Skatteministeren(Kristian Jensen):
Den socialdemokratiske ordfører sagde på et tidspunkt, at lovforslaget er så kompliceret, at det kan være svært at nå at gennemgå det med en taletid på 5 minutter. Nu har jeg som minister 10 minutters taletid, men jeg kan alligevel sige, at der er blevet sagt så meget vrøvl om det her lovforslag, at det er umuligt at tilbagevise på kun 10 minutter.
Jeg skal alligevel gøre et forsøg, og jeg vil starte tilbage ved den 1. februar 2007, hvor et bredt flertal i det her Folketing bestående af Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre vedtog en gennemførelse af det såkaldte MiFID-direktiv, hvorved man gjorde op med det princip, der havde været i dansk aktieret, nemlig at der var to typer aktier. Der var de børsnoterede aktier, og der var de unoterede aktier. Rent skattemæssigt havde vi behandlet de to typer forskelligt, således at der med hensyn til dem, der var unoterede, var mulighed for, at man kunne have fradrag i anden indkomst, hvorimod der, hvad angår de børsnoterede aktier, kun var fradrag ved tab; der var kun fradrag i andre gevinster på aktieområdet.
Nu sker der så det, at der kommer den tredje kasse, nemlig aktier, der er optaget til handel på et organiseret marked. Det betyder nemlig det, at alt det, som ikke er i den meget snævre kategori af at være en fondsbørs, efter de gældende skatteregler vil kunne blive karakteriseret som værende unoterede aktier. Hvad er en fondsbørs, og hvad er ikke en fondsbørs? Det har de af os, der har beskæftiget os med skattepolitik et stykke tid, haft en lejlighed til at drøfte under et tidligere lovforslag, hvor det under lovforslagsbehandlingen gik op for os, at den amerikanske, og nu bruger jeg udtrykket børs, NASDAQ, faktisk ikke var en fondsbørs. Det betyder, at selskaber, som er optaget til handel på NASDAQ, ville kunne få fuld fradragsret i Danmark.
Flere og flere danske selskaber er noteret på flere børser, danske børser, europæiske børser, internationale børser, herunder også på NASDAQ. Og en stædig fastholdelse af, at man vil have skattemæssige forskelle på at holde de børsnoterede aktier fast i en særlig kategori uden nogen særlig lukrativ fradragsordning i forbindelse med tab, og de ikkenoterede aktier i en ordning, hvor der er bedre fradragsmuligheder, ville alene få den betydning, at flere og flere selskaber ville lade sig afnotere, ville fjerne sig fra Københavns Fondsbørs, ville fjerne sig fra andre fondsbørser og overgå til handel på et reguleret marked som f.eks. NASDAQ.
Så kan man spørge sig selv, om man virkelig ønsker at understøtte en aktieudvikling, der betyder, at de krav om åbenhed og gennemskuelighed, der ligger i at være på en fondsbørs, skal være mindre. Ønsker man, at den udvikling skal vendes, så vi i stedet for at få flere og flere selskaber, der lever op til fondsbørsreglernes krav om investorbeskyttelse og åbenhed, får flere og flere, der bliver flyttet over på regulerede markeder, hvor der ikke er de samme krav? Er det virkelig en udvikling, man ønsker? Jeg forstår det simpelt hen ikke, men det er det, der tilsyneladende er ønsket fra mange.
Så har der været en række, der har konstateret, at der her er tale om et provenutab. Ja, det ville der også være, hvis ikke skattereglerne blev ændret. Det ville der være i præcis det samme omfang for de virksomheder, der vælger at lade sig flytte fra en fondsbørsnotering til et optag på et noteret marked. For de vil efter gældende regler have mulighed for at lave den samme modgående tabsgodtgørelse i anden indkomst. Derfor vil vi se, at der vil ske lige præcis den ophævelse af børsnoteringen for en række selskaber.
Det kan man så have som politisk ønske at ville fremme, fair nok, jeg har bare ikke hørt det før i dag. Man kan så også have som politisk ønske at ville fremme en aktiekultur. Det er vi faktisk nogle partier og en regering der har. Vi har, som man skal, lavet et skøn over, hvilket provenutab der ville være, og på den baggrund vurderer vi, at provenutabet alene består i fremrykningen af, hvornår man får sit tabsfradrag. Det er det, der står i lovforslaget på side 17, nemlig at man rykker tabssaldoen frem med i gennemsnit 5 år. Det giver, ud over det første års, kan man sige, engangsprovenuvirkning, et årligt provenutab i rentevirkning på 50 mio. kr. om året.
Set i forhold til at kunne opretholde en tradition for mange danske virksomheder på den danske fondsbørs synes jeg egentlig, at det er en ganske rimelig måde at bruge pengene på.
Jeg kan så sige, at der har været nogle helt konkrete ting. Nej, jeg skal lige afslutningsvis sige, at jo flere selskaber, der måtte vælge at gå fra en fondsbørs til en handel på et reguleret markeder, jo mindre vil det officielle provenutab ved at gennemføre de skattemæssige ændringer være. For virksomhederne vil have en chance for at selvbetjene sig til at give deres aktionærer en bedre tabsfradragsmulighed. Men det er altså på bekostning af nogle krav, som der i dag ligger til det at være et børsnoteret selskab.
Om vores provenuskøn har vi meget forsigtigt skrevet, at det ikke er muligt at give noget underbygget skøn af provenuvirkningen, og de beløb, vi har beskrevet, og som man her i dag har diskuteret, er til illustration i størrelsesordenen set ud fra den tabssaldo, der har været ultimo 2005. Det skal siges, at den kursstigning, der har været i perioden fra 2005 og til nu, jo vil betyde, at selv om der i øjeblikket er tab på en række børser, er det jo ikke et spørgsmål om, at der er et tab i forhold til den potentielle gevinst, de kunne have haft for et år siden, men om at der reelt er et tab, i forhold til hvad de gav i betaling på købstidspunktet. Derfor er hele ideen om at få en indberetningspligt ret væsentlig på det her område, nemlig så vi får indberetning for, hvornår man køber, og for, hvornår man sælger, når vi gennemfører en udvidelse af, kan man sige, modregningsmulighederne.
Jeg forstod ikke helt diskussionen om, hvorfor der skulle være forskel på tabsfradragsretten, når man har en større indtægt. Det er jo alene en afspejling af, at der også er en progressiv beskatning, når det er sådan, at man har gevinster på området. Og jeg vil gerne fastholde, at vi i Danmark har tradition for at have en parallelitet i vores beskatningsformer, således at der, når der er beskatning ved indtægt, er en tilsvarende fradragsmulighed ved tab. Derfor mener jeg også, at der bør være et tabsfradrag, som afspejler den progressive beskatning, der er på aktiegevinster.
Jeg skal love, at vi gerne vil forsøge at besvare alle de spørgsmål, der måtte være, så godt og så uddybende i udvalgsarbejdet som muligt. Jeg skal også sige, at hvis der er nogle, der kan komme med ideer og inspiration til, hvorledes vi kan lave en indberetningspligt, som måtte være mindre byrdefuld for virksomhederne end den, vi lægger op til her, er vi naturligvis glade for bidrag til forbedring af lovforslaget. Jeg har absolut ingen intentioner om at indføre indberetningspligter, som måtte være tunge, men jeg har klart den opfattelse, at det vil være til gavn for dansk aktiekultur at gennemføre lovforslaget, som det ligger her, og jeg mener faktisk, at det vil være til skade for opretholdelsen af selskaber på den danske fondsbørs, hvis det er sådan, at man ikke gennemtænker sin stillingtagen til lovforslaget, inklusive ændringerne af skattereglerne.