Lovovervågningsredegørelse om Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.
1 Indledning..................................................................................................................................................... 1
1.1 Baggrundsinformation om Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.............................................................................................................................................. 1
1.2 Revision af Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v............................................................................................................................................................................... 3
1.3 Statistisk materiale....................................................................................................................... 3
2 Høring af myndigheder, organisationer mv......................................................................... 3
2.1 Opfyldelse af lovens formål..................................................................................................... 4
2.2 Lovens sikring af et bedre grundlag for at der ikke ansættes personer, der har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn............................................................................................. 5
2.3 Lovens afgrænsning af den omfattede personkreds................................................. 5
2.4 De administrative konsekvenser af obligatorisk indhentelse af børneattester       10
3 Konklusion................................................................................................................................................ 11
4 Bilag............................................................................................................................................................... 12
4.1 Bilag 1 Høringsparter.................................................................................................................... 12
4.2 Bilag 2 Høringsspørgsmål........................................................................................................... 13
4.3 Bilag 3 Høringssvar......................................................................................................................... 15
4.4 Bilag 4 Statistik over indhentede børneattester...................................................... 52
4.5 Bilag 5 Lov om Børneattester + de tilhørende bekendtgørelser..................... 53
Formålet med lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. er at skabe et grundlag for en yderligere styrkelse af indsatsen overfor seksuelle overgreb mod børn. Med loven, som trådte i kraft 1. juli 2005, blev det lovpligtigt for myndigheder og private fysiske og juridiske personer at indhente børneattester i forbindelse ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Ved en børneattest forstås en attest med oplysninger som nævnt i § 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret):
â€Â§ 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 Ã¥r, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begÃ¥et mod et barn under 15 Ã¥r.
   Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
   Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.
   Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person fÃ¥ meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pÃ¥gældende efter stk. 1.â€
Børneattester omfatter oplysninger om afgørelser om overtrædelse af en række af straffelovens bestemmelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn. Børneattesten indeholder oplysninger om følgende typer af straffelovsovertrædelser:
· Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år
· Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
· Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år
Til forskel fra almindelige private og offentlige straffeattester – hvor sådanne afgørelser kun vil fremgå i en vis kortere årrække – vil oplysningerne i børneattesten vedrørende de groveste overtrædelser fremgå i al den tid, hvor oplysningerne findes i Det Centrale Kriminalregister, det vil som hovedregel sige indtil den, som oplysningerne angår, fylder 80 år. Og i andre tilfælde indtil 20 år efter datoen for løsladelse, afgørelse m.v.
Idet den ansættende myndighed og private fysiske og juridiske person kan ifalde bødeansvar, hvis der ikke indhentes en børneattest, er det vigtigt, at der er en klar afgrænsning af, hvem loven omfatter. Der kan være forskellige forhold, der gør sig gældende inden for de forskellige ministerområder, hvorfor det ikke fandtes hensigtsmæssigt at skrive personafgrænsningen direkte ind i lovteksten. Det blev derfor besluttet, at der inden for hvert ministerområde udarbejdes bekendtgørelser, hvori personafgrænsningen præcist fremgår. Der er således udstedt 8 bekendtgørelser i medfør af loven. [Bilag 5]
Lov om børneattester indebærer, at myndigheder, institutioner og foreninger mv. inden for rammerne af de fastsatte regler har pligt til, inden ansættelse eller beskæftigelse af personale, der som led i deres arbejde skal have med børn under 15 år at gøre, at indhente en børneattest. Det afgørende i den forbindelse er selve ansættelsesforholdets begyndelse; der er ikke noget i vejen for en beslutning om ansættelse eller beskæftigelse med forbehold for børneattestens oplysninger. I tilfælde hvor den pågældende ansøger ikke vil give det nødvendige samtykke – og hvor børneattest derfor ikke kan indhentes – vil vedkommende imidlertid ikke kunne ansættes i stillingen.
Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende myndighed og private fysiske og juridiske person er berettiget til at ansætte en person, der er, eller på et tidspunkt har været involveret i sager af den pågældende karakter, er ikke reguleret i loven. Afgørelsen af dette spørgsmål skal træffes af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med de regler og principper, der gælder på området.
I medfør af børneattestlovens § 5, stk. 2, skal der foretages en revision af loven senest i folketingsåret 2007/2008.
Det er første gang, man i en lov gav hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk at indhente børneattester, og det fandtes derfor hensigtsmæssigt, at der foretages en evaluering af loven, således at Folketinget gives mulighed for at foretage en revision af loven, såfremt det findes nødvendigt.
Derudover er loven omfattet af lovovervågning, hvilket indebærer, at der to år efter lovens ikrafttræden skal udarbejdes en rapport til Folketinget, som bl.a. redegør for, om formålet med loven er opfyldt, om loven har haft den tilsigtede virkning m.v.
Et af målene med loven om børneattester er, at loven skal have en præventiv effekt således at personer med en pædofilidom afholder sig fra at søge job hvor de skal have med børn under 15 år at gøre – og hvis de søger, at den positive børneattest afslører forholdene.
Nedenstående viser hvor mange børneattester, der er blevet indhentet, fra det blev muligt i 2001 og frem til og med 2007.
De udstedte børneattester fordelt pr. år udgør ifølge Rigspolitiet:
2001:Â Â 1.892 - heraf 2 positive
2002: 34.653 - heraf 4 positive
2003: 45.843 - heraf 4 positive
2004: 64.689 - heraf 14 positive
2005 1. halvår: 38.683 - heraf 5 positive
2005 2. halvår: 102.667 – heraf 10 positive
2006: 172.394 – heraf 21 positive
2007: 171.515 – heraf 28 positive
Det statistiske materiale viser, at loven har haft den præventive effekt at være medvirkende til at sikre, at der ikke ansættes personer med en positiv børneattest i stillinger, hvor de skal have med børn at gøre. Siden lovens ikrafttræden har der således været 59 tilfælde, hvor det viser sig, at ansøgere til et børnerelateret job tidligere har fået en pædofilidom.
Kulturministeriet indledte evalueringen af lov om børneattester ved møder i perioden december 2006 til maj 2007 med deltagelse af de ministerier, hvor der er udarbejdet bekendtgørelser i medfør af børneattestloven, DIF, DGI og DUF samt Justitsministeriet, Datatilsynet og Rigspolitiet.
Kulturministeriet udsendte i marts 2007 et høringsbrev til ministerierne og kulturministeriets interesseorganisationer, [Bilag 1] til brug for evaluering af børneattestloven. I høringsbrevet blev høringsparterne bedt om at tage stilling til en række spørgsmål om lovens virkning. [Bilag 2]
Under evalueringen af børneattestloven pegede DUF bl.a. på, at der i nogle tilfælde kunne være problemer med at indhente børneattester hos Kriminalregistret i de situationer, hvor et tilknytningsforhold til DUF ikke nødvendigvis kan karakteriseres som egentlig ansættelse eller beskæftigelse. Det blev derfor besluttet at udskyde lovovervågningsrapporten, således at Kulturministeriet og Justitsministeriet i den mellemliggende tid kunne undersøge problemets omfang nærmere med henblik på at vurdere, om der er behov for at ændre ordlyden af de respektive bestemmelser i hhv. børneattestloven og kriminalregisterbekendtgørelsen. Folketingets Kulturudvalg blev informeret herom i et brev fra ministeren den 28. juni 2007.
I det følgende gengives høringsparternes svar på de enkelte spørgsmål i høringen samt yderligere kommenterer, der er indkommet under høringen. Bemærkningerne bliver løbende kommenteret.
DUF, DGI, DIF, Hanstholm Asylcenter, Kirkeministeriet, Det Kongelige Teaters Balletskole, Dansk Røde Kors Asylafdelingen, Landsforeningen af Menighedsråd, Familiestyrelsen og Undervisningsministeriet vurderer, at loven har levet op til formålet om, at der er sket en styrkelse af indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn.
Statsforvaltningen Hovedstaden og Danske Regioner har oplyst at de finder det vanskeligt at vurdere hvorvidt lovens formål er opfyldt, idet de kun har haft meget få sager vedrørende børneattester.
KL oplyser, at der i kommunerne ikke har været indhentet børneattester, der har givet anledning til afslag af ansøgere, dog med undtagelse af Københavns Kommune, hvor der har været enkelte sager. Man kan ikke herudaf konkludere, at det skyldes ordningens indførelse, men formentlig hindrer ordningen tidligere mistænkte i at søge jobs på børneområdet. Men ikke-anmeldte personer opfanges jo ikke, så ordningen er ingen garanti.
Socialministeriet vurderer, at loven er et skridt i den rigtige retning, men at den skal følges op at supplerende tiltag. Det foreslås at der rekvireres en børneattest hvert andet år, for at opnå løbende kontrol.
Kommentarer
Den løbende kontrol af ansatte sker via indberetningscirkulæret. Hvis en ansat sigtes eller dømmes i en sag om seksuelle krænkelæser af børn under 15 år, bliver arbejdsgiver informeret af Rigsadvokaten herom.
DGI, DIF, Statsforvaltningen Hovedstaden, Dansk Røde Kors Asylafdeling, Danske Regioner, KL, Socialministeriet, Det Kongelige Teaters Balletskole, Familiestyrelsen og Dansk Friskoleforening vurderer alle, at børneattestloven har den tilsigtede virkning i forhold til at sikre, at der ikke ansættes personer der har været involveret i sager om seksuelle krænkelser af børn. Loven vurderes at have en præventiv virkning, således at den afholder personer med en positiv børneattest fra at søge stillinger hvor de skal arbejde med børn.
Det påpeges dog af Danske Regioner, at børneattesterne ikke kan ses som en garanti for, at der ikke sker overgreb.
Kommentarer
Det er Kulturministeriets vurdering, på baggrund af de indkomne høringssvar samt det statistiske materiale om indhentning af børneattester, at lovens formål er opfyldt. Der er blevet sat øget fokus på området, og børneattester er blevet en naturlig del af ansættelsesproceduren, når der er tale om ansættelse af personer, der skal arbejde med børn under 15 år. Der er i høringsparternes evalueringer af loven entydigt peget på, at loven om børneattester giver et bedre grundlag for, at der ikke ansættes personer, der har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn.
Loven giver naturligvis ikke garanti for, at der aldrig sker seksuelle overgreb på børn under 15 år, men der er dog sket en betydelig styrkelse af indsatsen mod overgreb.
DGI, DIF, Statsforvaltningen, Dansk Røde Kors Asylafdeling, Landsforeningen af Menighedsråd og Det Kongelige Teaters Balletskole vurderer, at afgrænsningen af persongrupper i loven generelt ikke giver anledning til nævneværdige problemer.
DUF mener, at loven har en række principielt problematiske aspekter. Et problem er, at det er muligt for foreninger at melde sig ud af foreningerne, der er omfattet af loven, og dermed undgå at være omfattet af loven. Denne mulighed giver anledning til en forskelsbehandling af frivillige organisationer af samme type. Som eksempel nævnes at Dansk Folkepartis ungdomsorganisation ikke er medlem af DUF, i modsætning til de øvrige politiske partiers ungdomsorganisationer.
Derudover har en række af DUFs medlemsorganisationer haft en række praktiske problemer i forhold til afgrænsningen af den omfattede personkreds. DUF finder ikke, at der er sammenhæng mellem hvornår der skal og hvornår der ikke skal indhentes børneattester i forhold til den funktion og den tid den pågældende person tilbringer sammen med børn under 15 år. Således har KFUM spejderne i Danmark ønsket at tjekke samtlige voksne, der kunne tænkes at have noget med børn at gøre, men er blevet afvist af Rigspolitiet.
DUF finder gruppen for smal eller upræcis. Det skyldes, at gruppen i visse tilfælde ikke er dækkende for, hvem der i realiteten har med børn at gøre i foreningslivet. Loven sikrer således ikke det tilsigtede, nemlig at der indhentes børneattester på alle, der har regelmæssig kontakt med børn under 15 år. DUF ønsker derfor en opblødning af gruppen, der skal indhentes børneattester på. Der er en stor gruppe af voksne, der ikke er omfattet af afgrænsningen, som har med børn at gøre. Det kan være personer, der ikke laves en formel aftale med, og som derfor ikke kan siges at være ansatte eller beskæftigede. Eller det kan være medhjælpere, der ikke opfatter sig selv som assistent eller som leder. Mange giver ganske enkelt bare en hånd med i ny og næ.
DUF oplyser endvidere, at flere at deres medlemsorganisationer har gjort opmærksom på, at den tidsmæssige afgrænsning, angivet i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, er problematisk. Der er dels angivet en afgrænsning på to af hinanden følgende uger med kontakt til børn under 15 år, dels en afgrænsning med 3 måneder og 3 uger, hvor inden for man skal have haft direkte kontakt med børn 3 gange.
Afgrænsningerne er vanskelige — hvis ikke helt umulige — at administrere for lokalforeninger i det frivillige foreningsliv og passer ikke ind i et frivilligt miljø, hvor man ikke registrerer, når en voksen har kontakt med et eller flere børn: Hvor ofte er det den hytteansvarlige, der kommer ned i hytten ved spejdermøderne, mens børnene er der, og hvor ofte bliver børnene kørt på lejr at hjælpsomme forældre, og hvor ofte hjælper en 18-årig seniorspejder til med at gennemføre møder for de mindre spejdere?
DUF opfordrer til, at den tidsmæssige afgrænsning gøres til en vurderingssag, hvor personer, der har omgang med børn som led i deres frivillige arbejde, naturligvis skal aflevere en samtykkeerklæring for indhentelse af en børneattest. Alternativt vil vi foreslå, at loven revideres, så samværsdefinitionen ændres til f.eks. én uges sammenhængende kontakt eller regelmæssig kontakt over en længere periode på f.eks. over 6 måneder.
DIF finder ikke, at afgrænsningen af persongrupper i loven har givet anledning til væsentlige problemer for sine foreninger. Mange foreninger vil gerne være på den sikre side og ønsker derfor at indhente børneattester på mange persongrupper i foreningen, eksempelvis bestyrelsesmedlemmer.
Hanstholm asylcenter bemærker med hensyn til afgrænsningen af persongrupper i bekendtgørelsen, at der kun nævnes medarbejdere på børneasylcentre, og at afgrænsningen burde omfatte ansatte på asylcentre generelt, idet de fleste asylcentre ville kunne rumme børn, eller den enkelte ansatte kan muligvis blive flyttet fra et center til et andet.
Danske Regioner mener ikke, at afgrænsningen af persongrupper omfattet af bekendtgørelsen lader sig foretage i praksis. Der henvises til, at det ikke er muligt at graduere, hvor meget direkte kontakt de enkelte ansatte har med børn. Som eksempel nævnes personale på skadestuer.
KL oplyser, at Københavns Kommune oplever et problem i forhold til private vognmænd, som kommunen entrerer med vedr. buskørsel og taxikørsel med unge under 15 år, idet der ikke stilles krav i lovgivningen om, at private vognmænd indhenter børneattest for medarbejdere, der har kontakt med børn under 15 år.
Kommentarer
Det er korrekt, at nogle foreninger ikke er omfattet af den lovpligtige indhentning af børneattester. Kulturministeriet finder ikke det er muligt at lave en klar definition af den personkreds, der er omfattet af loven, uden at der vil være nogle, der ikke er omfattet. Langt de fleste foreninger og klubber, der har med børn at gøre, er imidlertid omfattet af den obligatoriske ordning. Desuden er det sådan, at de foreninger, der ikke er omfattet kan indhente børneattester på et frivilligt grundlag. Det afgørende princip bag personafgrænsningen er, at der ikke kan rejses tvivl om afgrænsningen af, hvem der omfattes, og hvem der ikke omfattes. Det vil derfor ikke være muligt, som DUF foreslår, at lade det være op til den enkelte forening at vurdere fra sag til sag, om der skal indhentes en børneattest.
DUF mener at den tidsmæssige afgrænsning, angivet i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, er problematisk. DUF foreslår at loven revideres, så samværsdefinitionen ændres til f.eks. én uges sammenhængende kontakt eller regelmæssig kontakt over en længere periode på f.eks. over 6 måneder.
Baggrunden for den valgte tidsafgrænsning er, at hvis kontakten består af mindre end 3 gange i perioder på 3 måneder, så har man ikke den samme mulighed for at opbygge et tillidsforhold til et barn. Den valgte tidsmæssige afgrænsning, er valgt for at kunne have en klar afgrænsning af, hvornår der skal indhentes børneattest.
Det afgørende for den tidsmæssige afgrænsning er, at man på denne måde foretager et klart snit mellem, hvornår man omfattes, og hvornår man ikke omfattes.
Kulturministeriet er imidlertid indstillet på at revidere den tidsmæssige afgrænsning i bekendtgørelserne, således at der skal indhentes børneattest efter kontakt i en sammenhængende periode på 1 uge i stedet for efter 2 uger efter de gældende regler.
Med hensyn til bemærkningen om at det skal være muligt at indhente børneattester på f.eks. foreningens bestyrelsesmedlemmer, henvises til, at der skal være en længerevarende kontakt til børn under 15 år, for at der skal indhentes børneattester. Bestyrelsesmedlemmer i foreninger har ikke nødvendigvis en sådan tæt kontakt, medmindre de udover bestyrelsesarbejdet også fungerer som trænere, vejledere eller lign, hvor der er pligt til at indhente børneattest. Det samme gør sig gældende for ansatte på en skadestue.
Kulturministeriet finder ikke det er muligt at lave en fuldt ud dækkende personafgrænsning uden at det vil gå ud over den klare formulering af, hvem der er omfattet af lovens bestemmelser.
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet i 1. halvår 2008 forventer at gennemføre en revision af kriminalregisterbekendtgørelsen. De spørgsmål om eventuelle ændringer i bekendtgørelsen, som er rejst i nærværende lovevalueringsrapport, vil indgå i overvejelserne i forbindelse med denne revision.
KL oplyser, at flere kommuner har udtrykt ønske om også at kunne indhente børneattester på ægtefæller til dagplejere samt hjemmeboende børn over 18.
Familiestyrelsen er opmærksom på, at Justitsministeriet i forbindelse med revision af kriminalregisterbekendtgørelsen overvejer, om der bør indsættes en hjemmel til udstedelse af børneattester for ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, der vil kunne få direkte kontakt til børn under 15 år. I det omfang, overvejelserne ender med en ændring af bestemmelsen, vil der herefter være hjemmel til at gøre det obligatorisk i børneattestloven at indhente børneattester for de nævnte personer. Såfremt der i kriminalregisterbekendtgørelsen indsættes en sådan hjemmel, vil Familiestyrelsen vurdere, om bekendtgørelsen om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v. skal revideres til også at omfatte ægtefæller m.v.
Kommentarer
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet i 1. halvår 2008 forventer at gennemføre en revision af kriminalregisterbekendtgørelsen. De spørgsmål om eventuelle ændringer i bekendtgørelsen, som er rejst i nærværende lovevalueringsrapport, vil indgå i overvejelserne i forbindelse med denne revision.
Familiestyrelsen: For private pasningsordninger med to eller færre børn under 14 år, skal der i dag ikke indhentes børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af passeren.
Familiestyrelsen mener, at det bør overvejes, om der skal tages initiativ til ændring af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v., så ovennævnte målgruppe omfattes.
Kommentarer
Reglerne på området for pasningsordninger hører under Velfærdsministeriets ressort, og det vil derfor være op til Velfærdsministeriet at vurdere, om der er behov for at ændre på de gældende regler i bekendtgørelsen.
Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet) peger pÃ¥ én væsentlig problematik, i forhold til en konkret henvendelse fra en kommune. Det handler om handicappede børn i alderen 15-18 Ã¥r. I marts 2007 udkom en rapport om seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. Af denne rapport kan man læse, at handicappede børn er en særlig udsat gruppe, bl.a. fordi de har kognitive, funktionsnedsættende, adfærdsmæssige eller sensoriske handicap, som gør, at de kan have svært ved at kommunikere med omverden, hvis de har været udsat for overgreb.Â
Henvendelsen fra kommunen gik på, at der i forhold til den kontaktperson, som skulle ansættes til en handicappet pige på 16 år, ikke kunne indhentes en børneattest, da pigen jo er over 15.
Man kunne i forbindelse sikring af handicappede børn, som en særlig udsat gruppe, overveje, om der skulle kunne indhentes børneattester op til barnets 18. år.
Kommentarer
Aldersgrænsen pÃ¥ 15 Ã¥r stammer fra Kriminalregisterbekendtgørelsen. Grænsen kan sÃ¥ledes kun sættes op til 18 Ã¥r hvis grænsen i kriminalregisterbekendtgørelsen blev ændret til 18 Ã¥r. Â
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet i 1. halvår 2008 forventer at gennemføre en revision af kriminalregisterbekendtgørelsen. De spørgsmål om eventuelle ændringer i bekendtgørelsen, som er rejst i nærværende lovevalueringsrapport, vil indgå i overvejelserne i forbindelse med denne revision.
Familiestyrelsen: Nogle organisationer påpeger, at med bevægeligheden på det skandinaviske arbejdsmarked kan det være problematisk, at der kun indhentes børneattester i Danmark. Herved vil en person, der er straffet for pædofili i Sverige eller Norge således have mulighed for at blive ansat i en stilling, hvor der vil være et tillidsforhold mellem den voksne med en pædofilistraf og et eller flere børn.
Såfremt en udlænding i Danmark er dømt for overtrædelser af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser mod børn, vil en børneattest indeholde oplysninger herom. Det samme er ikke tilfældet, såfremt en udlænding i udlandet er dømt for sædelighedsforbrydelser mod børn.
I forbindelse med den igangværende evaluering af børneattestloven kunne det derfor være oplagt at undersøge mulighederne for et nordisk samarbejde på området.
Kommentarer
Justitsministeriet har oplyst, at de ikke kender til et nordisk samarbejde på området, men oplyser derudover, at der på et rådsmøde den 12.-13. juni 2007 blev opnået politisk enighed om et udkast til en EU-rammeafgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem EU-medlemslandende. Rammeafgørelsen indebærer bl.a., at medlemslandene skal informeres om domme over egne statsborgere, som er afsagt i andre medlemslande, ligesom rammeafgørelsen regulerer medlemslandenes mulighed for at få oplysninger fra et andet medlemslands strafferegister.
DIF og Hanstholm Asylcenter mener, at loven som led i en styrkelse af indsatsen mod seksuelle overgreb på børn, bør udvides til også at omfatte allerede ansatte. DIF har i en nylig undersøgelse af trænere/instruktører konstateret, at disse personer er i foreningerne meget længe, For størstedelen omkring 11 år og for mange endnu længere tid, fx op til 20 år. Ikke mindst på baggrund af disse tal finder DIF, at man ved evaluering af loven bør undersøge muligheden for, at alle trænere/ansatte bliver omfattet af denne lovgivning.
Kommentarer
Hvis der skal være overensstemmelse mellem reglerne i børneattestloven for nyansatte og allerede ansatte vil det betyde, at et manglende samtykke fra en allerede ansat til at indhente en børneattest skal føre til afskedigelse af vedkommende.
Der kan være flere grunde til, at en ansat ikke ønsker at give samtykke til at der må indhentes en børneattest. Det betyder ikke, at vedkommende med sikkerhed har en positiv børneattest, at der ikke gives samtykke. Man kan derfor komme ud for, at der skal ske afskedigelser af ansatte, uden at der er anden grund til det end nægtelse af at give samtykke til at indhente en børneattest.
Indberetningscirkulæret sikrer, at ansættelsesmyndigheden eller den pågældende forening o.l. får indberetninger fra Rigsadvokaten i tilfælde af at den ansatte, eller den frivillige i foreningen bliver tiltalt eller dømt for et overgreb mod et barn under 15 år. Det gives således løbende informationer om allerede ansatte i tilfælde af, at de begår seksuelle overgreb mod børn.
Kulturministeriet finder ikke at det vil være rimeligt, at det i stil med de gældende regler vil være afskedigelsesgrund for allerede ansatte, hvis de ikke ønsker at give samtykke til indhentelse af en børneattest.
Der er allerede med indberetningscirkulæret (Cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn) et tiltag, der sikrer at allerede ansatte bliver indberettet, hvis de begår overgreb mod børn.
Derudover vil der med årene ske det, at der er indhentet børneattester på de fleste ansatte, der arbejder med børn, eftersom de er ansat efter at reglerne er trådt i kraft.
Det er derudover naturligvis en mulighed at indhente børneattester på frivilligt grundlag.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at udvide reglerne til allerede ansatte.
DIF, Hanstholm Asylcenter,  Statsforvaltningen Hovedstaden,  KL, Kirkeministeriet, Socialministeriet, Det Kongelige Teaters Balletskole og  Familiestyrelsen vurderer alle, at det administrative arbejde ikke opleves som et problem.
Flere af høringsparterne oplyser, at der er et vist administrativt arbejde med indhentningen af børneattesterne, men at lovens formål opvejer det administrative arbejde.
KL oplyser, at Københavns Kommune har gjort opmærksom på et problem i forbindelse med kravet om indhentelse af børneattest for praktikanter fra lærer- og pædagogseminarerne. Her har der været noget administrativt besvær i forbindelse med at nå at indhente børneattester inden praktikopholds afvikling. Det kan tage uforholdsmæssig lang tid at få indhentet en børneattest. Derudover kan der være det problem, at forvaltningen ikke må videregive oplysningerne om en positiv børneattest til seminaret.
Et par af høringsparterne bemærker, at indhentning af børneattester i nogle tilfælde kan medvirke til, at ansættelsesproceduren gøres langsommere, men at dette ikke ses som et større problem, og i øvrigt at rigspolitiets sagsbehandlingstid anses for rimelig.
Kulturministeriet konkluderer, på baggrund af de indkomne høringssvar, at loven lever op til formålet idet det vurderes at der er sket en styrkelse af indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn. Der er kommet et bedre grundlag for at sikre at der i skoler, dagtilbud, idrætsforeninger m.v. ikke er ansat personer, der har været involveret i sager om seksuelt misbrug af børn.
Der kan være grund til at se nærmere på behovet for at ændre den tidsmæssige afgrænsning i bekendtgørelserne. Dette vil der blive arbejdet videre med i forbindelse med revisionen af loven og de tilhørende bekendtgørelser.
På denne baggrund agter Kulturministeren at fremsætte lovforslag om ophævelse af revisionsklausulen i børneattestloven.
Følgende Ministerier og underliggende institutioner er blevet hørt i forbindelse med evaluering af børneattestloven.
Familiestyrelsen
· Børne- og kulturchefforeningen
· Daginstitutionernes Lands Organisation
· Frie Børnehaver og Fritidshjem
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
· Kommunernes Landsforening (KL)
· Danske Regioner
Integrationsministeriet
· Foreningen af Statsforvaltningsdirektører
· Dansk Røde Kors
· Jammerbugt kommune
· Thisted kommune
Kirkeministeriet
· Landets 10 stifter
· Landsforeningen af Menighedsråd
Socialministeriet
· Familieplejen Danmark
· Landsorganisationen af opholdssteder (LOS)
· Botilbud og skolebehandlingstilbud
· Børns Voksenvenner
Undervisningsministeriet
· Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
· Private gymnasier og studenterkurser
· Dansk Friskoleforening
· Frie Grundskolers Fællesråd
Kulturministeriet
· Dansk Idrætsforbund (DIF)
· Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
· Den Kongelige Teaters balletskole
· Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO).
Kulturministeriet bad høringsparterne om at vurdere følgende spørgsmål i forbindelse med evaluering af børneattestloven.
Ovennævnte spørgsmål kan naturligvis suppleres, såfremt I vurderer, at der er behov for yderligere informationer fra jeres organisationer for at belyse effekten af børneattestloven.
Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse
af personale m.v.
 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.
§ 2. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest, jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.
 Stk. 2. Vedkommende minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af børneattest for de i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, såfremt disse vil kunne få direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.
 Stk. 3. Ved en børneattest forstås en attest med oplysninger som nævnt i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).
 Stk. 4. I regler fastsat efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at forsætlig overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3. Indhentelse af attest som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.
§ 4. Myndigheder og private fysiske og juridiske personer, som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1 og 2, skal ikke af denne grund foretage anmeldelse til eller indhente udtalelse eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens kapitel 12 eller 13.
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
 Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2007-08.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Kongeskibet Dannebrog, den 21. juni 2005
Under Vor Kongelige HÃ¥nd og Segl
MARGRETHE R.
                                                                                                             /Brian Mikkelsen
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved
ansættelse og beskæftigelse af naturvejledere eller lignende
 I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder, foreninger m.v. inden for Miljøministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.
 Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2. Skov- og Naturstyrelsen har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som naturvejledere, og andre personer beskæftiget med naturformidlingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, hvis der er tale om en fast tilknytning til Skov- og Naturstyrelsen.
 Stk. 2. Amtsråd, kommunalbestyrelser eller private organisationer har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som naturvejledere, og andre personer beskæftiget med naturformidlingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, hvis der er tale om en fast tilknytning til myndigheden eller organisationen.
 Stk. 3. Ved fast tilknytning forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, organisationen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1 og 2 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, organisationen m.v. i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 2 ugers varighed har været beskæftiget som naturvejledere eller med naturformidlingsopgaver, jf. stk. 1 og 2, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden, organisationen m.v.
 Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1 og 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, organisation m.v. Det samme gælder, hvis personen enten genansættes eller genbeskæftiges, når afbrydelsen af tilknytningen til myndigheden, organisationen m.v. beror på naturlige pauser, herunder overgang fra én sæson til en anden eller fra ét skoleår til et andet.
§ 3. Forsætlig overtrædelse af § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.
Miljøministeriet, den 4. december 2005
Connie Hedegaard
/Henrik Studsgaard
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og
godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor
Kirkeministeriets ressortområde
 I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.
 Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2. Biskoppen indhenter børneattest for præster, der ansættes i den danske folkekirke.
 Stk. 2. Menighedsråd og andre folkekirkelige myndigheder, valgmenigheder, døvemenigheder og andre særlige menigheder indenfor folkekirken skal indhente børneattest for personer, der fungerer som undervisere, ledere eller vejledere for børn under 15 år.
 Stk. 3. Ansøgning om anerkendelse som præst i et anerkendt trossamfund eller om vielsesbemyndigelse til en præst i et anerkendt eller godkendte trossamfund skal være vedlagt børneattest for den pågældende præst. Attesten indhentes af trossamfundet/menigheden, hvis den pågældende som led i udførelsen af sine opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 3.
 Stk. 4. Ved ordination af teologiske kandidater til andre stillinger end sognepræstestillinger på tjenestemandsvilkår og overenskomstvilkår i folkekirken samt ved stadfæstelser af præster i folkekirken, skal ansættelsesmyndigheden indhente børneattest for vedkommende.
§ 3. Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, såfremt der er tale om en fast tilknytning.
 Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden eller trossamfundet/menigheden skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.
 Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2, senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden eller trossamfundet/menigheden i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde har fungeret som underviser, leder eller vejleder for børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden eller trossamfundet/menigheden.
 Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis vedkommende umiddelbart overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme ansættelsesområde.
§ 4. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 og 3 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af § 4, stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. juli 2005.
 Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 616 af 23. juni 2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde.
Kirkeministeriet, den 1. juli 2005
Bertel Haarder
/Steffen Brunés
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved
ansættelse og beskæftigelse af personer, der inden for
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations
ressortområde skal have kontakt med børn under 15 år
I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder og organisationer m.v. inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde skal forud for ansættelse og beskæftigelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, indhente børneattest som nævnt i §§ 2 og 3.
 Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2. Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen, Hanstholm og Brovst kommune skal indhente børneattest for personer, herunder ledere, lærere, bisiddere samt børne- og ungemedarbejdere, på asylcentre eller børneasylcentre, der som ansatte eller beskæftigede skal have fast tilknytning til centret.
 Stk. 2. Ved fast tilknytning som nævnt i stk.1 forstås, at ansættelsesforholdet eller beskæftigelsen er af mindst 3 måneders varighed, eller at den ansatte eller beskæftigede inden for en periode på 3 måneder har en tilknytning, der indebærer kontakt med et barn under 15 år i mindst 3 tilfælde. Ved ansættelsesforhold eller beskæftigelse, som ikke fra begyndelsen skulle indebære en fast tilknytning, skal der efterfølgende indhentes børneattest, når ansættelsesforholdet eller beskæftigelsen har varet i 3 måneder, eller den ansatte eller beskæftigede inden for en periode på 3 måneder har haft en tilknytning, der har indebåret kontakt med et barn under 15 år i mere end 3 tilfælde. Børneattest skal i disse tilfælde indhentes inden 3 uger.
 Stk. 3. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse inden for samme myndighed eller organisation m.v.
§ 3. Statsamterne og Københavns Overpræsidium skal indhente børneattest for de personer, der skal repræsentere uledsagede mindreårige asylansøgere under 15 år.
§ 4. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 27. juni 2005
Rikke Hvilshøj
/Oluf Engberg
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved
ansættelse og beskæftigelse af personer i idrætsforeninger,
på musik-, ballet-, danse- og rideskoler samt
ridecentre og motions- og fitnesscentre
I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.
 Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2. Følgende myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning:
1) Idrætsforeninger, der er medlemmer af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, De Danske Skytteforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund eller forbund m.v., der er medlemmer af en af disse organisationer.
2) Musikskoler.
3) Ballet- og danseskoler.
4) Rideskoler og ridecentre.
5) Motions- og fitnesscentre.
 Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, foreningen m.v. i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 2 ugers varighed har fungeret som træner, instruktør, holdleder eller lærer, jf. stk. 1, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden, foreningen m.v.
 Stk. 3. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, forening m.v. Det samme gælder, hvis personen enten genansættes eller genbeskæftiges, når afbrydelsen af tilknytningen til myndigheden, foreningen m.v. beror på naturlige pauser, herunder overgang fra én sæson til en anden eller fra ét skoleår til et andet.
§ 3. Forsætlig overtrædelse af § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk.1, påtales af det offentlige.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Kulturministeriet, den 24. juni 2005
Brian Mikkelsen
/Peter Schønning
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten,
personale på børneafdelinger og børne- og
ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt
praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og
psykologer
Â
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. §§ 2-4.
 Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2. Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for sygeplejersker, sundhedsplejersker og læger samt vikarer og studerende, der skal arbejde med børn under 15 år i den kommunale skolesundhedstjeneste.
 Stk. 2. Regionsrådet skal indhente børneattest for læger, plejepersonale m.fl., herunder vikarer og studerende, der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse. På private sygehuse skal børneattest for det i 1. pkt. omhandlede personale indhentes af sygehusets ledelse.
§ 3. Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, jf. § 2, såfremt der er tale om en fast tilknytning.
 Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.
 Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet den kommunale skolesundhedstjeneste eller hospitalets børneafdeling i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode på mere end 2 ugers varighed har haft ansvar for børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal fungere i en af de i § 2 omhandlede stillinger.
 Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed.
§ 4. Regionsrådet skal indhente børneattest for børne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræder overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Taktsnævn og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.
 Stk. 2. Børneattesten skal indhentes, inden regionsrådet meddeler tilladelse til, at den pågældende sundhedsperson overtager, indtræder i eller nynedsætter sig i praksis.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 650 af 27. juni 2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer.
 Stk. 2. I § 4, stk. 1, hvor der refereres til overenskomsterne imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og henholdsvis Forening af Speciallæger og Dansk Psykologforening, henvises, indtil der er indgået overenskomst imellem disse parter, til overenskomsterne imellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 28. november 2006
Lars Løkke Rasmussen
/Sven Erik Bukholt
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer
I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder, selvejende institutioner, foreninger m.v. inden for Socialministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.
 Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder, at den, oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2. Kommuner skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i kommunens egne tilbud for børn og unge efter § 32, § 36, § 52, stk. 3, nr. 6 eller nr. 7, og § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service hvis der er tale om en fast tilknytning, herunder for frivillige og studerende i praktik. Kommuner skal desuden indhente børneattest for personer, der skal godkendes som plejefamilie eller netværksplejefamilie efter lov om social service § 142, stk. 1, eller stk. 2.
 Stk. 2. Selvejende institutioner og private, der driver tilbud til børn og unge efter § 32, § 36, § 66, stk. 1, nr. 4 eller nr. 5, og § 78, stk. 7, i lov om social service skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i de pågældende tilbud, hvis der er tale om en fast tilknytning, herunder for frivillige og studerende i praktik.
 Stk. 3. Frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager økonomisk støtte efter lov om social service § 18, stk. 2, skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i organisationen eller foreningen, hvis der er tale om en fast tilknytning.
 Stk. 4. Ved fast tilknytning efter stk. 1-3 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet eller organisationen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget.
 Stk. 5. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1-3 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person som led i ansættelsen eller beskæftigelsen i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde har haft direkte kontakt med børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet tilbuddet eller organisationen m.v. Hvis et tilfælde efter 3. pkt. udgør en sammenhængende periode på mere end 2 uger, skal der indhentes børneattest.
 Stk. 6. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, selvejende institution, organisation m.v.
§ 3. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af § 3, stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
 Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 658 af 29. juni 2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer.
Socialministeriet, den 15. juni 2006
Eva Kjer Hansen
/Lone Larsen
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v.
Â
I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni af 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder og private pasningstilbud mv. inden for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
 Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester efter § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2. Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for personer, der skal fungere som ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger herunder afløsere og vikarer for disse, der ansættes eller beskæftiges i kommunale dag- og klubtilbud efter §§ 23, 24 og 33 i serviceloven, såfremt der er tale om fast tilknytning. Det samme gælder for studerende i praktik.
 Stk. 2. Private, herunder selvejende, dag- og klubtilbud efter §§ 23, 25, 25 a og 35, stk. 3, i serviceloven og private daginstitutioner efter § 77 i serviceloven skal indhente børneattest for personer, der over for børn under 15 år skal fungere som ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere samt afløsere og vikarer for disse i private pasningstilbud, såfremt der er tale om fast tilknytning. Det samme gælder for studerende i praktik.
 Stk. 3. Ved fast tilknytning efter stk. 1 og 2 forstås, at det fra begyndelsen af ansættelsen eller beskæftigelsen er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet tilbuddet i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde har fungeret i en af de i stk. 1 og 2 nævnte stillinger eller beskæftigelser og fortsat skal være tilknyttet tilbuddet. Hvis et tilfælde efter 3. pkt. udgør en sammenhængende periode på mere end to uger, skal der indhentes børneattest.
 Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1 og 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed eller tilbud.
§ 3. Forsætlig overtrædelse af § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
 Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af § 3, stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
 Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 24. november 2006
Lars Barfoed
/Malene Vestergaard
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige
foreningerÂ
I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder, skoler og frivillige foreninger inden for Undervisningsministeriets ressort skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.
 Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med reglerne i § 2 og med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2. Følgende myndigheder, skoler og foreninger skal indhente børneattest for personer, der på grundlag af en fast tilknytning til myndigheden, skolen eller foreningen skal udøve funktioner som ledere, lærere, svømmelærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pedeller, skolepsykologer, tale/hørepædagoger, studerende i praktik, trænere, instruktører, assistenter, samt afløsere og vikarer på de nævnte områder:
1) Kommunalbestyrelser i egenskab af skolemyndighed.
2) Regionsråd i egenskab af skolemyndighed.
3) Frie grundskoler og private gymnasier med skoleafdeling, der tilbyder undervisning i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v.
4) Efterskoler.
5) Foreninger, der er medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd.
 Stk. 2. Ved fast tilknytning forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, skolen eller foreningen skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, skolen eller foreningen i mere end 3 måneder, og personen inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end to ugers varighed har fungeret og fortsat skal fungere i en af de i stk. 1 nævnte stillinger eller funktioner.
 Stk. 3. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, skole eller forening. Det samme gælder, hvis personen enten genansættes eller genbeskæftiges, når afbrydelsen beror på naturlige pauser, herunder overgang til et nyt skoleår eller en ny sæson.
§ 3. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (private juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
 Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 640 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger ophæves.
Undervisningsministeriet, den 12. december 2006
P.M.V.
Ivan Sørensen
Uddannelsesdirektør
/Kirsten Lippert