Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 89:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt. (Informationsordning for motions- og fitnesscentre).

Af kulturministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 27.02.2008).

Forhandling

Første næstformand(Svend Auken):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Christensen.

(Ordfører)

Troels Christensen(V):

Anti Doping Danmark skønner, at mellem 10.000 og 50.000 danskere er misbrugere. Det er fortrinsvis mænd under 40 år, og de er motionister, og de kommer i motions- og fitnesscentre i hele Danmark.

Dette lovforslag er med til at opfylde den handlingsplan, Kulturministeriet sammen med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggjorde her i januar måned.

Lovforslaget stiller et konkret forslag om at indføre en informationspligt og en mærkningsordning. Brugere af motions- og fitnesscentre skal på en synlig måde i centeret informeres om det pågældende centers indsats over for dopingbekæmpelse, altså om centeret har indgået en aftale med Anti Doping Danmark om, at der kan gennemføres dopingkontrol på stedet.

Det er glædeligt, at Anti Doping Danmark allerede har fået fri adgang til ikke mindre en 107 fitnesscentre, som er tilknyttet Dansk Fitness & Helse Organisation, som dermed er med til at tage ansvar for dopingspørgsmålet og medvirke til, at der dyrkes dopingfri idræt i Danmark.

Den store landsdækkende kæde fitness dk udtrykker i sine dopingregler, at du som medlem af fitness dk er underlagt regler fra Anti Doping Danmark. Det vil bl.a. sige, at du til enhver tid skal lade dig teste, hvis du bliver udpeget til at afgive en prøve, og at man altså allerede her lever op til dette lovforslags hensigter om en informationspligt for motions- og fitnesscentre. Pligten gælder ikke kun for de kommercielle centre, men også for dem, der drives af DIF og DGI og af firmasporten. Paraplyorganisationen er blot gået foran med et godt eksempel.

Misbrug af præstationsfremmende stoffer, altså doping, er blandt motionister et stort sundhedsproblem. Det kan man ikke kontrollere sig ud af, men der er behov for oplysning - megen og intensiv oplysning. Lad os håbe, at denne lov om pligtig information og fitnesscentres samarbejde med Anti Doping Danmark dels får motionister, der er misbrugere, til at tænke sig om, dels vil påvirke de centre, der endnu ikke har valgt at træde ind i ordningen. Så har vi taget endnu et skridt i retning af at få dopingfrie miljøer i vores fitnesscentre og helsecentre.

Venstre støtter denne lovændring.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Vi går videre, og det er hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører.

(Ordfører)

Flemming Møller Mortensen(S):

Vi har her at gøre med et lovforslag, som er en informationsordning, der skal minimere forbruget af doping blandt motions- og fitnessdyrkere i Danmark. Det ligger i Kulturministeriets regi, om end det også i bemærkningerne til lovforslaget tydeligt præciseres, at denne ændring drejer sig om at bekæmpe et sundhedsproblem.

Mange danskere rider med på den bølge, hvor dyrkelsen af det kropsæstetiske fylder rigtig meget, ofte så meget, at det kammer over, så det slet ikke kommer til at handle om motion og sundhed, men alene om at få kroppen til at transformere sig til ideelle former, og hertil bruges doping, oftest i form af anabole steroider. Her har vi et problem - et stort sundhedsmæssigt problem for den enkelte misbruger.

Det faktum, at motionister og deltagere i styrketræning er de hyppigste brugere af doping, fjerner ikke bekymringen for den relation, der kunne tænkes at være til konkurrenceidrætten. Med en tilstedeværelse og et misbrug af doping blandt titusindvis af motionister, fitnessdyrkere og styrketrænere anlægges der generelt i samfundet en vis tolerance, som givet trækker spor til konkurrence- og eliteidrætten. Derfor har Socialdemokratiet i sin idrætspolitik anlagt og defineret en meget stram kurs mod al doping. I forhold hertil mangler regeringens forslag skarphed på flere væsentlige punkter.

Forslaget skal gennem ren information nå de tusindvis af mennesker, som dagligt træner i centre rundtom i hele Danmark. Så langt så godt, idet hensigten med forslaget hermed alene indfries. Den enkelte vil så kunne se, hvilke fitnesscentre der er aktive i kampen mod doping, men det i sig selv bekæmper ikke motionsdoping tilstrækkeligt. Det mindsker ikke misbruget og den sundhedsmæssige risiko.

Et tydeligt signal skal derfor sendes til hele branchen og alle udøvere om, at doping ikke er acceptabelt. Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at der skal indføres en obligatorisk ordning, hvor alle motions- og fitnesscentre skal være tilmeldt, en ordning, hvor Anti Doping Danmark foretager løbende dopingkontrol. Og her er det væsentligt at huske på og forstå, at der i dag kun foretages dopingkontrol i centre, der omfatter cirka halvdelen af alle danske fitnessmedlemmer.

En frivillig tilmeldingsordning som foreslået af regeringen rejser umiddelbart flere problemstillinger. For det første vil de mange tusinde personer, som for nuværende bruger doping, med forslaget fremover med al tydelighed kunne se og frekventere de centre, hvor der er fri bane for stofmisbrug, og det uden nogen form for konsekvens.

For det andet findes der mange små centre, som balancerer med et ganske lille økonomisk overskud, hvilket gør det umuligt for dem at kunne betale medlemskab på ca. 12.000 kr. årligt til Anti Doping Danmark. Hermed er der altså skabt et ulighedsforhold, som primært vil gå ud over de små og ofte provinsielle centre, der ellers måske gerne ville deltage i netop denne dopingkontrol. Det kan være små lokale foreninger eller klubber, som ikke er organiserede i idrætsorganisationer eller i Dansk Fitness & Helse Organisation. Og så længe der findes så simpelt et argument, som at et center ikke har råd til at deltage i ordningen, så længe vil der være grobund for og forståelse for, at der ved døren til disse centre samt på deres hjemmeside skiltes med en negativ smiley.

I Socialdemokratiet tager vi i høj grad disse problemstillinger alvorligt og foreslår derfor, at der på sigt skal vedtages en obligatorisk ordning, som dækker alle centre, og som økonomisk sikres driftsmidler via Kulturministeriets årlige tilskud.

Jeg skal slutte af med at sige, at Socialdemokratiet frem til tredjebehandlingen vil arbejde konstruktivt sammen med forslagsstillerne for at nå frem til en lov, som fremmer dopingfri idræt, som er konsekvent og entydig, og som effektivt lægger op til, at vi skal have et idrætsmiljø uden doping. Vi vil forsøge at præge dette forslag, så vi opnår størst mulig reduktion af den sundhedsskadelige virkning, som netop doping påfører titusindvis af motionister og fitnessdyrkere i Danmark.

Så skal jeg afslutningsvis på vegne af Det Radikale Venstre sige, at de støtter forslaget.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken, og det er fru Karin Nødgaard som ordfører.

(Ordfører)

Karin Nødgaard(DF):

Gennem mange år har vi på fjernsynet været vidner til, at den ene efter den anden idrætsudøver har klaret sig bedre, har løbet hurtigere og hurtigere og er blevet større og større rent fysisk, og i starten var vi som tilskuere vældig imponeret af det. Nu er vi alle sammen blevet noget klogere, og vi ser et stigende antal kendte og succesrige idrætsudøvere for åben skærm erkende et årelangt dopingmisbrug - et misbrug, som atleten troede man kunne styre og skjule og dermed vinde de store medaljer.

Som tiden er gået, har den psykiske belastning været for meget, og vi har set nationale og internationale ikoner bryde sammen og vedkende sig deres misbrug. Vi har også set idoler blive dømt og straffet for deres ugerninger. Ét er at snyde sig selv og de mange mennesker, der har set op til en gennem mange år; noget andet er den skade, man har forvoldt sin egen krop, og som ikke kan genoprettes, hverken fysisk eller psykisk.

Det er de såkaldte helte, hele dopingdebatten hidtil har drejet sig rigtig meget om. Men så er der jo alle de andre, som fokus ikke har været rettet særlig meget imod, men som i det stille i det lokale motionscenter har skullet bevise noget over for sig selv og vennerne, og som for at kunne præstere mere og mere har tyet til nogle af de metoder, som de har set deres kendte idoler benytte sig af. Det er her, det store problem ligger i dag, for i og med at dopingmisbrug blandt eliten synes at være rimelig lavt, er det jo nu i motionscentrene, vi ser et meget stigende antal dopingmisbrugere.

Derfor hilser vi i Dansk Folkeparti lovforslaget her velkommen. For os er det meget vigtigt, at dopingspøgelset kommes til livs, og at børn og unge bliver klar over, hvor skadeligt det er for krop og sjæl at dope sig. I takt med at danskernes motionsmønstre er under meget stor forandring, og flere og flere af os faktisk søger fitness- og motionscentre, er det dejligt at se, at branchen selv er klar over problematikken og gerne vil samarbejde og bakke op om intentionen bag lovforslaget her om at offentliggøre i selve centeret og også gerne på en hjemmeside, at der er indgået en aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol. Det vil sige, at alle centre fremover - også de, som ikke samarbejder med Anti Doping Danmark - forpligter sig til det, og det synes vi er et skridt i den rigtige retning.

Men vi skal også huske på, at doping med lovforslaget her ikke er afskaffet, og for Dansk Folkeparti er det vigtigt, at der fortsat og gerne i øget omfang informeres om dopingens skadelige virkninger for sundheden, og at motion fortsat er en af de rigtige veje frem, når det gælder om at opnå et godt helbred, også selv om det ikke munder ud i store, muskuløse kroppe og medaljer, og at anerkendelse fra andre ikke opnås ved at dope sin krop.

Jeg vil gerne sige, at vi i Dansk Folkeparti meget gerne støtter lovforslaget her, men at vi også gerne vil have, at vi om et par år eller måske tre ser på virkningen af denne lovgivning og ser på, om det måske kan munde ud i en eller anden form for evalueringsrapport, så vi kan se, om den har virket efter hensigten.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Så går vi videre, og det er fru Pernille Frahm.

(Ordfører)

Pernille Frahm(SF):

Vi har kigget på lovforslaget og synes, at det er et udmærket forslag. Det forekommer dog en smule svagt, der kunne godt være en større styrkelse af kampen mod doping, og jeg er meget enig i mange af de kritikpunkter, der er kommet fra den socialdemokratiske ordførers side. Jeg synes, vi skal rejse en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen for at se, hvor vi kan nå hen, og jeg kan se, at vi peger lidt i samme retning, så jeg tror godt, kulturministeren kan forberede sig på, at han får lidt at lave ovre i ministeriet.

En af de ting, der ikke er draget frem endnu, er bestemmelsen om, at idræts- og fitnesscentre, som ligger i forbindelse med eksisterende idrætsanlæg eller hoteller, er undtaget. Det vil jeg gerne have at vi borer lidt i, for det drejer sig faktisk om en del. Der er nogle kommercielle, der er også nogle, som faktisk er ret store, så det synes jeg ikke vi uden videre skal gå med til.

En anden ting er, at jeg heller ikke forstår, at man kan skrive, at forslaget vil være fuldstændig omkostningsfrit. Hvis det skal have en effekt, skal der jo en eller anden form for opfølgning på, om man nu kan læse i centeret, at lovens bestemmelser er opfyldt, og en sådan opfølgning kræver, at der er en eller anden form for registrering. Mig bekendt er der ikke rigtig nogen dækkende registrering i dag, og alene det betyder, at der skal sættes et stykke arbejde i gang, som kommer til at betyde, at der skal sættes lidt ressourcer af. Der skal vel også sættes nogle ressourcer af til at sikre og følge op, hvis man ikke annoncerer på centeret eller på sin hjemmeside, om man er med eller ikke med i antidopingarbejdet, og der skal vel også være nogle konsekvenser.

Alle de ting har jo en administrativ betydning og medfører nogle administrative omkostninger, så hvis vi vil have lovforslaget til at fungere og blive til mere end et slag i luften-forslag, tror jeg altså også, at kulturministeren skal gå over til finansministeren og sige, at han skal kigge lidt i lommerne og se, om der ikke findes noget, for ellers tror jeg, det bliver svært at se, at forslaget giver mening.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det hr. Per Ørum Jørgensen.

(Ordfører)

Per Ørum Jørgensen(KF):

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at bekæmpe doping med alle midler. Vi ønsker en ren sport, vi ønsker, at vore motionister, vore idrætsudøvere, ikke udsætter sig for sundhedsfare ved at anvende doping. Derfor står vi også fuldt og fast bag den handlingsplan, som regeringen har fremlagt for bekæmpelse af doping på motionsområdet.

Det her konkrete forslag ser vi som et meget konstruktivt tiltag. Man indfører en informationspligt for motions- og fitnesscentre, så de enkelte brugere kan se, om det pågældende motions- eller fitnesscenter har en aftale med Anti Doping Danmark, og det synes vi er en rigtig god løsning. Vi er interesserede i, at der gennemføres så mange dopingkontroller som overhovedet muligt, og vi ser forslaget her som et klart skridt i den rigtige retning hen imod, at vi får ren motion og ren idræt i Danmark. Derfor kan jeg berolige kulturministeren med, at Det Konservative Folkeparti også støtter dette lovforslag.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er den næste hr. Per Clausen som ordfører.

(Ordfører)

Per Clausen(EL):

Nu er det jo sådan, at doping formentlig er en af de laster, jeg ikke umiddelbart bliver mistænkt for at besidde, og derfor er det selvfølgelig også ekstra let for mig at tage afstand fra dopingmisbrug.

Det er jo sådan, at det er rigtigt, som det også er sagt i dag, at oprindelig handlede hele diskussionen om doping om, at man i idrætskonkurrencer opnåede unfair fordele, og det var vel sådan det, der lå bag, at man for alvor tog fat på dopingspørgsmålet. Senere har man jo så fundet ud af, at indtagelse af doping har ganske alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser; det har vi set inden for topidrætten, hvad enten det var de såkaldte statsamatører i det gamle Østeuropa eller mere eller mindre professionelle idrætsudøvere i Vesteuropa. Der verserer mange meget uhyggelige historier om det, og vi har næppe hørt den sidste, så det er klart, at det griber man ind over for.

Der har så efterfølgende også været en opdagelse af, at doping også bruges af motionister, formentlig for at opnå en hurtigere effekt end den, man kan opnå ved hårdt fysisk arbejde; det er den ene side af sagen. Den anden side er, at det også her har nogle alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, så der er altså al mulig grund til at gøre en indsats for at begrænse dopingbrug, også blandt motionister, og derfor er Enhedslisten også positivt indstillet over for det lovforslag, der er fremsat af kulturministeren.

Vi er også enige i, at det faktisk er en meget fornuftig ting at tilbyde en mærkningsordning til de kommercielle fitnesscentre, og vi synes som udgangspunkt også, det er meget fornuftigt, at der er brugerbetaling her. Jeg synes, vi i udvalgsarbejdet godt kan prøve at se på, om det, at der er brugerbetaling, vil blokere for, at meget, meget små virksomheder kan deltage, for så må vi måske se på nogle undtagelsesordninger, der gør, at de også kan komme med for en lavere pris. Det er jo ikke ubekendt, at ministeren er medlem af et parti, der også bekymrer sig om de små erhvervsdrivende, så man kan jo ikke udelukke, at det kunne være en vej at betræde. Det synes jeg var værd at overveje.

Så er der en ting, jeg sådan slet ikke forstår, og det er, at ministeren har undladt at tage de fitnesscentre, der ligger i tilknytning til hoteller, med. Man kan selvfølgelig godt sige, at folk ikke har adgang til hoteller, medmindre de bor på hotellet, men hvis de nu har et eller andet stærkt behov for at dyrke motion og indtage doping og ikke vil risikere at blive kontrolleret og blive opdaget og den slags ting, kan de vel godt også få mulighed for at flytte ind på et hotel, så det forstår jeg ærlig talt ikke helt. De andre undtagelser kan jeg godt forstå.

Spørgsmålet er så, om man ikke skulle gå mere hårdhændet til værks, altså i stedet for en obligatorisk mærkningsordning sige, at alle fitnesscentre i princippet - for overhovedet at kunne blive oprettet og der kunne være adgang til dem - skulle acceptere at blive underlagt dopingkontrol. Det er et synspunkt, jeg selv har indtaget tidligere og også givet udtryk for offentligt, så derfor er det også fornuftigt at sige offentligt, at det synspunkt har jeg ikke længere.

Jeg mener faktisk, det er en rigtig kritik, som nogle har rejst, og som går på, at vi også skal se på omfanget af den måde, hvorpå vi griber ind over for almindelige menneskers udfoldelser, når vi gennemfører lovgivning, og her synes jeg sådan set, at hvis man er indstillet på at komme i et fitnesscenter, hvor man ved, at der ikke er den her kontrol, og der derfor er risiko for at møde doping, og man gør det ud fra den klare forudsætning, at man faktisk ikke ønsker at underkaste sig en sådan kontrol, skal man have den mulighed.

Jeg synes faktisk, at det i dette spørgsmål er lykkedes regeringen at ramme et ganske fornuftigt niveau, når det gælder om at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe dopingmisbrug og samtidig tage hensyn til den personlige frihed, vi som mennesker også har brug for at have. Enhedslisten vil altså støtte dette forslag, men vi vil godt interessere os lidt for prisen og finde ud af, om de 12.000 kr. årligt er noget, som kan udelukke flere virksomheder inden for det her område og derfor komme til at spille en rolle. Det vil godt prøve at kigge på, og så vil vi også godt kigge på, hvad der er forklaringen på, at hoteller ikke skal omfattes af den her mærkningsordning.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til hr. Per Clausen. Så går vi videre. Det er hr. Anders Samuelsen som ordfører.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Vi kan også støtte det her forslag. Selv om det måske ikke kan ses, frekventerede jeg så sent som forleden dag et fitnesscenter, det lokale DGI-center i Horsens, og det er netop en del af aftalen i forhold til det system, som ligger her. Og det er helt sikkert, at det er vigtigt at have fokus på området.

Der er ingen tvivl om, at der desværre er et massivt misbrug blandt motionister i forsøget på lynhurtigt at komme til at ligne et eller andet, som er en blanding mellem Joachim B. Olsen og Ben Johnson eller noget i den stil. Det er ikke særlig godt, og det er heller ikke særlig godt for miljøet i centrene i det hele taget. Så derfor er det vigtigt at gå videre ad den vej, som forslaget her lægger op til, og det synes jeg er fint.

Med hensyn til hvad det koster om året at være med i ordningen, er de 12.000 kr. jo ikke mere, end hvad der svarer til 4-5 personers medlemskab af et center, som Idrættens Analyseinstitut påpeger. Så det er jo ikke den store omkostning at være tilknyttet ordningen. Jeg mener ikke, at det er der, problemet ligger.

Problemet kan ligge et andet sted, nemlig hvordan den enkelte aktive eller motionist reagerer på at blive taget og fanget i sådan en dopingfælde, selv om centret er en del af det her system, for vores primære fokus ligger på den, der distribuerer dopingen. Er det noget, som man har nogen som helst respekt for konsekvenserne af, altså at blive taget? Ud over at det selvfølgelig helt oplagt har den konsekvens, at man ikke kan komme i det pågældende center længere, så vil der stadig væk være centre, som man kan frekventere.

Hvis man skal være rigtig ondskabsfuld, kan man omvendt sige, at når nu centrene skal skilte med, om de er tilknyttet ordningen eller ej, kan det for nogle centre måske ligefrem være en reklame ikke at være en del af ordningen, og det kan tiltrække dette specielle segment. Så det, man selvfølgelig skal være opmærksom på, er, at man i princippet ikke ender med en eller anden løsning, hvor man bare får delt centrene op i centre, hvor de, der ikke tager doping, kommer, og så er der en række andre centre, og det er de centre, man frekventerer, hvis man ønsker at tage doping.

Om ikke andet er der da den positive effekt af det, at vi andre, som så kommer i de der centre, slipper for at skulle se på de mennesker, der er en blanding mellem Ben Johnson og Joachim B. Olsen. Dermed ikke et ondt ord sagt om Joachim B. Olsen, fordi han er faktisk, er jeg fuldstændig overbevist om - også fordi jeg er en personlig bekendt af ham - netop en af de få virkelig dygtige idrætsudøvere på meget, meget højt plan, hvor der overhovedet ikke kan herske nogen tvivl om, at han er en ren idrætsudøver, og ham skal vi være stolte af.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ministeren.

Kulturministeren(Brian Mikkelsen):

Tak for den meget positive modtagelse af lovforslaget. Forslaget er en konsekvens af, at vi kan se, at dopingmisbruget specielt blandt motionister er et stigende problem. Inden for eliteidrætten har det længe været et eksponeret problem. Årsagen til, at samfundet har skredet ind over for dopingmisbruget, har jo været, at det har ødelagt etikken i sporten, at det har invalideret mange af udøverne, og at det samtidig har ødelagt hele fascinationen af sporten og været et dårligt forbillede for børn og unge, at de har kunnet se deres helte bruge doping.

Nu tager vi fat på næste etape i hele dopingbekæmpelsen. Det gælder dopingmisbruget blandt motionister. Vi kan se af forskellige undersøgelser, at det er et stigende problem nationalt og internationalt. Vi kan se, at en del unge mennesker, specielt unge mænd, får ødelagte organfunktioner af at bruge doping; de kan også blive psykisk handicappede af det, for det slår simpelt hen også ned i hjernen.

Af hensyn til hele den sundhedsudfordring, der er på det her område, af hensyn til trygt at kunne sende børn og unge hen i fitnesscentrene, af hensyn til at ville gøre en kraftig indsats for at få dopingmisbruget så langt ned som overhovedet muligt - for at komme det til livs kan vi aldrig - har vi taget det her initiativ. Og der er informationsordningen for motions- og fitnesscentrene jo en vigtig del af den indsats - simpelt hen ved at forpligte ejerne af centrene til at oplyse, om de deltager i kampen mod doping eller ej.

Der blev fremført spørgsmål af fru Pernille Frahm og hr. Per Clausen om bl.a. hoteller. Se, vi har brugt den definition, som idrætten selv har brugt i definitionen af, hvad der egentlig er motionscentre. Men jeg vil godt under udvalgsbehandlingen gå nærmere ind i hele definitionen af, hvad et fitnesscenter på et hotel er. Vores definition af det er ikke, at det ikke er omfattet, når der er et egentligt fitnesscenter på et hotel. Men det er ikke omfattet, hvis der er tre slagbænke, hvor man bare kan lægge sig og løfte lidt vægte osv. Men jeg vil selvfølgelig godt under udvalgsbehandlingen se lidt nærmere på den definition og prøve at lave en ordentlig kategorisering af det, så vi er sikre på, at man ikke kan undslippe ved på den måde at være inde på et hotel.

Men endnu en gang tak for de mange positive bemærkninger til forslaget. Vi besvarer selvfølgelig alle de spørgsmål og kommentarer, der er til forslaget, under udvalgsbehandlingen.

Første næstformand(Svend Auken):

Vi beder ministeren om at blive stående. Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Flemming Møller Mortensen(S):

Det er et tiltagende problem, og både de fysiske og psykiske konsekvenser for den enkelte misbruger ridses op. Samtidig nævner ministeren, at dopingkriminaliteten er voksende.

En ting, der undrer mig, er, at Idrættens Analyseinstitut for mindre end 1 år siden - det var i maj måned sidste år - fremlagde en analyse, en rapport, på netop fitnessområdet. Her gik rigtig mange kommentarer på, at mange, mange centre anså det som et stort problem, at der var et dårligt image omkring fitnesskulturen, men at de anså det for et værende problem for dem i hverdagen, at der blev opkrævet for stort et gebyr for at deltage i Anti Doping Danmark. Det kan undre mig en smule, at ministeren ikke har taget højde for det i den handlingsplan, som kom tidligere på året.

Første næstformand(Svend Auken):

Ministeren.

Kulturministeren(Brian Mikkelsen):

Grundlæggende er det jo sådan, at det er staten, der betaler den største del af antidopingarbejdet i samfundet. Det gælder også med den handlingsplan, vi har lagt op til, fra sundhedsministerens side og fra Kulturministeriets side.

Når det handler om egentlig dopingkontrol ude i kommercielle fitnesscentre, er det altså efter min vurdering en opgave, som må finansieres af de kommercielle fitnesscentre, forstået på den måde at det er med til at give fitnesscentrene et godt ry, en mulighed for at profilere sig, manifestere sig som et center, som tager kampen mod doping alvorligt. Derfor synes jeg kun, det er ret og rimeligt og naturligt, at man også som fitnesscenter er med til at finansiere den kamp, som jo i forvejen bliver betalt af staten og idrætsorganisationerne.

Hele oplysningsdelen bliver jo betalt af staten og Anti Doping Danmark. Anti Doping Danmark er jo ikke finansieret af de private fitnesscentre. Nej, de private fitnesscentre er bare nødt til at betale kostudgifterne for, at man kommer ud til de private fitnesscentre. Alle grundomkostningerne, hele fundamentet bag den struktur er jo finansieret af idrætsorganisationerne og staten.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Flemming Møller Mortensen(S):

Ja, det kan jeg godt forstå, vil jeg sige til ministeren, men når vi nu taler om det her område, altså om at få dopingbrugen reduceret, er det jo, fordi vi vil have en effekt. Vi vil have en effekt, enten fordi vi vil have et renere idrætsliv, bedre konkurrence og renere konkurrence, eller fordi vi i den her sammenhæng også altid skal tage et sundhedsmæssigt hensyn til personerne. Så derfor er det for mig at se pebernødder, vi her taler om, rent kroner og øre-mæssigt, og det skal henlede mig til det næste spørgsmål.

Ministeren har tidligere redegjort for, at der jo var flere muligheder for en skærpelse på det her område. En ting var mærkningsordningen - det har jeg bemærket at ministeren nævnte som nok nærmest det laveste niveau for en skærpelse - og derefter kunne der komme obligatoriske ordninger. Kan ministeren her redegøre ganske kort for, hvad årsagen er til, at man ikke tør, eller at man for øjeblikket ikke kravler op på et højere ambitionsniveau, altså med en obligatorisk ordning?

Første næstformand(Svend Auken):

Ministeren.

Kulturministeren(Brian Mikkelsen):

Danmark er det land i verden, som er længst fremme med hensyn til bekæmpelsen af doping blandt motionister - uden undtagelse. Nordmændene er kommet lidt efter det, men vi ligger absolut i front, så derfor tager vi det et skridt ad gangen. Man behøver ikke at tage den ultimative måde at gøre det på, hvis vi kan få andre mere frivillige måder til at fungere.

Vores indgang til det fra regeringens side er for det første, at det er vigtigt, at fitnesscentrene selv er med til at finansiere den udgift, det er, at man får det prædikat at være førende i kampen mod doping. Det giver et større incitament for centrene til selv at føre en selvjustits, så derfor er det vigtigt, at de selv er med til at finansiere det.

For det andet - med hensyn til mærkningsordning kontra en obligatorisk, hvad skal man sige, certificeringsordning - er vores indgang den, at jeg tror, at det vil belaste motions- og fitnessbranchen med alt for meget bureaukrati. Det tror jeg ikke ville være velfungerende, og jeg tror også, det ville være problematisk for små erhvervsdrivende, hvis de skulle igennem sådan en obligatorisk ordning.

Den ordning, vi har gennemført nu, vil vi gøre så ubureaukratisk, så smidig og så fleksibel som overhovedet muligt. Og med informationsordningen tilskynder vi jo centrene til et godt samarbejde med Anti Doping Danmark ved at give brugerne en mulighed for at fravælge de centre, som ikke ønsker at samarbejde med ADD.

Så derfor synes jeg, at den løsning, vi her har valgt fra regeringens side, er både hensigtsmæssig og afbalanceret.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Anders Samuelsen(NY):

Jeg vil gerne følge op på min ordførertale med et spørgsmål. Der har i den seneste tid været en del diskussion om OL og det positive og negative ved det, men der er jo en positiv ting ved det, og det er, at der kommer rigtig meget fokus på bl.a. vores egne idrætsudøvere.

Vi har jo netop, som jeg selv nævnte, et rigtig godt eksempel på en idrætsudøver, Joachim B. Olsen, som er en superdygtig idrætsmand, og som jo kunne være et eksempel til efterfølgelse for andre, som går i den vildfarelse og tror, at den eneste måde, man kan blive stor og stærk på, er ved at dope sig til det. Han er jo et eksempel på, at det kan man blive ved at træne og være en rigtig idrætsmand.

I hvor høj grad har man i ministeriet gjort sig overvejelser om at fremdrage den slags positive eksempler og bruge dem offensivt i en form for kampagne netop i forbindelse med bekæmpelse af doping, så man viser et pædagogisk eksempel, og så det ikke kun handler om foranstaltninger til at bekæmpe doping - dopingkontrol osv. - men at man også bruger levende mennesker som eksempler på, hvordan man også kan gøre det?

Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig i den retning?

Første næstformand(Svend Auken):

Ministeren.

Kulturministeren(Brian Mikkelsen):

Jeg er helt enig i, at kuglestøderen Joachim B. Olsen er et fremragende eksempel på en dansk atlet, som uden brug af dopingmedikamenter er en fremragende idrætsmand, og som med disciplin, hårdt arbejde og træning har nået den position, han har, inden for kuglestødernes verden. Vi bruger ambassadører, og vi bruger alle de gode eksempler, vi kan.

En del af den handlingsplan, vi har lagt frem, er en informationsindsats over for motionister, over for unge og over for børn. Vi har lavet skolemateriale. Fra ADD's side har man lavet en egentlig skolebog, som man bruger ude i skolerne, og som også har de gode eksempler med. Der er massiv information på nettet fra ADD's side, og Kulturministeriet har sammen med Sundhedsministeriet været med til at finansiere en oplysningskampagne, som går i gang nu, og som jeg da også går ud fra og håber bruger de gode eksempler, ambassadørerne, som hr. Anders Samuelsen taler om.

Jeg er fuldstændig enig i, at de gode eksempler er det, man bedst kan bruge over for specielt unge mennesker, som så kan se, at idolerne og forbillederne har opnået deres position ved hårdt arbejde og træning - og ikke ved brug af doping.

Første næstformand(Svend Auken):

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Anders Samuelsen(NY):

Som gammel løber og idrætsmand - derfor stadig væk de tynde arme og den gode undskyldning, om ikke andet - vil jeg sige på et næsten helt amatøragtigt plan, at man, tror jeg, næsten decideret kan se forskel på, om det er en trænet krop uden brug af doping, eller om det er en trænet krop, der i høj grad er pumpet op med doping.

Jeg ved, at Idrættens Analyseinstitut har lavet en rapport om fitnesskulturen i Danmark - og efter sigende en rigtig fremragende rapport.

Har ministeren nogen fornemmelse af, hvordan der eventuelt samarbejdes om den viden, som Idrættens Analyseinstitut nu sidder inde med, og Anti Doping Danmark?

Første næstformand(Svend Auken):

Ministeren.

Kulturministeren(Brian Mikkelsen):

Den er fuldstændig inkorporeret i ADD's arbejde. IDAN's eller Idrættens Analyseinstituts rapporter og al det videnskabelige arbejde og alle de undersøgelser, de laver, bliver brugt hundrede procent af Anti Doping Danmark. Det er to organer, der på det videnmæssige område samarbejder meget.

Første næstformand():

Jeg siger tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget bliver henvist til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.