Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13  e-mail: [email protected]  Internet: www.fsr.dk

 

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

5. marts 2008

nea/mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2008\H023-08.doc)

 

 

Vedr. L 87 – Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Præciseringer af kompensationsordning)

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har gennemgået ovennævnte lovforslag og skal i den forbindelse fremkomme med følgende kommentarer:

 

I lovforslaget foreslås indsat et nyt stk. 11 i § 41 i lov nr. 1535 af 19. december 2007 (Pensionsafkastbeskatningslov), med følgende ordlyd:

”Markedsværdien pr. 31. december 2005 er værdien pr. 31. december 2005 som den er anført i den reviderede og generalforsamlingsgodkendte årsrapport for 2005.”

Der er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen tale om en ”teknisk præcisering”, idet Skatteministeren ønsker at præcisere, at:

”... kompensationen beregnes på baggrund af markedsværdien, som den er anført i den reviderede og generalforsamlingsgodkendte årsrapport for 2005. Efter den gældende lovtekst skal kompensationsværdien opgøres som markedsværdien pr. 31. december 2005, hvilket ifølge bemærkningerne er den værdi, der er anført i de pensionsafkastskattepligtiges regnskaber, dvs. årsrapporten for 2005. For at undgå eventuel tvivl herom, foreslås dette præciseret direkte i lovteksten.”

Med indførelsen af skattepligt af afkastet af visse ejendomme, der hidtil har været fritaget for skat indførtes samtidigt en kompensationsordning i lovens § 41. Ifølge den vedtagne lov opgøres kompensationen som 15 pct. af markedsværdien pr. 31. december 2005 af den faste ejendom, og det fremgår af lovforslaget, at:

”Beløbet tilsigtes at skulle modsvare nutidsværdien af en fremtidig skattepligt på disse ejendomme.”

Efter FSRs opfattelse bør markedsværdien aldrig kunne fastlåses til en regnskabsmæssig værdi på et givet (tilfældigt) tidspunkt, da markedsværdien i flere forskellige situationer kan afvige endog væsentligt fra den regnskabsmæssige værdi, og den bør i alle tilfælde vurderes konkret. En vedtagelse af ændringsforslaget vil efter FSRs opfattelse føre til vilkårlige resultater ved beregning af kompensationsbeløb, jf. fremstillingen nedenfor.

 

Det bemærkes herved, at udtrykket 'markedsværdi' altid har været et knæsat princip i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. f.eks. den gældende PAL § 13, stk. 3:

 

"Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder".

Efter FSRs opfattelse er det inkonsekvent at anvende begrebet 'markedsværdien', når de hidtil friholdte ejendomme overgår til beskatning pr. 1.1.2008, mens kompensationsbeløb for præcis de samme ejendomme skal beregnes med udgangspunkt i en "fikseret" markedsværdi pr. 31.12.2005, nemlig den værdi, der er anført i årsrapporten.

Det forekommer i den forbindelse påfaldende, at Skatteministeriet i nærværende lovforslag fikserer ”markedsværdien” til ”værdien ifølge årsregnskabet”, når det modsatte kommer til udtryk i Landskatterettens afgørelse af 23. december 2005, som offentliggjort i TfS 2006, 207 LSR. I sagen havde et livsforsikringsselskab anvendt værdien ifølge regnskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anførte i den forbindelse, at:

”Ved opgørelse af værdien af anparterne i A ApS efter lagerprincippet ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13 skal anparterne medregnes med værdierne i handel og vandel.”

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er formentlig, at pensionskasser og livsforsikringsselskaber ved fastlæggelsen af værdien af aktivmassen skal anvende markedsværdiprincippet. Værdiansættelsen af fast ejendom skal ifølge bilag 7 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, ansættes til ”dagsværdi”.

Dette gælder imidlertid ikke i alle tilfælde, jf. nedenfor.

Firmapensionskasser skulle i 2005 aflægge årsrapport efter bekendtgørelse nr. 760 af 07.12.1989 om firmapensionskassers årsregnskaber.

 

Af § 35 i denne bekendtgørelse fremgår følgende:

 

"§ 35. Grunde og bygninger samt ført under post B 1, værdiansættes med udgangspunkt i anskaffelsesprisen.

Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen.

Stk. 3. Anskaffelsesprisen for aktiver omfattet af stk. 1 med en begrænset brugstid skal formindskes ved afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

Stk. 4. Aktiver omfattet af stk. 1, hvis værdi er væsentlig højere end anskaffelsesprisen eller det beløb, hvortil de er optaget i balancen for det foregående år, kan dog opskrives til den højere værdi, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter.

Stk. 5. Er værdien af et aktiv lavere end den værdi, hvortil det kan opføres efter stk. 1 og stk. 3 af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal det pågældende aktiv nedskrives til den lavere værdi.

Stk. 6. Ansættelse til den i stk. 5 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består."

 

·        Det betyder, at hovedprincippet har været anskaffelsesprisen, men med mulighed for at opskrive til en højere værdi (dagsværdi). Det er derfor ikke givet, at ejendomme er indregnet til dagsværdi pr. 31. december 2005. Efter FSRs opfattelse er det urimeligt, at pensionskasserne i disse situationer er bundet af et valgt værdiansættelsesprincip (anskaffelsesprisen), som typisk vil afvige markant fra markedsværdien, og hvor det er oplagt, at pensionskassen ville have valgt opskrivning til markedsværdi, sÃ¥fremt pensionskassen havde vidst, at det valgte princip ville fÃ¥ betydning for størrelsen af en senere kompensation.

Også andre situationer kan nævnes:

·        Tænker man sig f.eks. en situation, hvor en pensionskasse kort efter den 31.12.2005 har solgt pensionskassens hidtil friholdte, faste ejendom til en betydelig merpris i forhold til den regnskabsmæssigt opgjorte værdi,  bør der være mulighed for at anvende den høje (salgs-)værdi som kompensationsgrundlag.

·        Hvis der f.eks. undtagelsesvis er fejl i Ã¥rsrapportens oplysninger om værdiansættelsen, er det udelukket senere at korrigere herfor.

 

FSR skal derfor henstille, at den foreslåede lovændring ikke vedtages, således at den allerede vedtagne ordlyd bevares.

 

---oo0oo---

 

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen gerne til rådighed.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

John Bygholm                      Niels Ebbe Andersen

formand for Skatteudvalget   fagdirektør