Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 6. maj 2007
Betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
(Forenkling af almen studieforberedelse samt
styrkelse af fremmedsprog, matematik og
naturvidenskab)
[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2008 og var til 1. behandling den 25. marts 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 13. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 159. Den 26. februar 2008 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren
Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:
Af bemærkningerne til § 12 i forslag nr. L 33 af 9. oktober 2003 til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) fremgår det, at rektors fordeling af timer skal foretages således, at engelsk B altid afsluttes ved afslutningen af 3. g. Jeg foreslår, at denne bemærkning ophæves som forudsætning for tolkning af loven. Herved får skolerne større frihed til at tilrettelægge undervisningen, og de kan undgå vanskeligheder med elevernes deltagelse i parallelle forløb i engelsk B og engelsk A. Jeg anmoder om tilslutning hertil.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter justeringerne af gymnasiereformen med dette lovforslag, som bl.a. betyder, at skævhederne i forhold til sprogfagene bliver mindre og flere får mulighed for at vælge tre eller fire fremmedsprog, samt at almen studieforberedelse reduceres lidt i omfang og kan placeres mere fleksibelt. Partierne noterer også med tilfredshed, at naturfagene samlet er blevet styrket med gymnasiereformen, hvilket også var målet med reformen, og ser frem til, at yderligere diskussioner om fagområderne bliver taget på baggrund af den faktiske evaluering i forhold til gymnasiereformens mål og ikke partsindlæg for særinteresser i forhold til bestemte fag. Når der gennemføres en meget stor reform af de gymnasiale uddannelser, vil der selvfølgelig være behov for justeringer undervejs. Partierne er meget tilfredse med den løbende evaluering både eksternt og fra ministerens følgegruppe samt de konstruktive forslag fra både rektorer, lærere og elever i den gymnasiale verden, der har gjort det muligt på et velunderbygget grundlag at gennemføre disse justeringer. Partierne er særligt tilfredse med, at det lykkedes undervejs i udvalgsbehandlingen af lovforslaget at skabe enighed i gymnasiereformforligskredsen om at styrke vejledningen i de store opgaver både i de gymnasiale uddannelser og i hf. Fremover har eleverne ret til at modtage vejledning i de store opgaver, hvor der i loven ellers eksplicit stod, at de skulle gennemføres uden vejledning. Partierne er meget opmærksomme på, at gymnasiet ikke må være socialt skævvridende for unge, der f.eks. ikke kan modtage hjælp f.eks. hjemmefra. Et studieforberedende gymnasium skal selvfølgelig være for alle med de fornødne evner uafhængigt af baggrund. Partierne ser frem til den samlede evaluering af hele gymnasiereformen, der skal gennemføres i efteråret 2008, når den første årgang har været igennem det nye forløb. Vi håber, at der med de sidste justeringer kan skabes bred tilslutning og dermed ro om gymnasiet, så reformens mål kan blive opfyldt bedst muligt.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil gerne bemærke, at gymnasiereformen endnu en gang skal justeres. Det skal den, fordi der er alvorlige problemer med reformen. Partierne bag reformen, inklusive Dansk Folkeparti, har naturligvis haft reelle hensigter med reformen, men forligskredsen bør også erkende, at noget er gået galt – og noget er gået galt. Derfor justeres reformen endnu en gang.
Det kan imidlertid undre, at den samlede forligskreds ikke allerede nu anerkender, at reformen ikke virker. Dansk Folkeparti vil gerne medvirke til en ny reform, der tager udgangspunkt i en arbejdsgruppe med repræsentanter for de politiske partier, ministeriet, lærere, rektorer og elever. Dansk Folkeparti kan tilslutte sig de løbende justeringer, men Dansk Folkeparti så hellere en mere gennemgribende reform, hvor det igen er det enkelte fag, der står i centrum. Dansk Folkeparti ser gerne andre sprogfag end bare engelsk opprioriteret i gymnasieskolen. Dansk Folkeparti vil have et gymnasium, hvor den almene dannelse først og fremmest finder sted i danskfaget og historiefaget. Danske forfattere, dansk litteratur og dansk historie trænger til at blive prioriteret af politikerne, og Dansk Folkeparti vil gerne prioritere disse fag. Dansk Folkeparti støtter dette lovforslag, hvor der bl.a. kommer fokus på sprogfagene, inklusive de klassiske sprog. Det er Dansk Folkeparti tilfreds med. Der kommer fokus på at reducere og rykke de tværfaglige forløb, og dermed kommer der mere fokus på det enkelte fag.
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Sophie Løhde (V)  Britta Schall Holberg (V)  Rikke Hvilshøj (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Troels Christensen (V)  Martin Henriksen (DF) nfmd. Marlene Harpsøe (DF)  Charlotte Dyremose (KF) fmd. Malou Aamund (V)  Christine Antorini (S)  Carsten Hansen (S)  Kim Mortensen (S)  Julie Rademacher (S)  Pernille Vigsø Bagge (SF)  Nanna Westerby (SF)  Marianne Jelved (RV)  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL)
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
|
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) |
 9 4 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
|
|
 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 84
|
Bilagsnr. |
|
|
1 |
Høringssvar og høringsresumé, fra undervisningsministeren |
|
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
3 |
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
4 |
1. udkast til betænkning |
|
5 |
Orientering med henblik på ny tolkning af gymnasielovens bestemmelse om engelsk B, fra undervisningsministeren |
|
6 |
Ændret tolkning af gymnasieloven, fra undervisningsministeren |
|
|
|