Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere, selepligt mv.) (L 95), som Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold har stillet til justitsministeren den 14. april 2008.
Lene Espersen
/
 Anette Arnsted
Spørgsmål nr. 1 fra Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere, selepligt mv.) (L 95):
â€Ministeren bedes sende udvalget en dansksproget udgave af de vigtigste dokumenter fra Landstingets behandling af lovforslaget herunder betænkningen.â€
Svar:
Justitsministeriet sender vedlagt det udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland med tilhørende bemærkninger, som har været forelagt for Grønlands Hjemmestyre. Herudover vedlægges forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lovforslaget og svarnotat herom.
Forelæggelsen for Grønlands Hjemmestyre omfattede tillige de høringssvar fra DTU Transport (tidligere Danmarks TransportForskning), Finanstilsynet, Politimesteren i Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rådet for Større Færdselssikkerhed, som er optrykt som bilag til den kommenterede høringsoversigt, der blev sendt til Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold den 11. marts 2008, jf. L 95 - bilag 1.
Endelig henvises der til betænkning af 4. november 2007 fra Landstingets Lovudvalg og de heri nævnte høringssvar fra diverse grønlandske myndigheder mv., som ligeledes er optrykt som bilag til ovennævnte kommenterede høringsoversigt.