Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 86 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 12 og 13 af 3. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 12: Vil ministeren redegøre for positive og negative konsekvenser af, at man i stedet for at ophæve kildeartsbegrænsningen for modregning af tab på børsnoterede aktier indfører en tilsvarende kildeartsbegrænsning for modregning af tab på unoterede aktier og herunder oplyse de provenumæssige konsekvenser af en sådan ændring med oplysning om de bagvedliggende antagelser for provenuskønnet?

 

Svar: Hvis der blev indført kildeartsbegrænset tabsfradrag for de aktier, der i dag er omfattet af kategorien unoterede aktier, vil det have en række negative konsekvenser. 

En sådan ændring vil betyde, at erhvervsdrivende personer nøje skal overveje, om virksomheden skal drives i selskabsform eller som personligt ejet virksomhed. Drives virksomheden som personligt ejet virksomhed, er der i tabsåret fuldt fradrag for tab ved afhændelse af virksomheden. Med den nuværende adgang til fuldt fradrag i tabsåret for unoterede aktier sikres, at der også opnås fuldt fradrag i tabsåret, hvor virksomheden drives i selskabsform.

En ændring til kildeartsbegrænset tabsfradrag vil således betyde at f.eks. håndværkere, der driver deres virksomhed i et anpartsselskab, vil blive stillet ringere end i dag, hvis de må sælge virksomheden (anparterne) med tab. Det er svært at forestille sig, at sådanne skatteydere kan få modregnet et sådant tab i anden aktieindkomst. 

Jeg har svært ved at se, at der er noget positivt ved at indføre en sådan stramning af fradragsmulighederne.

Slutligningsoplysningerne for 2006 peger på samlede tab på unoterede aktier på ca. 525 mio. kr. fordelt på lidt over 2.750 skatteydere. Skatteværdien heraf udgør op mod 225 mio. kr. 2006 er det første år uden 3-årsreglen.

Ved en overgang til kildeartsbegrænset tabsfradrag vil det umiddelbare merprovenu således andrage 225 mio. kr. det første år. Det er uhyre  vanskeligt, at vurdere i hvilket omfang de pågældende skatteydere i efterfølgende år vil kunne udnytte tabet ved modregning i anden aktieindkomst. Nogle aktie­inve­storer vil formentligt med tiden kunne udnytte tabet, mens mindre erhvervsdrivende, der er gået konkurs med en virksomhed, næppe vil kunne udnytte det.

Skatteydernes adfærd vil imidlertid blive påvirket af, at der ikke vil kunne opnås fuldt fradrag i tabsåret, hvis virksomheden drives i selskabsform.

Det er givet,  at de erhvervsdrivende  fremover i så vidt omfang som muligt vil organisere sig som personligt erhvervsdrivende for at kunne få fuldt tabsfradrag.

Selskabsformen bruges ofte til risikoafgrænsning eller som en praktisk og enkel ramme om erhvervsvirksomhed med flere ejere. I disse situationer må det forventes, at en del erhvervsaktiviteter vil falde bort som følge af stramningen i tabsfradraget med deraf følgende nedgang i skatteprovenuet fra både beskatningen af aktieindkomst og fra andre skatter og afgifter, herunder især af løn og forbrug.

Samlet set er det således vurderingen, at hvis man indregner adfærden, vil en overgang til kildeartsbegrænset tabsfradrag for unoterede aktier ikke have nogen positiv provenuvirkning.

 

 

 

 

 

Spørgsmål 13: Er det ikke korrekt, at den foreslåede ophævelse af det kildeartsbegrænsede  fradrag for tab på børsnoterede aktier udover at medføre et provenutab for staten tillige indebærer en forøgelse af risikoen for spekulation, herunder i relation til den allerede i dag mulige og velkendte spekulationsmulighed, som er omtalt i lovforslagets bemærkninger, og vil ministeren på den baggrund udførligt redegøre for begrundelsen for, at det findes nødvendigt at foreslå en ophævelse af det gældende kildeartsbegrænsede fradrag for tab på børsnoterede aktier?

 

Svar: Det synes at indgå som en implicit præmis i spørgsmålet, at en opretholdelse af de gældende regler med kildeartsbegrænset fradrag for tab på børsnoterede aktier, vil være et (fortsat) effektivt værn mod spekulation. Denne præmis holder ikke.

Det er allerede under de gældende regler muligt at opnå fuldt fradrag i tabsåret på børsnoterede aktier. Dette kan opnås ved at investere i børsnoterede aktier gennem et unoteret selskab. Har selskabet tab på børsnoterede aktier, vil dette påvirke værdien af selskabets aktier i nedadgående retning. Værditabet kan realiseres gennem salg af aktierne med adgang til fuldt fradrag i tabsåret, da aktierne er unoterede. Alternativt kan aktionæren (personen) vælger at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet. Her vil der - uden salg af aktierne - tilsvarende opnås fuldt fradrag i tabsåret.

Kategorien børsnoteret er ikke identisk med kategorien optaget til handel på et reguleret marked. Børsnoterede aktier er en delmængde af aktier optaget til handel på et reguleret marked. Gennemførelsen af MiFID-direktivet betyder således, at der vil være to hovedtyper - regulerede markeder og ikke-regulerede markeder. Et selskab, der lader sine aktier optaget til handel på et reguleret marked, kan hertil som en yderligere blåstempling vælge tillige at lade aktierne officielt notere på det pågældende regulerede marked. Men der vil reelt ikke være den store forskel på, om aktien alene er optaget til handel eller om aktien også er officielt noteret.

En opretholdelse af det kildeartsbegrænsede fradrag for tab på børsnoterede aktier, vil give selskaberne et incitament til at ”nøjes” med at lade deres aktier optage til handel på det regulerede marked. Ved denne enkle manøvre vil selskabet kunne sikre sine aktionærer, at der er adgang til fuldt tabsfradrag i tabsåret.

Ud fra den betragtning, at man ved en uændret videreførelse af de gældende regler om tabsfradrag på aktier reelt ville kunne selvbetjene sig til fuldt fradrag i tabsåret, har det været opfattelsen, at man ligeså godt kunne tage konsekvensen af dette. Det vil sige indføre adgangen direkte i lovteksten i stedet for som en implicit adgang.

En justering af aktiereglerne, således at det kildeartsbegrænsede tabsfradrag udvides til at omfatte aktier optaget til handel på et reguleret marked og ikke kun dem, der tillige er officielt noterede, vil indebære en stramning i forhold til de aktier, der i dag er optaget til handel på et reguleret marked, der ikke er en fondsbørs. Jeg kan derfor ikke gå ind for en sådan ændring.