Skatteudvalget |
|
|
|
Til: Dato: |
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. marts 2008 |
L 87
Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven. (Præciseringer af kompensationsordning).
Af skatteministeren (Kristian Jensen).
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget.
Skatteministeren har anmodet om, at Folketingets behandling af lovforslaget gennemføres hurtigst muligt med henblik på vedtagelse inden den 31. marts 2008, jf. den skriftlige fremsættelsestale. Som begrundelse har skatteministeren oplyst, at regeringen lægger vægt på, at kompensationsudbetalingerne afvikles hurtigst muligt efter indførelsen af de nye regler, og at præciseringerne af kompensationsordningen i L 87 er vedtaget inden ansøgningsfristens udløb. I henhold til lovændringerne i december 2007 om en omlægning af pensionsafkastbeskatningen er det en betingelse for udbetaling af kompensation, at penge- eller pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation til SKAT for kompensationsbeløbet.
I praksis betyder det, at lovforslaget skal 3. behandles senest den 27. marts 2008. På den baggrund har skatteministeren endvidere bedt om dispensation for reglen i Folketingets Forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal gå mindst 30 dage fra lovforslagets fremsættelse til dets vedtagelse.
På grund af sagens hastende karakter sættes en drøftelse af tidsplanen for udvalgets behandling af lovforslaget efter aftale med udvalgets formand til drøftelse på udvalgets møde den 12. marts 2008 kl. 9.30 (dvs inden 1. behandlingen af lovforslaget senere på dagen).
Med udgangspunkt i en 3. behandling senest den 27. marts 2008 vil tidsplanen være følgende:
Fremsættelse                                           onsdag 27. februar 2008
1. behandling                                             onsdag 12. marts 2008
Afgivelse af betænkning        (senest)         fredag 14. marts 2008
2. behandling                                             tirsdag 25. marts 2008
3. behandling                                             torsdag 27. marts 2008.
Med venlig hilsen
Liza Christensen,
udvalgssekretær