Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 14. maj 2008

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre
jordbrugere m.v.

(Forhøjelse af udmålingsgrundlag for statsgaranti, bemyndigelse til fastsættelse af satsen for
risikopræmie m.v.)

[af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]

 

1. Ændringsforslag

Fødevareministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2008 og var til 1. behandling den 3. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 22. oktober 2007 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2007-08, 1. samling, alm. del – bilag 30. Den 27. februar 2008 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dansk Landbrug og LandboUngdom.

Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Landbrug og LandboUngdom mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   fødevareministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

   1) Nr. 5 affattes således:

»5. § 5, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Betingelserne om arbejdstid, jf. stk. 2, nr. 5, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 2, nr. 6, og om at have et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, jf. stk. 3, nr. 2, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.««

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget gennemføres en lovteknisk konsekvensændring.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, ændres lovens § 5, stk. 3, nr. 3, til nr. 2, og som konsekvens heraf bør henvisningen i lovens § 5, stk. 4, til »stk. 3, nr. 3« ændres til »stk. 3, nr. 2«.

  Torsten Schack Pedersen (V) nfmd.  Tina Nedergaard (V) Â  Henrik Høegh (V) Â  Jens Kirk (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Jørn Dohrmann (DF) fmd.  Bent Bøgsted (DF) Â  Christian H. Hansen (DF) Â  Knud Kristensen (KF) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Julie Skovsby (S) Â  Benny Engelbrecht (S) Â  Kristen Touborg (SF) Â  Karina Lorentzen (SF) Â  Bente Dahl (RV) Â  Per Clausen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 93

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 8/4-08 fra Dansk Landbrug og LandboUngdom

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

6

Ændringsforslag fra fødevareministeren

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 8/4-08 fra Dansk Landbrug og LandboUngdom, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om oversendelse af en statistik over priserne på de ejendomme, der er handlet som førstegangsetablering i fri handel inden for de sidste 2 år, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå