Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 86 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3 af 10. marts 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 3: Kan ministeren oplyse hvilke overvejelser der i sin tid lå til grund for at behandle noterede aktier skattemæssigt anderledes end unoterede aktier?

 

Svar: Der er ingen kobling mellem indførelse af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier og reglerne om, hvorvidt et tab er kildeartsbegrænset eller kan fradrages i anden indkomst. Regler om kildeartsbegrænset tabsfradrag blev indført adskillige år før reglerne om en forskellig skattemæssig behandling afhængig af, om aktien er børsnoteret eller unoteret. 

En forskellig skattemæssig behandling af aktier baseret på en sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier blev indført ved lov nr. 421 af 25. juni 1993. Sondringen havde alene betydning ved personers salg efter en ejertid på mindst 3 år. Her skulle gevinst og tab ved salg af unoterede aktier medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten og ved en negativ aktieindkomst omregnes denne til skatteværdi med fradrag herfor i slutskatten (fradrag i anden indkomst). For børsnoterede aktier var salg fra små beholdninger skattefri, mens gevinst ved andre salg skulle medregnes til aktieindkomsten og tab kunne fradrages i tilsvarende gevinster.

Begrundelsen for de forskellige regler var, at det for de unoterede aktier ikke var fundet hensigtsmæssigt at holde mindre beholdninger helt uden for opgørelsen af gevinst og tab. De overdrages sjældent eller aldrig i fri handel, hvorfor deres kursværdi ofte ikke kendes med den grad af sikkerhed, som må forudsættes i et system, hvor avancebeskatningen afhænger af beholdningens kursværdi. Den manglende mulighed for at holde mindre beholdninger af unoterede aktier uden for beskatning opvejes af, at tab på unoterede aktier kan fradrages i anden indkomst.

Ved lovændringen fra 1993 blev de hidtidige regler for salg efter en ejertid på mindre end 3 år  - fælles for børsnoterede og unoterede aktier - videreført uændret. Efter disse regler var gevinst skattepligtig og tab kunne fradrages i tilsvarende gevinster.

Regler om kildeartsbegrænset tabsfradrag blev indført ved lov nr. 295 af 10. juni 1981 - den første selvstændige aktieavancebeskatningslov. Før dette tidspunkt svarede beskatningsreglerne for alle aktier til de regler, der i dag gælder for unoterede aktier. Dvs. tab kunne fradrages i anden indkomst. Bemærkningerne til lovændringen i 1981 indeholder ingen begrundelse for indførelsen af det kildeartsbegrænsede tabsfradrag.

Med den nye aktieavancebeskatningslov fra 2006 blev der indført ens regler for personers salg af børsnoterede og unoterede aktier med den ene krølle, at tab på børsnoterede aktier alene er et kildeartsbegrænset fradrag. Opretholdelsen af kildeartsbegrænsningen var primært begrundet i et hensyn til statskassen. Som nævnt i bemærkningerne (pkt. 3.2.) i nærværende lovforslag er det i lyset af de historiske data, herunder at der for mange let omsættelige aktier har været adgang til fuldt fradrag i tabsåret, vurderet, at risikoen for at statskassen måtte komme under pres, trods alt har været overvurderet. På den baggrund er det fundet forsvarligt at foreslå, at personer generelt får adgang til fuldt fradrag i tabsåret. Jeg kan i den forbindelse tillige henvise til mit svar på spørgsmål 11.