Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 93:

Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. (Forhøjelse af udmålingsgrundlag for statsgaranti, bemyndigelse til fastsættelse af satsen for risikopræmie m.v.).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 28.02.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Tina Nedergaard.

(Ordfører)

Tina Nedergaard(V):

Forslaget, vi nu skal behandle, betyder, at yngre jordbrugere, som etablerer sig første gang i selveje, får mulighed for forhøjede lånegarantier, mens der samtidig skabes mulighed for, at ministeren kan sikre, at der er balance mellem ordningens indtægter og ordningens udgifter.

Erfaringen viser, at førstegangsetableringer er blevet dyrere som følge af bl.a. struktur- og prisudviklingen i landbruget. Næsten hver tredje ansøger i 2007 viste sig at have behov for garantier til større lån end den nuværende grænse på 19,5 mio. kr. Forslaget lægger således op til en forhøjelse af beløbet til 24,5 mio. kr., og nogle vil mene, at det ikke er tilstrækkeligt, men i Venstre byder vi forhøjelsen velkommen og finder også, at den er i balance og i trit med den udvikling, der sker i landbruget.

Forslaget giver samtidig ministeren bemyndigelse til at fastsætte satsen for risikopræmien, hvilket er nødvendigt for at sikre balancen mellem indtægter og udgifter og dermed sikre, at ordningen er udgiftsneutral for staten, sådan som EU-reglerne foreskriver det.

Vi vil i øvrigt tilføje, at uagtet EU-reglerne er det også Venstres opfattelse, at der ikke skal være national støtte til denne del af erhvervet.

Venstre støtter forslaget i sin helhed.

Formanden:

Tak. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Benny Engelbrecht.

(Ordfører)

Benny Engelbrecht(S):

Ministerens forslag tager sigte på to forhold: at øge lånemulighederne for yngre landmænd samt at skabe bedre ligevægt mellem det offentliges udgifter og indtægter som følge af ordningen.

Socialdemokraterne har tidligere kunnet støtte forslaget, der gør det mere attraktivt for unge mennesker at drive jordbrug. Der er flere gange i ordningens levetid fra 1995 og frem til nu blevet indført forbedringer i lånemulighederne for yngre landmænd, som staten kan stille lånegarantier til rådighed for. Der er siden den første ordning også kommet flere valgmuligheder i den finansielle sektor, som jordbrugerne naturligvis også skal kunne få statsgaranti til.

I forlængelse af den stående debat om andre ejerformer i landbruget vil jeg præcisere, at det af mange årsager haster med at få afviklet landbrugsstøtten, ikke mindst fordi den kapitaliseres og dermed er til skade for det formål, der er med dette lovforslag, altså at hjælpe yngre jordbrugere til at få foden under eget bord. Målet er at skabe en bæredygtig udvikling af landbrugserhvervet, hvis det skal kunne være en attraktiv levevej, når unge skal vælge livsbane.

Med min ærede partifælle hr. Bjarne Laustsens ord: Man plejer i landbrugskredse at tale om tre slags gårde, nemlig herregården, kirkegården og fattiggården, og det illustrerer godt, at det ikke nødvendigvis er alt stort, der er godt. Så selv om landbruget vokser i størrelse, er det ikke nødvendigvis den sundeste udvikling. Vi ønsker at fremme en økologisk udvikling og en mindre intensiv drift, som det også fremgår af vores nyeste politiske udspil. Det centrale forhold med det foreliggende lovforslag er dog, at det oprindelig var et socialdemokratisk forslag, og derfor vil vi også støtte de ændringer, der foreligger.

Vi er fortsat enige i sigtet med yngre jordbruger-ordningen, og vi kan også slå fast, at ordningen har været gavnlig for mange yngre landmænd, der har benyttet sig af de særlige statsgarantier for realkreditlån. Vi står nu som tidligere i en situation, hvor jordbrugene vokser i størrelse og dermed også landmandens behov for at optage lån. Mange yngre landmænd udvider bedriften ved at lægge gårde sammen, og vi vil derfor se positivt på at udvide ordningen, når vi kan se, at mange bliver ramt af udlånsloftet på de nuværende 3,9 mio. kr. Låneloftet foreslås her hævet til 4,9 mio. kr.

Dertil kommer statsgarantien for tillægslån, hvor grænsen foreslås hævet med 0,5 mio. kr. til alt 2,6 mio. kr. Ministeren foreslår i den anledning en række andre ændringer af teknisk karakter, bl.a. risikopræmie og ansøgningsfrister, som jeg i denne sammenhæng skal lade ligge. Jeg vil nøjes med at tilslutte mig.

Der er dog et efter vores opfattelse betænkeligt problem i forslaget: Ministeren agter at afskaffe bestemmelsen i lovens § 5 om, at jordbrugerne skal overholde de eksisterende mindstekrav til miljøhygiejne og dyrevelfærd. Vi kan godt anerkende ministerens argumentation for at fjerne bestemmelsen, nemlig at den ikke indgår i EU-forordningen for udvikling af landdistrikter. Det er bare meget betænkeligt at gå bort fra dette krav af den slags meget formalistiske grunde. Vi ville være meget bekymrede over udsigten til, at staten kunne yde statsgaranti for yngre jordbrugeres lån uden at knytte garantien til et krav om at overholde bestemmelserne om navnlig dyrevelfærd. Vi kunne frygte, at kvaliteten af produktionen vil falde, og vi mener i øvrigt også, at de hyppige forekomster af brud på reglerne om hygiejne og dyrevelfærd ikke gør det indlysende at svække yngre jordbruger-ordningen netop her.

Vi støtter fortsat en fremadrettet, dynamisk og bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Det danske landbrug skal blive ved med udvikle sig, så vi får en holdbar landbrugsproduktion baseret på fødevaresikkerhed, sunde fødevarer, dyrevelfærd, miljø og jobskabelse. Vi ønsker at fortsætte og styrke en omstilling af den danske jordbrugsproduktion med stigende hensyn til naturmiljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd. Det står vi også fast på i denne sammenhæng og vil derfor opfordre ministeren til at ændre forslaget tilbage til den oprindelige formulering.

Vi har ingen indvendinger imod, at ministeren vil lade yngre jordbruger-ordningen hvile økonomisk i sig selv som følge af indkomstudviklingen, og at risikopræmien derfor kan sættes ned, hvis låneordningen giver overskud til staten inden for 5 år. Det er under alle omstændigheder en fornuftig udgift for staten at yde statsgaranti til de yngre landmænd, og med disse bemærkninger kan Socialdemokratiet gå ind for lovforslaget.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Kristen Touborg(SF):

Jeg har lige et spørgsmål, i forbindelse med at Socialdemokratiet jo har meldt ud, at man ønsker, at dansk landbrug skal overgå til rent økologisk produktion engang ad åre.

Bekymrer det så ikke Socialdemokratiet lidt, at man nu vil hæve beløbsgrænsen her, under hensyntagen til at f.eks. malkekvægsbesætninger, der er så store, som det her lægger op til, jo meget vanskeligt kan komme på græs på grund af de afstande, der vil blive til markerne, og på den baggrund jo heller ikke kan blive økologiske?

Formanden:

Ordføreren.

Benny Engelbrecht(S):

Som hr. Kristen Touborg selv siger, er det selvfølgelig et spørgsmål om, at vi ad åre gerne vil derhen, og det er klart, at al lovgivning også ad åre skal pege i retning af at støtte økologi.

Formanden:

Så er det hr. Kristen Touborg for en sidste kort bemærkning.

Kristen Touborg(SF):

Så var det bare, jeg tænkte, om ikke det var klogt at indstille sigtet rigtigt nu og ikke indstille sigtet forkert og så først om nogle år begynde at ændre på det sigte.

Formanden:

Ordføreren.

Benny Engelbrecht(S):

Som hr. Kristen Touborg vil have bemærket, har jeg også i min ordførertale netop understreget vigtigheden af økologi, og derfor er det selvfølgelig også noget, som vi har sigte på.

Formanden:

Vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht, og den næste ordfører er hr. Jørn Dohrmann.

(Ordfører)

Jørn Dohrmann(DF):

Det her lovforslag er også et rigtig godt lovforslag, som vi ser det, idet sigtet jo er, at vi selvfølgelig gerne vil have nye, yngre landmænd til at træde ind i den her branche. Da vi jo godt ved, at det at etablere sig med et landbrug i dag er utrolig dyrt, gælder det om at give de unge landmænd et godt startredskab. Der kan man sige, at da det her ikke koster en krone for den danske stat - det er faktisk selvfinansierende fra landmændenes side - er det selvfølgelig en måde at være behjælpelig på.

Vi ved også, at det handler om et begrænset antal af yngre landmænd, fordi man skal være under 40 år for at kunne få del i den her lånepulje, og så mener vi også, at det er rimeligt nok, at den lille målgruppe selvfølgelig får de her fordele, som det lån vil kunne give dem.

Der er også taget hensyn til andre ting, som det også tidligere er blevet nævnt, og det er jo bl.a., hvordan man f.eks. behandler dyrene. Det er jo rart nok, at der stilles nogle krav, og det bliver der også igennem miljøgodkendelser og den slags ting. Fra vores udgangspunkt er det selvfølgelig rigtig godt, at vi ligesom giver nogle fordele på det her område, men vi har ikke noget imod, at der stilles nogle krav til miljø, hygiejne, dyrevelfærd og den slags ting. Vi vil jo sige, at når man anmoder om et specielt lavt forrentet lån, er det jo klart, at det er en naturlig ting for at få et lån lige så vel som alle mulige andre betingelser.

Vi synes, det er en naturlig forhøjelse fra de 19,5 mio. kr. til det nye loft, som nu kommer til at gælde, fordi priserne på landbrugsjord selvfølgelig har udviklet sig. Så vi ser positivt på det og ser frem til, at de yngre landmænd stadig væk har lyst til at drive landbrug i Danmark under gunstige vilkår, netop når de er unge, idet vi ved, at det er dyrt at etablere sig.

Formanden:

Tak. Næste ordfører er så hr. Kristen Touborg.

(Ordfører)

Kristen Touborg(SF):

I SF synes vi, det er godt, det er slået fast, at ordningen skal hvile i sig selv; det er et godt princip. Der kunne vi godt komme lidt længere på andre områder, også inden for landbruget og i forhold til EU. Men ting tager tid. Er det ikke det, ministeren siger en gang imellem? Og der må man jo nok erkende, at det gør det så. Vi må jo håbe, vi får en udvikling også på de andre områder.

Vi synes, det er fint at lave det sådan, at det bliver lidt mere fleksibelt, hvad der bliver af risikopræmie, altså procentdelen, for det er selvfølgelig i forlængelse af det, at ordningen hviler i sig selv. Så kan man jo regulere op og ned, og det kan ikke helt afvises, at vi kunne komme i en situation, hvor vi vil få betydelig større tab, end vi har haft de senere år. Sagt på vestjysk tror jeg ikke helt vi kan afvise det. Så det er godt at have den mulighed, og det er fint nok at regulere det ned, når der er overskud, men der skal så også være mulighed for, at vi dækker solidarisk, vi, der har yngre jordbruger-lån. Det hed vist noget lidt andet, dengang jeg fik det, men det var i øvrigt nogenlunde den samme ordning.

Spørgsmålet om garantistørrelsen synes jeg er interessant. Garantistørrelsen er blevet mangedoblet inden for de sidste 5-6 år. Dengang lå den nede omkring 5 mio. kr., vil jeg tro. Og det er klart, at der vil være en udvikling, når jordpriserne stiger så voldsomt, som de gør her, og så vil det også være naturligt, at man til en vis grad følger med op. Men for SF er det faktisk lidt vigtigt at være opmærksom på, at der også godt må være et sigte med det, man gør, og vi synes altså, at man ved at øge yderligere - nu med 5 mio. kr. - lægger mere vægt på, at så mange som muligt kan komme ind under ordningen, end man lægger vægt på, hvad det er for en form for landbrug, man ønsker.

Vi er ikke særlig forskrækkede over, at små 30 pct. ikke er blevet omfattet af det. Det er jo ikke sikkert, at det er den vej, vi skal gå, at vi skal have endnu større enheder, end vi har, at vi skal have meget større enheder, end vi har. Derfor må man godt fra Folketingets side sende det signal: Vi vil gerne hjælpe almindelige bønder, unge bønder, med at blive etableret, men svinebaroner og herremænd må se at klare sig selv. Det signal kan man godt sende, hvis man vil, og det ønsker vi faktisk at sende. Derfor er vi ikke umiddelbart indstillet på at sige, at vi skal hæve beløbsgrænsen endnu en gang. Den omstændighed, at landbruget sikkert ønsker, at beløbet bliver endnu højere, behøver jo ikke at indebære, at vi skal gøre det i Folketinget; vi er jo ikke fuldstændig underlagt landbrugets ønsker.

Formanden:

Tak til hr. Kristen Touborg. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger.

Næste ordfører er hr. Knud Kristensen.

(Ordfører)

Knud Kristensen(KF):

Lovforslag nr. L 93 drejer sig om garanti for lån til yngre landmænd. Da jeg læste i lovforslaget, at rammen var 19,5 mio. kr. og nu skal forhøjes til 24,5 mio. kr., undrede det mig egentlig meget, at beløbet lå på det niveau, når man ser på landbrugets sammensætning, gårdenes pris og jordprisernes himmelfart. Jeg havde vurderet beløbet til at være i en noget anderledes størrelsesorden, men som vi lige hørte den tidligere taler sige, er priserne steget inden for de seneste år - udtrykket himmelflugt blev brugt - så det har selvfølgelig slået igennem. Jeg kender heller ikke de tekniske parametre for netop at komme frem til de 24,5 mio. kr., men jeg er overrasket; jeg havde troet, at beløbet var en del højere.

Det er utrolig vigtigt, at vi tilpasser vores statsgaranti, for vi har jo den situation i landbruget, at færre og færre yngre landmænd går ind i faget, men for de yngre landmænd, som går ind i faget, er det vigtigt, at vi her fra Folketingets side giver den hjælpende hånd, der skal til, for at man netop kan få en fornuftig drift i det enkelte landbrug. For på den anden side er det jo også Folketinget, der stiller nogle enormt store krav til de enkelte landbrug, når de så først er etableret. Så jeg synes, det er godt, at vi på den her front går ind og understøtter yngre landbrug.

Så kan jeg blive en lille smule pikeret over, at der bliver brugt et udtryk som svinebaroner og herremænd. Det her er yngre landmænd, som etablerer sig, og der er en aldersgrænse på 40 år. Så jeg synes, det her er et godt forslag, og det andet, det vil jeg meget gerne lade ligge, for det er ikke noget, der kommer sagen her ved.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Formanden:

Ja, tak for det. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Det betyder, at næste ordfører er fru Bente Dahl.

(Ordfører)

Bente Dahl(RV):

I Danmark har vi et stort landbrugserhverv. Vi har store landbrugsvirksomheder i hele landet. Omsætningen af ejendommene er tidligere oftest sket inden for en familie som generationsskifte, men det mønster har ændret sig. Finansieringen af ejerskiftet ændres med erhvervets udvikling. Det har vi intet imod.

Der er flere ting, der har ændret sig og dermed har indflydelse på de yngre jordbrugeres situation. Størrelsen af ejendommene er det ene: Mens antallet af jordbrugsejendomme gennem de senere år er blevet mindre, er de tilbageværende ejendomme blevet større. Denne udvikling ses bl.a. af ansøgningerne om den her type lån, vi taler om i dag. Det andet: Når ejendommene skifter ejer, er det enten på grund af generationsskifte eller med baggrund i almindeligt køb, fri handel. Fordelingen mellem yngre jordbrugere, der køber i fri handel, henholdsvis familiehandel, har ændret sig markant.

Så er der købsmønsteret: De yngre jordbrugere køber i etableringsfasen flere ejendomme til sammenlægning.

Det er bare tre grunde til, at vi er nødt til at lovgive på området. Formålet med lovforslaget er at give de yngre jordbrugere mulighed for at få større garanti og dermed større lån samt at skabe balance mellem statens indtægter og udgifter. Ordningen hviler i sig selv, det er rigtig fint for os.

Da landbrugsejendommene koster væsentlig mere end i 2003 og 2004, hvor loven sidst blev revideret, er der uforholdsmæssig mange, der hurtigt støder mod garantiloftet nu. I Det Radikale Venstre er vi ikke interesserede i, at staten skal samle penge til huse, når de er sat af til andre formål.

Det her erhverv, som de yngre landmænd nu fortsat får mulighed for at etablere sig i, har vokseværk, hvad angår sammenlægning af ejendomme. Jeg er nødt til at sige, at Det Radikale Venstre - det er ikke nogen hemmelighed - finder, at et mangfoldigt landbrug med alle typer størrelser og former, inklusive økologi, er det ønskværdige.

Det her lovforslag nr. L 93 er sympatisk og tjener et godt formål, og vi støtter forslaget.

Formanden:

Ja, og der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Bente Dahl. Så er det hr. Anders Samuelsen som ordfører.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Nogle gange er der jo den fordel, når man er sidst i rækken, at man ikke kan bidrage med yderligere til at oplyse om lovforslaget. Det kan man sige specielt gør sig gældende, når der generelt er bred opbakning om et godt forslag, som der er i det her tilfælde. Ny Alliance kan også støtte forslaget.

Formanden:

Ja tak. Så er det fødevareministeren.

Fødevareministeren(Eva Kjer Hansen):

Jeg kan jo fatte mig i korthed ved at takke ordførerne for den positive opbakning til lovforslaget og til de enkelte elementer.

Flere har været inde på, at det er vigtigt, at ordningen hviler i sig selv, og det synes jeg også. Det skal ikke være sådan, at der kan forekomme overskud, så derfor gælder det om at have en fleksibel risikopræmie.

Hr. Kristen Touborg benyttede sig så af lejligheden til at rejse en diskussion om størrelsen på gårdene, og der kan jeg i virkeligheden tilslutte mig fru Bente Dahls synspunkter om, at vi skal have en mangfoldighed på området. Det vil sige, at der skal være plads til de forskellige former for brug, som den enkelte landmand nu ønsker at etablere sig med. Når vi hæver beløbet på området, er det jo simpelt hen på grund af den strukturudvikling og de prisstigninger, der har været på de forskellige områder.

Det er jo i øvrigt en meget gammel ordning, vi her har med at gøre. Vi har faktisk haft muligheden i mere end 40 år, og det vidner jo om, at der over årene har været en bred opbakning til, at vi skal støtte de yngre landmænd ved at give dem mulighed for at etablere sig og komme i gang med deres bedrift.

Men jeg skal blot takke for opbakningen til lovforslaget.

Formanden:

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.