Det foreliggende forslag til færdselslov for Grønland har været grundigt behandlet både her i Danmark og i Grønland ved omfattende høringer og ved forelæggelse for Landstinget af landsstyrets udtalelse til justitsministeren herom.
Der er fra alle sider udtrykt tilfredshed med, både at den grønlandske færdselslov moderniseres, og at vi dermed søger at regulere vores trafik i Grønland i forhold til de mange ændringer, som trafikmønsteret og trafikkulturen har undergået, siden vi sidst regulerede loven i 1992. Ved landsstyrets forelæggelse af høringssvarene for Landstinget hilste mit parti, Siumut, da også lovforslaget velkommen med ordene, og jeg citerer:
Flere krav, som Siumut har ønsket i flere år, er medtaget i nærværende forslag, således at disse kommer med i den nye lovgivning. Fra Siumut finder vi det nødvendigt med tilpasninger af færdselsloven her i landet, da der er flere byer med en større udvikling af vejnettet med det til følge, at mængden af køretøjer også forøges tilsvarende. Citat slut.
Når vi taler om Grønland, dækker mængden af køretøjer også en stor stigning i antallet af snescootere, som nu endelig vil blive registreret og behandlet på linje med de motorcykler, de ligner mere end noget andet, og motoriserede køretøjer derudover.
Ligeledes vil der blive sat ind med større krav om sikkerhed, hensynsfuldhed og forsigtighed i færdselskulturen, kombineret med strengere straffe for de forseelser, vi desværre allerede kender alt for godt derhjemme.
Jeg skal ikke gøre et stort nummer ud af dette indlæg, men vil dog gerne henvise til det høringssvar, som landsstyret har tilsendt justitsministeren. Det slutter med en meget klar henvisning til, at alle disse nye regler og ønsker om kontrol og straf nærmest vil have den modsatte virkning, hvis ikke der samtidig skabes flere arbejdspladser hos politiet i Grønland. Hvis vi hermed indfører en række nye regler, som der ikke er mandskab til at håndhæve, vil der, som landsstyret skriver, være risiko for, jeg citerer: en bevægelse hen imod en tilstand, hvor den enkelte borger ikke føler det nødvendigt at overholde færdselsloven og vi dermed i værste fald får en svækkelse af færdselssikkerheden. Citat slut.
Fra ministerens forelæggelse har jeg noteret mig, at det fremgår af ministerens bedømmelse af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten og de grønlandske kommuner, at ministeren ingen konsekvenser af betydning forudser, hverken positive eller negative. Den bedømmelse må vække en del bekymring set i forhold til Landstingets og landsstyrets ønsker, der jo klart går på en øget bevilling til politiet i Grønland, fordi vi forudser en række både økonomiske og administrative konsekvenser, som der bør tages hånd om, samtidig med at loven træder i kraft, forventelig til oktober i år. Jeg skal derfor opfordre til, at der laves en ny vurdering af disse konsekvenser i samarbejde med Grønlands landsstyre og med henblik på at skabe en lov, der kan blive en succes i stedet for et problem for vores samfund.
Jeg noterede mig også kravet om, at man skal være fyldt 18 år for at føre snescooter, og hvor man før skelnede mellem landområder og byzoner, skal denne regel gælde over hele landet, dog undtagen »i forbindelse med udførelse af landbrugsarbejde«, hvortil politiet kan give tilladelse til 16-årige også.
Jeg forstår til fulde ønsket om større sikkerhed generelt, men det forekommer mig temmelig uforståeligt, at man i vores land lægger mere vægt på børnenes hjælp i landbrugserhvervet end i fangstområdet. Der burde vel i det mindste stå »i forbindelse med udførelse af landbrugsarbejde og fangst«.
Det er naturligvis ikke de store problemer i forhold til den forbedring af færdselssikkerheden, som loven generelt giver udtryk for, men jeg nævner det blot for at forhindre, at vi laver lovgivning på linje med fartbegrænsningen på Strandvejen nord for København, hvis vi kan undgå det.
Med disse ord skal jeg meddele, at Siumut, såfremt de ovennævnte overvejelser inddrages, kan støtte, at lovforslaget sendes til videre behandling i dette Ting.