faktisk ikke noget imod, at der bliver straffet, og heller ikke, at straffen er hård og retfærdig. Der, hvor problemet er, og hvor kæden springer af, er, når man bare straffer for straffens skyld, og når straffen ikke virker.

I stedet for kun at have fokus på straffens længde og på, hvor den dømte sidder henne, kunne jeg godt tænke mig, at man begyndte at sige: Vi vil have straf, der virker.

Straf, der virker, er en straf, der gør, at den forbryder, der får en dom, efter endt afsoning kan komme ud til et liv uden kriminalitet, altså når dommen er afsagt, og når den fængselsperiode, som man er idømt, er afsonet - uanset om det så er i hjemmet eller i fængslet, eller hvor det er, den person, som altså har begået en kriminel gerning, afsoner dommen.

Det er lige præcis det, fodlænkeordningen er rigtig god til. Den er god til at forhindre, at flere bliver ofre, og den er god til at forhindre, at nogle, som er på vej ind i en kriminel løbebane, borer sig fast og bliver rigtig hærdede kriminelle. Ordningen giver nemlig mulighed for at holde fast i tilknytningen til livet uden for fængslet og dermed give chancen for at kunne komme tilbage til et kriminalitetsfrit liv.

Er det ikke en vej, som Dansk Folkeparti ønsker at vi skal gå?

Så er det ordføreren.

Det lyder jo næsten på Socialdemokraternes ordfører, fru Karen Hækkerup, som om Dansk Folkeparti har sagt noget meget forfærdeligt, men det, som vi siger her, er jo ikke, at vi er imod fodlænken som et alternativ til fængselsstraf, for det er vi ikke. Og vi har også tidligere bakket op om det i forhold til de sidste justeringer. Men det, vi siger i forbindelse med det her, er, at vi gerne vil sikre os, at det er de rigtige, som får den her mulighed for at afsone i hjemmet med fodlænke.

Det er også derfor, at vi i udvalgsarbejdet vil spørge ind til det her, hvilket jeg også lagde op til i min ordførertale - hvis fru Karen Hækkerup hørte den - og vi vil stille et eller flere ændringsforslag, sådan at vi kan forsøge at præge forslaget i den retning, som Dansk Folkeparti ønsker.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er SF's ordfører, fru Karina Lorentzen.

Fodlænkeordningen, altså muligheden for at afsone i eget hjem med fodlænke, foreslås nu at skulle omfatte alle personer uanset alder og forseelse, hvis dommen ikke overstiger 3 måneder. Det synes SF er meget positivt af resocialiseringsårsager, idet lovforslaget giver den dømte mulighed for at bevare tilknytningsforholdet til arbejde eller uddannelse.

Der er en række gode ting at sige om forslaget, nemlig at man nu kan tilbringe mere tid uden for boligen, ud over den tid, man er på arbejde eller i skole. Godt nok er tiden skemalagt, men det lægger op til, at man også kan bevare forholdet til venner og familie eller deltage i fritidsaktiviteter.

Men der er også ting, som SF mener at justitsministeren bør overveje igen, nemlig at man skal passe på, at lovforslaget ikke får social slagside, idet der jo er knyttet en række betingelser til det at blive omfattet af ordningen, bl.a. at man skal have egen bolig og enten være under uddannelse eller have et arbejde.

Man peger i høringssvarene på, at førtidspensionister, efterlønsmodtagere og folkepensionister har mulighed for at indgå i dagcenteraktiviteter i stedet for at arbejde, men ifølge høringssvarene er disse tilbud ikke godt nok udbygget, ligesom der også peges på, at der bør udvikles resocialiseringsprogrammer for folk, som er uden for beskæftigelse. SF foreslår ministeren at lægge sig i selen for at udvikle disse tilbud hurtigst muligt.

SF vil opfordre ministeren til at indtænke, at folk med smådomme på 2-3 uger skal have lov til at afsone i ferier, idet det kan være mindst indgribende i en hverdag, der måske indbefatter rejseaktiviteter eller overarbejde.

Socialrådgivere peger også på, at en stor del faktisk opgiver at søge om at få del i fodlænkeordningen, fordi den opleves som restriktiv og besværlig. I den anledning vil det være fornuftigt, om ministeren overvejer andre former for kontrol end besøg på arbejdspladsen og uddannelsesstedet, idet det af de fleste må opleves som nedværdigende og intimiderende.

Men overordnet set er forslaget en rigtig god forbedring af mulighederne for resocialisering, og derfor støtter SF naturligvis forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører. Det er hr. Tom Behnke.

Det glæder mig, hver gang vi diskuterer elektronisk fængsling i eget hjem, også kaldet fodlænkeordningen, for jeg kan huske, at da jeg første gang tilbage i 1990'erne fremsatte forslaget, var man lidt skeptisk over for, hvad det nu var for en ny ting. Men i dag er alle jo fortrolig med det og synes, at det er en rigtig god ordning, vi har fået etableret, fordi fodlænkeordningen jo har det i sig, at man godt nok er frihedsberøvet, men man er frihedsberøvet på sin egen bopæl.

Det betyder, at der kommer en række fordele, som ikke strider imod det, at personen er frihedsberøvet, og som ikke rører ved retsbevidstheden, nemlig selve resocialiseringen, som ikke er nødvendig, fordi vedkommende forbliver i kontakt med sin familie, bliver på sit arbejde eller sin uddannelse, altså kan føre sit liv videre i forhold til familie, arbejde og uddannelse, men i øvrigt er frihedsberøvet på bopælen. Man skal jo huske på, at det er under intensiv overvågning og kontrol, at straffen afsones i eget hjem. Det vil sige, at vedkommende altså ikke kan foretage sig noget andet end det, der præcis står i spillereglerne, og hvis spillereglerne overtrædes, ryger vedkommende direkte i fængsel uden nogen diskussion.

Da vi startede ordningen, var det vel egentlig tænkt som en art forsøgsordning møntet på unge og spritbilister, men med forslaget her bliver den nu udvidet til at gælde alle domme under 3 måneders fængsel, hvis den dømte vel at mærke lever op til de betingelser og kriterier, som stilles, for at man kan få lov til at afsone en sådan straf i eget hjem. Lever man op til dem, og hvis man i øvrigt har et ønske om det, kan det lade sig gøre. Det, vi taler om her, er altså de korte fængselsstraffe, og så længe det er det, vi taler om, er vi fra konservativ side positivt indstillet over for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den radikale ordfører, og det er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg vil starte med at sige, at Det Radikale Venstre kan tilslutte sig forslaget fra justitsministeren. Vi finder det utrolig positivt, at man vil udvide ordningen med de elektroniske fodlænker.

Det er dog vigtigt at understrege, som det også er blevet understreget i et enkelt høringssvar, at det ikke må blive en undskyldning for at undlade at idømme samfundstjeneste, da denne strafs gavnlige virkninger faktisk er endnu større end straf med elektronisk fodlænke.

Derudover er vi også i Det Radikale Venstre villige til - jeg vil ikke sige gå ind på Dansk Folkepartis tanker, men alligevel næsten - at se på, om man kunne udvide den elektroniske fodlænkeordning til at gælde for enkelte af de forbrydelser, der giver mellem 3 og 6 måneder. Men hvis man skal udvide det til at omfatte denne gruppe, er det, at vi går ind for Dansk Folkepartis princip om, at man på forhånd skal gå ind og sige, hvilke forbrydelser den skal omfatte.

Endelig kunne man også udvide fodlænkeordningen endnu mere. I Sverige bruger de jo fodlænkesystemet som en del af udslusningsforløbet for de mere kriminelle, sådan at de kan få en fodlænke på i den sidste del af forløbet. Det kunne måske også være en idé at overveje det i Danmark. Vi har ikke hundrede procent taget stilling til i hvilke sager osv., men jeg synes, at det i hvert fald er en metode, som man kunne overveje.

Til sidst kan jeg ikke - måske lidt drillende - lade være med at bemærke, at så vidt jeg er orienteret, er det her stadig en del af finansieringen af flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Jeg må sige, at jeg synes, det er påfaldende, at et af de partier, der er med i aftalen for kriminalforsorgen, i dag meddeler, at de ikke kan stemme for lovforslaget i dets nuværende form, mens vi andre gladelig bærer lovforslaget igennem. Jeg har ofte måtte lægge øre til, at vi her i Folketinget har et princip om, at de, der finder pengene, også er dem, der er med til at bruge pengene. Hvis Dansk Folkeparti ender med ikke at kunne stemme for, vil vi hjertens gerne være med til at bruge de penge, der kommer ud af vedtagelsen af det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Jeg vil godt indlede med at takke for den store opbakning til lovforslaget og blot sige sådan for historieskrivningens skyld, at det er helt korrekt, som hr. Tom Behnke var inde på, at vi valgte at lave fodlænkeordningen til en forsøgsordning. Ordningen omfattede i første omgang personer, der var idømt korterevarende fængselsstraffe, der vedrørte spirituskørsel. Så ændrede vi tilbage i 2006 lovgivningen til også at inkludere alle unge under 25 år og også de spritbilister, som ud over en spiritusdom havde andre meget kortvarige domme, så de også kunne få en fodlænkeordning. Vi tager nu skridtet fuldt ud og vælger at sige, at alle uanset alder, der får en kortvarig fængselsstraf på op til 3 måneder, efter ansøgning og en konkret vurdering kan blive tilbudt fodlænkeordningen.

Jeg må også sige, at jeg er meget enig med fru Karen Hækkerup i, at det her rent faktisk har vist sig at være et rigtig godt alternativ til almindelig fængselsstraf. Erfaringerne er faktisk, at recidivtallet er meget lavt. Det, at man lader folk fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, til deres uddannelsesplads eller praktikplads, er faktisk også en medvirkende årsag til, at de ikke falder tilbage til kriminalitet. Så det her er faktisk noget, der virker, og det er derfor også fuldstændig naturligt og fornuftigt at udvide ordningen.

Jeg må derfor også sige til fru Marlene Harpsøe, som åbenbart ikke er her på nuværende tidspunkt, at jeg stiller mig helt og aldeles uforstående over for den ordførertale, der kom fra Dansk Folkeparti, primært fordi det, da vi sidste gang behandlede fodlænkeforslaget, L 86, her i Folketingssalen, faktisk var Dansk Folkeparti, der gik på talerstolen og sagde, at de ikke syntes, at det lovforslag var vidtgående nok. Lovforslaget skulle ud over at vedrøre unge under 25 år også vedrøre unge og mindre unge over 25 år. Det skulle vedrøre alle, der fik en kort frihedsstraf.

Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvad der er sket i Dansk Folkeparti. Man har fuldstændig ændret holdning i løbet af meget kort tid. Det forstår jeg simpelt hen ikke, ikke mindst fordi fodlænkeordningen har været en bragende succes, på det nærmeste uden misbrug. Der har været en enkelt meget tragisk sag, men den vedrørte ikke en person, der var blevet idømt overtrædelse af voldsparagrafferne. Det var en overtrædelse af våbenlovgivningen, hvor den pågældende gik rundt med en foldekniv, der medførte, at den pågældende fik tilbudt fodlænke.

Det virker meget besynderligt at møde op i Folketinget og begynde at argumentere for, at man i en ordning, der har virket, pludselig skal til at sortere nogen fra, på trods af at der ikke har været tale om misbrug af ordningen. Det har jeg meget, meget svært ved at forstå.

Endnu mere uforståeligt bliver det jo, i og med at hr. Simon Emil Ammitzbøll fuldstændig har ret i, at det her er en del af en flerårsaftale. Hvis det her lovforslag ikke bliver vedtaget, mangler der 3 mio. kr., der allerede er brugt. Så jeg har meget svært ved at forstå, at Dansk Folkeparti, om man så må sige, efter at middagen er spist, ikke vil betale regningen. Man skal naturligvis være med til at støtte dette forslag.

Jeg vil så sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, at det selvfølgelig var en meget charmerende måde, hr. Simon Emil Ammitzbøll fik sagt på, at hvis man stemmer for det her lovforslag, vil man også meget gerne have medindflydelse på, hvordan pengene bliver brugt. Jeg synes så sandelig, at hr. Simon Emil Ammitzbøll har haft meget stor medindflydelse på den flerårsaftale, som er ved at blive gennemført, og jeg tror, at man kan finde masser af ting, der koster 3 mio. kr., som hr. Simon Emil Ammitzbøll kan nikke genkendende til er noget, som også Det Radikale Venstres synes er godt.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll havde så et spørgsmål om, hvorvidt det kunne være en tanke at bruge fodlænkeordningen som en slags bagdør i afsoningsforløbet. Jeg vil være ærlig og sige, at det også er noget, som jeg har overvejet og har drøftet med Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen er ikke begejstret for det. De mener ikke, at det er en god vej at gå. Der er for meget bureaukrati og for meget papirarbejde og meget andet forbundet med at begynde at lægge det oveni. Jeg tror sådan set, at Kriminalforsorgens holdning er, at vi i Danmark har samfundstjeneste, som man faktisk ikke bruger særlig meget i Sverige, og at vi gerne stadig væk vil holde fast i, at det er noget, som vi bruger i mange andre situationer. Men jeg er selvfølgelig parat til under udvalgsbehandlingen at besvare spørgsmål om, hvorvidt fodlænkeordningen mest effektivt bruges ad fordøren eller ad bagdøren, som en slags udslusningsmekanisme. Men indtil videre har Kriminalforsorgen altså været meget skeptisk over for det, og derfor synes jeg heller ikke, at det er den vej, vi skal gå.

Jeg takker for de mange positive bemærkninger. Så vil jeg sige til fru Marlene Harpsøe, som nu er kommet, at jeg meget gerne vil være med til under udvalgsbehandlingen at berolige Dansk Folkeparti, for der er i lovforslaget - det var også med, da vi lavede den første lov, og da vi sidst lavede ændringen - naturligvis indbygget nogle mekanismer, der skal være med til at sikre, at det ikke er hvem som helst, man tilbyder fodlænkeordningen. Der er nogle mekanismer, der sikrer, at Kriminalforsorgen kan vurdere, om den pågældende har en meget stor risiko for tilbagefald til kriminalitet, og så skal man naturligvis ikke tilbydes en fodlænkeordning. Et godt eksempel på det er, at hvis den straf, man har fået, vedrører kriminalitet, som er begået på internettet, f.eks. besiddelse af børneporno eller anden internetkriminalitet, er det ikke særlig smart at sige: Du får det meste af tiden lov til at sidde derhjemme med din computer.

Så der er faktisk i lovgivningen, som den er skruet sammen, forsøgt at tage nogle af de forholdsregler, som jeg hører Dansk Folkeparti efterlyser for at få en sikkerhed for, at det ikke er de forkerte personer, der bliver tilbudt fodlænke. Så jeg tror, at meget kan klares under udvalgsbehandlingen, ved at der bliver stillet spørgsmål til lovforslaget. Men jeg synes, at det er vigtigt her at få fremhævet, at det her altså er et lovforslag, som er en direkte konsekvens af den flerårsaftale, der blev indgået i forbindelse med finanslovaftalen.

Der er en enkelt kort bemærkning til ministeren fra fru Karen Hækkerup.

Jeg vil da være så frisk at komme med et godt tilbud til ministeren: Hvis Dansk Folkeparti ender med at opsige forliget om flerårsaftalen, kan vi jo nå at finde en ny aftale, inden finansloven skal vedtages i næste uge. Ministeren havde jo ret, da hun før sagde til hr. Simon Emil Ammitzbøll, at der var mange ting, Det Radikale Venstre kunne genkende i flerårsaftalen. Det er nemlig fuldstændig korrekt, at den flerårsaftale er et resultat af et forløb, der har varet i flere måneder, og hvor vi har haft rigtig mange møder hos justitsministeren. Og jeg tror egentlig, at vi var rigtig mange partier herinde, der syntes, at vi havde opnået et rigtig godt resultat.

Der, hvor vi var rigtig kede af det - det tror jeg at vi alle sammen var - var, da vi endte med at blive smidt ud, fordi vi ikke ville være med til at skære på ungdomsuddannelserne, som jo var den måde, Dansk Folkeparti og regeringen finansierede aftalen på.

Så hvis det nu ender med, at Dansk Folkeparti opsiger aftalen, vil jeg bare komme med et godt tilbud: Indkald endelig til et nyt møde. Vi møder gerne frem en gang til, for vi stemmer gerne for forbedringer på kriminalforsorgens område, bare man ikke skal tage pengene fra dem, som går på ungdomsuddannelserne.

Så er det ministeren.

Jeg vil sige til fru Karen Hækkerup, at jeg vil kvittere for et godt forløb, og jeg tror faktisk, at selv de partier, der ikke er med i aftalen, stadig væk synes, det er en god aftale, der er lavet for kriminalforsorgen.

Jeg vil gerne holde fast i de aftalepartnere, vi nu har. Jeg synes, der er blevet lavet en god aftale, og jeg er sikker på, at også det her lovforslag kan få en god behandling i udvalget og få tilslutning også fra forligspartierne.

Jeg vil ikke gå ind i en lang debat om finansloven og finansieringsforslaget, men jeg vil dog sige, at det for mig at se virker meget mærkeligt, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet det ene år gerne vil være med til at sikre, at man køber lidt billigere kuglepenne og blyanter og andet ind, når det gælder statens ansatte, for at finansiere et politiforlig, men året efter, når man så beder uddannelsesinstitutionerne om kun at have fem kuglepenne og ikke 30 kuglepenne at vælge imellem, bruger man det som undskyldning til at sige, at man ikke vil være med i en aftale. Det er lidt uforståeligt for mig, men jeg synes ikke, at debatten i dag om fodlænker skal udvikle sig til en finanslovaftale. Jeg blev spurgt om det, men jeg har ikke tænkt mig at gå ind i videre diskussioner om det.

Jeg kan også sige, at hvis debatten kommer til at dreje sig om finansloven, vil formanden sige: Det må man vente med til i næste uge.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Så skal jeg prøve at bevæge mig på kanten her, tror jeg. Man er jo nødt til holde fast i, at det her forslag er en del af at finansiere en flerårsaftale. Det går jeg ud fra er i orden at jeg nævner. Man kan sige, at de 3 mio. kr. i så fald kunne bruges til at sikre det it-baserede undervisningssystem i fængslerne, som der blev skåret ned på i den aftale, efter at Det Radikale Venstre forlod forhandlingsbordet. Det synes jeg sådan set er meget rimeligt at sige. Jeg kan også godt finde på ting, der var der, da vi stadig sad ved forhandlingsbordet.

Nuvel, lad os ikke gøre det til en lang diskussion om det. Jeg synes bare, når nu det var blevet nævnt, at det var på sin plads lige at gøre det klart.

Der er så stillet et spørgsmål, og det får ministeren selvfølgelig lov til at svare på, værsgo.

Ja, jeg ved ikke rigtig, om det var sådan et lidt skjult forsøg på et frieri, men jeg vil sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, som jeg også sagde til fru Karen Hækkerup, at jeg selvfølgelig er meget beæret over, at man alligevel her til sidst gerne ville have været med i aftalen, som det her lovforslag også vedrører. Men jeg er rigtig, rigtig godt tilfreds med den aftale, som jeg har lavet med Dansk Folkeparti og Ny Alliance, og vil gerne holde fast i, at vi skal stå ved den aftale.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.