Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). (Forenkling af almen studieforberedelse samt styrkelse af fremmedsprog, matematik og naturvidenskab).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 27.02.2008).

Forhandling

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Forhandlingen er åbnet. Det er Venstres ordfører, fru Anne-Mette Winther Christiansen.

(Ordfører)

Anne-Mette Winther Christiansen(V):

Lovforslaget handler om en »forenkling af almen studieforberedelse samt styrkelse af fremmedsprog, matematik og naturvidenskab«. Der har været en dialoggruppe i gang, som er kommet med nogle anbefalinger af ændringer af gymnasiereformen - ændringer, som har skullet foretages, før vi når til den egentlige evaluering af gymnasiereformen, der kommer senere på året. Flere af forslagene kunne godt gennemføres administrativt, og det er også sket, men lige netop dette forslag om, at vi indfører en mere fleksibel placering af almen studieforberedelse og en reduktion af timetallet, kræver en ændring af vores stx-lov.

Man kan jo fristes til simpelt hen at læse resumeet op, for det er meget præcist formuleret, og det er jo lige præcis det, det handler om:

»Lovforslaget medfører, at vi afskaffer det eksisterende krav om, at de flerfaglige forløb almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb skal være med til at bidrage med uddannelsestid til det flerfaglige forløb almen studieforberedelse.«

Det sker som led i den afbureaukratisering, som regeringen er i gang med, og det sker så her inden for uddannelsesområdet.

Derudover afskaffer lovforslaget kravet om, at en tredjedel af uddannelsestiden i almen studieforberedelse skal placeres i 1. g. Det forventes, at vi hermed kommer til at løse de koordinationsproblemer, der har været, og den arbejdsbyrde, som lærerne har oplevet, burde også blive fjernet med dette sammen med de progressionsproblemer, der har været i de flerfaglige forløb, og som en række gymnasielærere mener gymnasiereformen har medført.

Det er dejligt, at vi er med til at lave lovforslag, der medfører afbureaukratisering, og det er godt, at vi har været lyttende og har taget ændringerne ind allerede nu. Så det er med stor støtte og anbefaling fra Venstres side, at vi bakker op om lovforslaget.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til Venstres ordfører. Vi går videre til den socialdemokratiske ordfører, fru Christine Antorini.

(Ordfører)

Christine Antorini(S):

Socialdemokratiet kan støtte de ændringer, som der er i forhold til gymnasiereformen. Vi synes i det hele taget, at det er meget positivt, at der er et forløb i forbindelse med gymnasiereformen, for når man foretager en stor ændring af de gymnasiale uddannelser, vil der selvfølgelig også være nogle steder, hvor man siger at det kom til at virke lidt anderledes, end det egentlig var tænkt. Vi synes, det er positivt, at der er den åbenhed i forligskredsen omkring gymnasiereformen, som gør, at man lytter til den følgegruppe, der er nedsat, at man lytter til de evalueringer, der foretages, og at man også er åben over for, som det er sket i det her tilfælde, at nedsætte grupper, hvis arbejde er baggrunden for ændringerne her på gymnasieområdet; at man faktisk sætter gymnasielærere, rektorer og andre fagfolk rundt om et bord og kigger på, om det kan gøres mere smidigt, uden at det går ud over hovedintentionerne med gymnasiereformen.

Vi også meget tilfredse med, at lige præcis dette lovforslag er med til at understrege, at noget af det, der var intentionen med gymnasiereformen - f.eks. at styrke naturfagene - er lykkedes. Der ligger en evaluering til grund for dette lovforslag, som viser, at naturfagene samlet set er blevet styrket. Der er flere, der kommer ud af gymnasiet med naturfaglige fag, præcis som det var ønsket.

Men det har så rejst et andet problem, nemlig at nogle af sprogfagene er blevet presset, og derfor lægger det her lovforslag op til, at der skal være mulighed for, at man i højere grad kan vælge en studieretning, hvor man både har et tredje og et fjerde fremmedsprog med. For vi har også brug for nogle unge, som virkelig er dygtige til sprog i bredden. Det er ikke tilstrækkeligt, at man kan de store hovedsprog. Der er også, bl.a. i de mange eksportvirksomheder, vi har, brug for, at vi har nogle studerende, som kan russisk, kinesisk og nogle af de mindre sprog, som er blevet trængt af de studieretninger, der er.

Med lovforslaget her er der taget højde for, at det bliver lettere at vælge nogle - kan man sige - tunge sprogpakker og vælge lidt færre naturfag, men stadig væk sådan at det, der var hovedintentionen, nemlig at alle unge, der forlader det ny gymnasium, har en almen dannelse inden for både det naturvidenskabelige og humaniora, er bevaret med de ændringer, som der her er foreslået.

Så vi kan støtte alle ændringerne og håber, at den ånd, der har været bag det at lave de justeringer, der skal til, også fortsætter, når vi skal evaluere den samlede gymnasiereform. Det er jo først nu med årgangen fra den her sommerferie, at vi vil se, hvordan det har virket, for det bliver den første nye årgang efter de første 3 år med gymnasiereformen.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Gymnasiereformen skal endnu en gang justeres, og det skal den, fordi den ikke virker. Partierne bag reformen inklusive Dansk Folkeparti har naturligvis haft reelle hensigter med reformen, men vi bør også anerkende, når noget er gået galt - og noget er gået galt. Derfor justerer vi endnu en gang.

De justeringer, som reformen løbende bliver udsat for, kan vi grundlæggende tilslutte os i Dansk Folkeparti. Flere af dem har vi arbejdet på at få gennemført, og derfor hilser vi ændringerne velkommen som en håndsrækning til gymnasieskolen.

Det kan imidlertid undre, at den samlede forligskreds ikke allerede nu anerkender, at reformen ikke virker. Dansk Folkeparti vil gerne medvirke til en ny reform, der tager udgangspunkt i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de politiske partier, ministeriet, lærere, rektorer og elever.

Der er mange loyale embedsfolk i sektoren, som trofast følger ministeriets og Folketingets anvisninger, og når vi foretager ændringer, retter de ind. Men det er forståeligt, at for mange ændringer for hurtigt kan være for meget. På den anden side er det bedre at handle end bare at lade stå til og intet gøre. Derfor kan Dansk Folkeparti tilslutte sig de løbende justeringer, men vi så hellere en mere gennemgribende reform, hvor det igen var det enkelte fag, der stod i centrum, og ikke fagsamarbejdet. Det ene må nødvendigvis komme før det andet.

Dansk Folkeparti ser gerne andre sprogfag end bare engelsk opprioriteret i gymnasieskolen. Vi vil have et gymnasium, hvor den almene dannelse først og fremmest finder sted i danskfaget og historiefaget og ikke overlades til engelskfaget. Danske forfattere, dansk litteratur og dansk historie trænger til at blive prioriteret af politikerne, og Dansk Folkeparti vil gerne prioritere disse ting.

Der er rigtig mange ting i reformen, som kunne trænge til noget nytænkning, og reformen kunne måske såmænd også trænge til noget gammeldags tænkning. Det forslag, vi behandler i dag, ud af den aftale, som forligspartierne indgik sidste år, trækker i den rigtige retning. Der kommer fokus på sprogfagene inklusive de klassiske sprog. Det er vi tilfredse med. Der kommer fokus på at reducere og rykke de tværfaglige forløb, og dermed kommer der forhåbentlig mere fokus på det enkelte fag.

Jeg håber, at vi med dette forslag trækker lidt i den rigtige retning. Om det er vidtgående nok, tvivler jeg på, men det rummer små og nødvendige skridt på vejen mod et bedre gymnasium. Dansk Folkeparti kan tilslutte sig lovforslaget, og vi opfordrer samtidig de øvrige forligspartier, herunder i høj grad regeringen, til at anerkende, at reformen grundlæggende har spillet fallit.

Alt i alt må jeg sige, at Dansk Folkeparti naturligvis gerne medvirker til at holde patienten kunstigt i live ved hjælp af de redskaber, som lægevidenskaben nu en gang har at byde på. Men jeg må også sige, at kunne Dansk Folkeparti alene bestemme, var patienten afgået ved døden. Patienten lider, og dødshjælp ville være det mest humane i den her sag.

Så ville en ny reform selvfølgelig være på vej, men det kommer også med tiden. Realiteterne vil også ramme regeringen - nok ikke venstrefløjen, for her er alt håb ude, men det er jo ingen nyhed. Venstrefløjen henholder sig til, at den nuværende struktur ser flot ud på papiret, men den skulle jo også gerne fungere i virkelighedens verden. Det gør den ikke, og det vil vi selvfølgelig gerne lave om på i Dansk Folkeparti. Bolden ligger hos ministeren, men det er ministeren jo også efterhånden vant til.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

En af de ting blandt mange, som gymnasiereformen har dokumenteret virker, er f.eks., at naturfagene er blevet styrket - det var et af målene med reformen.

Når jeg hører hr. Martin Henriksens indlæg, bliver jeg jo rigtig, rigtig glad for, at der er et bredt forlig i forbindelse med gymnasiereformen, men omvendt vil jeg også rose ordføreren for, at det gør nogle forskelle i dansk politik tydeligere, og det kan nogle gange være rart. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Martin Henriksen, der flere gange i sit indlæg understreger, at reformen er en falliterklæring og grundlæggende er helt forkert: Hvad er det, der er grundlæggende forkert, og som Dansk Folkeparti gerne vil have lavet om?

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak. Så er det ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Det, som vi i Dansk Folkeparti mener er principielt galt, og som vi er kede af - og det er jo en politisk holdning, en principiel holdning - er, at historiefaget ikke fylder så meget. Vi er kede af - det kunne man også læse om i aviserne her forleden - at dansk litteratur og danske forfattere ikke fylder lige så meget i gymnasiet som førhen. Det synes vi er et tegn på, at forligskredsen - og det bærer Dansk Folkeparti også ansvaret for, det står jeg ved - har lavet noget, som ikke er helt godt.

Vi er også kede af - og det hører vi meget om - at gymnasiet er blevet så universitetsforberedende. Det hele er pejlet så meget hen imod, at man skal have de her unge mennesker på universitetet, at vi simpelt hen risikerer, at der er nogle unge mennesker, der falder fra, fordi de så at sige møder universitetets virkelighed for hurtigt. Der er nogle gymnasieelever, der står meget alene med nogle af de opgaver, som de skal håndtere, og så risikerer vi, at de falder fra, hvis ikke de har nogle forældre, der er bogligt stærke. Det synes vi er meget uheldigt.

Vi synes også, det er lidt underligt - set i bagklogskabens klare lys - at der er så meget fokus på, at det død og pine skal være universitetsforberedende, når vi kan se, at der er rigtig mange gymnasieelever, der går videre til alle mulige andre uddannelser - lærer-, pædagog-, sygeplejerskeuddannelser osv. Det er bl.a. noget af det, vi ikke har fået tænkt godt nok ind.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak. Fru Christine Antorini.

Christine Antorini(S):

Da det jo er sådan, at vi kommer til at skulle evaluere gymnasiereformen yderligere, synes jeg også, det er værd lige at drøfte nogle af de ting, der ligger i forbindelse med reformen.

Vi i Socialdemokratiet er sådan set meget enige i den kritik, som hr. Martin Henriksen rejste i forhold til nogle af prøveformerne, som stiller krav til meget stor selvstændighed hos eleverne, og hvor der eksplicit står i loven, at de ikke kan få vejledning til at løse nogle meget komplekse opgaver. Vi er enige i, at det kan have en social skævvridning, som ikke er hensigtsmæssig, og det er noget af det, vi gerne vil kigge på.

Det anser vi for at være en justering - og en fornuftig justering - af reformen, men der er en verden til forskel på, om man laver en fornuftig justering af reformen, eller man bare siger, at den overhovedet ikke duer, og at den skal laves helt om.

Jeg kan forstå, at hr. Martin Henriksen gerne vil have lidt mere historie ind i gymnasiet. Så er det bare, jeg vil sige til hr. Martin Henriksen: Der er jo mange fag, man gerne vil have mere af, og der er en grund til, at der ikke er så meget historie og dansk, som hr. Martin Henriksen måske kunne tænke sig, og grunden er bl.a., at naturfagene skulle opprioriteres. Så der må jo være nogle fag, der skal nedprioriteres, for at der kommer noget mere historie og dansk, eller hvad?

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak. Så er det ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Det må jo uundgåeligt være sådan, at når der er nogle ting, man vil opjustere, er der nogle andre ting, som man må nedjustere. Og de eksempler, som jeg skitserede i svaret på fru Christine Antorinis spørgsmål, drejede sig jo ikke bare om det her med den mangelfulde vejledning af eleverne, men om en lang række ting, som jeg mener der er et problem med.

Vi kan jo se på de løbende justeringer, som vi har lavet - og nu kommer der formentlig også nogle flere justeringer efter det her - at vi på et eller andet tidspunkt må gøre op med os selv som forligskreds: Hvor meget skal vi blive ved med at justere på det oprindelige grundlag, som vi alle sammen var enige om? Hvornår når vi til den erkendelse, at der simpelt hen er så meget, der er galt med gymnasiereformen?

Så kan man jo lige så godt nedsætte en arbejdsgruppe, som er bredt repræsenteret af de politiske partier, rektorer, lærere og elever, og så kan de komme med et bud ud fra et kommissorium, som vi forhåbentlig kan blive enige om i forligskredsen. Der må meget gerne stå, at det skal være en del af deres opgave at finde plads til flere historietimer, og også, hvordan man kan få flere danske forfattere ind i gymnasieskolens pensum igen osv. - det synes jeg ville være alle tiders.

Så kan man lade dem sidde et stykke tid - det kunne være et års tid - for så kan den her årgang 3. g, som er færdig nu her til sommer, også få lov til at blive færdig, og så ville det være rimeligt, hvis arbejdsgruppen så på, hvad der fungerede i den nye ordning, og hvad der fungerede i den gamle, og ud fra det komme med et samlet udspil til forligskredsen.

Men jeg takker for, at Socialdemokraterne trods alt også anerkender, at der er behov for at justere. Det kan tyde på, at erkendelsen er ved at brede sig i forligskredsen.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er SF's ordfører, fru Hanne Agersnap.

(Ordfører)

Hanne Agersnap(SF):

Vores ordfører på området, som også deltager i forligsforhandlingerne, er desværre forhindret i at komme i dag. Det er forligsstof, og jeg ved, at hun har deltaget meget i diskussionerne.

Vi går ind for de her justeringer, fordi vi ønsker, at den her gymnasiereform bliver en succes. Det er klart, at der med så stor en reform kommer justeringer hen ad vejen, og vi glæder os til at få dem indpasset efter den store evaluering, så vi får den til at fungere lige så godt, som det var intentionen, da vi var med til at vedtage den.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Henrik Rasmussen.

(Ordfører)

Henrik Rasmussen(KF):

Den konservative gruppe bakker op om denne forenkling af gymnasieloven.

Den følgegruppe, der blev nedsat for at følge gymnasiereformen, er kommet med nogle gode bud på forenklinger og forbedringer af gymnasiereformen, bl.a. at styrke de naturvidenskabelige fag, herunder matematik, samt at fremme, at flere elever får tre fremmedsprog. Man ønsker også at forenkle tilrettelæggelsen af den almene studieforberedelse. Alt dette for at gøre studiet meget mere fleksibelt, og det er i hvert fald noget, som vi ser meget positivt på fra De Konservatives side.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er den radikale, fru Marianne Jelved.

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

I Det Radikale Venstre er vi glade for gymnasiereformen. Vi har hele tiden syntes, det var vigtigt at tage højde for, at Danmark bevæger sig - ligesom alle andre lande omkring os - med en styrtende høj hastighed fra det gamle industrisamfund til et vidensamfund, som kræver rigtig mange andre kvalifikationer og kompetencer hos vores unge mennesker, end det gjorde i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne, for den sags skyld.

Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i de intentioner og hensigter, der var med gymnasiereformen. Det er vigtigt, som vi var enige om, at alle studenter skal have en naturvidenskabelig baggrund, når de går ud med en studentereksamen, og at alle studenter skal have styrket engelskkundskaberne. Vi kunne såmænd have valgt et andet sprogfag, men hensigten er jo at sikre, at danskerne på sigt kan mere end deres modersmål, og at de kan det på et højt niveau. Nu har jeg bare nævnt nogle enkelte elementer.

Men det er klart, at når man vælger at prioritere på den måde, går det ud over nogle andre ting, fordi døgnet kun har 24 timer. Vi er jo ikke indstillet på at gøre gymnasiet til en 4-årig-uddannelse, og derfor er vi omgivet af nogle tidsmæssige problemer. Det har så givet anledning til nogle forandringer i gymnasiet som sådan: Der er tre fremmedsprog, og der er nogle, der mener, at matematik ikke i tilstrækkelig grad er blevet styrket osv. Vi lytter gerne til de erfaringer, man gør rundtomkring, og vi er også enige i, at der er behov for at kunne justere undervejs, når der gennemføres så stor en reform. Jeg vil gerne kvittere over for forligspartierne og for ministeren for den konstruktive tilgang, der har været til justeringerne og til de kompromiser, som vi jo har indgået.

Vi støtter det lovforslag, der ligger her, men håber ikke, at hr. Martin Henriksen får ret i sin vurdering af, hvad det her ender med, for vi skal ikke tilbage: Filmen kan ikke køre baglæns, verden går forlæns.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Enhedslisten kan støtte forslaget. Vi deler den tilfredshed med lovforslaget, der fremgår af mange høringssvar, og vi anerkender, at man med forslaget imødekommer dele af den kritik og de problemer, der er opstået i forbindelse med gymnasiereformen.

Vi står som det eneste parti uden for forligskredsen og har været en af de kritiske stemmer - dem har der været mange af - der har forsøgt at råbe op om problemerne ved reformen, ikke mindst efterhånden som konsekvenserne af reformen begynder at vise sig rundtomkring på gymnasierne.

Det ser ud, som om der er blevet lyttet til en smule af kritikken, og det er vi selvfølgelig vældig glade for. Først og fremmest er det positivt, at det bliver op til de enkelte institutioner, hvordan de vil tilrettelægge forløbet i almen studieforberedelse. Vi mener, at det er her, den primære forbedring i lovforslaget ligger, og det er også vores primære argument for at stemme for. Det vil afhjælpe nogle af de koordineringsproblemer, som man konkret har stået med på skolerne, og derudover vil det ikke mindst betyde, at den enkelte institution får større indflydelse på undervisningsforløbet. Det mener vi er vældig fornuftigt.

Med hensyn til ønsket om at ville styrke sprogfagene er vi fuldstændig enige i behovet. Der er bestemt behov for, at sprogfagene bliver styrket, men hvis man reelt mener noget med de gode intentioner, er der behov for, at der følger økonomi med. Der er simpelt hen behov for, at skolerne har mulighed for at kunne oprette hold med f.eks. 15 elever, for virkeligheden uden for de større byer er altså, at det ofte er den slags holdstørrelser, man kommer ned på, hvis man ønsker at få studerende med fokus på sprog igennem.

Til sidst vil vi gerne advare mod en tendens, som vi mener man kan spotte i forslaget, nemlig at det almene gymnasium i højere og højere grad rettes mod de lange videregående uddannelser. At indføre en binding mellem samfundsfag A og matematik B, det vil sige at tvinge dem, der ønsker samfundsfag A, til at tage matematik B, er måske fornuftigt, hvis man vil læse statskundskab, men på en lang række mellemlange videregående uddannelser og korte videregående uddannelser er et B-niveau i matematik at skyde over målet. B-niveauet er kun relevant for de lange videregående uddannelser. På det punkt er vi altså helt på linje med både DGS, FTF, GL og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

Så til slut vil jeg sige, at Enhedslisten samlet set kan støtte forslaget. Det er positivt, at man i forligskredsen har taget i hvert fald dele af den kritik, der har været, til sig, men vi vil samtidig gerne advare kraftigt imod tendensen til at tone studentereksamenen mere i retning af de lange videregående uddannelser end i retning af de mellemlange og de korte videregående uddannelser.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Ny Alliances ordfører, hr. Jørgen Poulsen.

(Ordfører)

Jørgen Poulsen(NY):

Ny Alliance ser det her forslag som en række positive justeringer, og jeg vil da sige, at det er glædeligt at se, at ministeren har taget hånd om den kritik, der jo har været fra lærere og elever, til dele af gymnasiereformen.

Så vi støtter op om det her forslag, og samtidig vil vi godt opfordre ministeriet til yderligere at sikre den høje faglige kvalitet i gymnasierne og forsøge at begrænse det bureaukrati, som gymnasielærerne har mærket med den her reform.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Med disse justeringer bliver gymnasiet lidt enklere og lidt mere studieforberedende. Lidt flere elever vil få matematik på B-niveau, fordi det nu bliver en betingelse, hvis man vælger samfundsfag som valgfag, og lidt flere, 4 pct. flere, vil få et af de studieforberedende fag, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Almen studieforberedelse bliver forenklet, derved at det ikke behøver at ligge i 1. g, og at det ikke længere skal have bidrag fra almen sprogforståelse og det naturvidenskabelige grundforløb. Og endelig bliver det sådan, at de meget lidenskabeligt sproglige kan slippe for at skulle løfte et naturvidenskabeligt fag til B-niveau.

Det er nogle små, man kan sige marginale justeringer, men efter regeringens opfattelse går de alle sammen i den rigtige retning, og jeg vil godt takke både ordførerne og følgegruppen, som har banet os vejen. Og så vil jeg til sidst berolige Enhedslisten med, at gymnasiet ikke hermed i højere grad sigter på de lange videregående uddannelser; jeg vil snarere sige tværtimod. Med de justeringer, vi her foretager, er der flere, der vil kunne opfylde de adgangskrav, som stilles i den nye læreruddannelse, som jo er en af de mellemlange uddannelser.

Den fg. formand():

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.